24 things I like about you - Niall Horan

Sophia er en pige der er bedste venner med bandet One Direction. Niall fra bandet har dog altid haft et crush på Sophia, men det ved hun ikke. Niall tør ikke fortælle hende hvad han føler. Han er bange for at få afslag, derfor vælger han at give hende en gave hver dag i december som fortæller de 24 ting han elsker allerhøjest ved hende, dog er han undertegnet som en hemmelig beundre. Sophia har altid hadet sig selv og bliver mobbet i skolen, men Niall får hende til at føle sig special og elsket - og får hende til at sætte en grænse for mobningen i skolen. Det er meget som kærlighed kan gøre. Samtidig sker noget forfærdeligt i midten af december som får hende til at vakle. Hvordan ender det den dag at det går op for Sophia at det er Niall der er hendes hemmelige beundre?


(Jeg er ikke helt sikker på om det er 25. dec. eller 24. dec. de fejre jul i England, men I min historie er det bare den 24. dec.)

16Likes
7Kommentarer
931Visninger
AA

2. 1. december

I dag var det den 1. december og der er 23 dage til jul. Jeg slog øjnene op og det første jeg mødte var de grønne øjne der stirrede lige ned i mine brune. Et stort smil prydede lidt efter hans læber og han trak sit hoved væk. ”Godmorgen” blev det hvisket efterfulgt af et glædelig 1. december. Jeg satte mig op i sengen og kiggede ud over resten af drengene der stadig lå og sov. Jeg sukkede dybt, men smilede stort tilbage til Harry der lignede en der havde været vågen længe. Jeg rejste mig stille fra sengen og undgik at træde på nogen af de snorkende drenge der lå på det kolde gulv, på de tynde madrasser, men de insisterede.

 

Jeg nåede hen til døren og åbnede den stille, mens jeg tiggede om at den ikke ville sige nogle knirkende lyde som den plejede. Heldet var med mig. Døren sagde ikke en lyd. Jeg kunne mærke at Harry fulgte efter mig ud på den mørke gang. Sammen gik vi ned i køkkenet. ”Vil du med hen og hente brød hos bageren?” spurgte Harry mig. Jeg nikkede kort og kiggede så derefter ned af mig selv, da jeg kom i tanke om at jeg kun havde nattøj på. Jeg skævede kort til ham. Han trak på skuldrene og sagde ”Der er sikkert ikke så mange mennesker oppe endnu. Klokken er 7 om morgenen”. Jeg sukkede og gik så ud i gangen for at tage mit overtøj på. Jeg fandt mine vanter frem da det var meget koldt udenfor, dog lå der ikke sne. Jeg trådte udenfor sammen med Harry og vi begyndte at gå ned af vejen. ”Så er det ikke særlig lang tid til jul” jublede Harry og havde julelys i øjnene. Jeg rystede på hovedet af ham. ”Der er stadig 23 dage til jul, Harry” svarede jeg og lo. Sammen gik vi pjattende hele vejen over til den bager der lå nærmest.

 

Da vi kom hjem igen var de andre drenge allerede stået op. Harry dækkede bord, mens jeg traskede ind til de andre. ”Godmorgen sovetryner” sagde jeg og smilede til dem. ”Godmorgen” halvt gabede Zayn, mens han et kort øjeblik lukkede øjnene. Louis grinte svagt af ham og smilede så stort til mig. ”Godmorgen” svarede han glad. Liam og Niall så ud ikke ud som om de havde lagt mærke til at jeg var kommet ind i stuen. De var optaget af den serie der kørte i fjernsynet. Jeg fniste let. ”Niall, vi har ikke mere mad!” sagde jeg og lavede et ansigt der viste at jeg var chokeret. ”Hvad?” råbte Niall og farede ud i køkkenet, og var lige ved at styrte ind i Harry der kom gående med maden. Først skyndte Niall sig forbi Harry, men så gik det op for ham at jeg havde snydt ham. Han rødmede let og skyndte sig så over til Harry der lige havde sat morgenmaden ned på spisebordet. Han trak en stol ud og satte sig. Jeg sagde til de andre drenge at der var morgenmad og gik så selv ind og satte mig ved siden af Niall. Jeg kunne føle at han stoppede midt i en bevægelse da jeg satte mig, men jeg gjorde ikke noget ud af at spørge ham da han lidt efter fortsatte.

 

Det var senere på dagen og drengene var taget hjem, da det ringede på døren. Jeg gik ud for at åbne døren. Der stod ingen der ude. Jeg kiggede rundt, men kunne ikke få øje på en eneste levende sjæl. Jeg kiggede ned på trappen op til døren og så at der lå en smuk rød rose. Jeg knælede ned ved siden af rosen og samlede den op. Der lå også en korte under rosen hvor der stod 'Til Sophia'. Jeg lukkede kortet op og læste hvad der stod. ”Denne rose repræsentere den kærlighed du altid giver ud til andre også selvom de ikke har fortjent det”. Jeg kunne mærke den pludselige varme i mine kinder og langsomt blev de røde. Jeg bed mig selv i læben. Jeg rejste mig langsomt og spejdede endnu en gang rundt i landskabet. Der var stadig ingen at se. Jeg trak på skuldrene og gik indenfor i varmen igen. En sær følelse fór gennem min krop og af en eller anden grund boblede jeg af glæde. Jeg var i min egen lille boble og lagde slet ikke mærke til at jeg skar mig på en af tornene på rosens stilk. Jeg fandt en vase frem i et skab ude i vores gang og fyldte vand i den. Rosen kom flygtigt ned i vasen også. Blomsten tog jeg med op på mit værelse og satte på min natbord. Først der registrerede jeg smerten i min pegefinger. Jeg sukkede dybt, men gik ud for at vaske blodet væk og rense såret, hvor jeg derefter tog et plaster på.

 

Jeg kom ind på værelset igen efter at have børstet tænder og skiftet til nattøj. Jeg havde flettet mit hår så det hang i to flettede lokker ned over min skuldre. Sådan satte jeg altid mit hår op når jeg skulle i seng. Jeg kiggede en sidste gang til rosen på mit natbord før jeg slukkede lyset. Det sidste jeg tænkte på før jeg faldt i søvn, var hvem der kunne have lagt rosen ude foran min dør.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...