Truly, Madly, Deeply

Zayn Malik starter på Rosswell Art Academy
en meget kendt og respekteret skole, for de mest talenfulde kunstnere, musikkere, skrivbenter, skuespillere, dansere og andet kunstnerisk.

Hans bofælle er Liam Payne, og han prøver at vise Zayn til rette, men på Zayns alene tur rundt på skolen, gå noget helt galt.
Han støder ind i en blond pige, og en af hendes venner bliver meget, meget sur.
senere ankommer han til kantinen, med Liam og Liam præsentere Zayn for hans venner.
Men hvad sker der når Zayn finder ud af at pigen som han stødte ind i er en af dem?

45Likes
85Kommentarer
9213Visninger
AA

28. Kap.24.IM I SICK?

Jeg kiggede hen mod Zayn, han var stadig bleg, men han så bedre ud. Hans øjne var åbne, men kun svagt. "Zayn!" udbrød jeg. Tårende gled ned af mine kinder, og lavede nogle våde pletter på min trøje. "h-h-hvor er jeg?" spurgte han lavt. "Du er på hospitalet, bare rolig, du skal nok snart komme ud her fra! Det lover jeg, dig med hele mit hjerte" sagde jeg stille. Han nikkede stille, han så træt på mig. Hans øjne gled langsomt i, jeg kunne mærke frygten for at miste ham var stor. "Zayn, hold dig vågn. Jeg vil ikke miste dig!" sagde jeg panisk. 

"Perrie, tag tilbage til skolen. Du vil ikke miste mig, jeg har bare brug for at sove og du har brug for at hvile dig" hviskede han. Jeg nikkede, og kyssede blidt hans pande. Inden jeg stille gik ud fra værelset. Jeg vendte mig om, og sendte ham et luft kys, som han greb. "Vi ses snart" hviskede jeg stille, og han nikkede. 

 

*** 

Jeg var kommet hen på skolen, og havde sovet et par timer. Nana havde været så sur igår, at Louis havde været her til klokken 4 i nat, for at berolige hende. "Kom nu, Pez! Vi skal ned og spise" sagde Nana i håb om jeg ville bevæge mig ud af min seng. Jeg kiggede tomt på hende, hvad nu hvis han kom til skade igen? "Nana, jeg er bare ikke i humor til at spise, og desuden er jeg ikke særlig sulten" min stemme var tom. 

"Perrie, nu rejser du dig op fra den seng! Zayn skal nok klare den, lige meget du har lyst til at blive her, kommer det ikke til at ske!" det var tydeligt hun var frustret. Jeg nikkede stille, og svang mine ben ud over kanten på sengen, og rejste mig op. Vi gik ned i kantinen, i nattøj, da ingen af os havde lyst til at skifte. 

"Pez, ikke kig til højre, please bare lad vær" hørte jeg Nana hviske. Jeg kiggede hurtigt til højre, og så Patrick stå der og snakke med nogen af sine venner. Inden Nana kunne nå at reagere, var jeg løbet hen til ham, og gav ham en på tuden. Han skreg højt som en pige, og kiggede surt på mig. 

"Hvordan kan du overhovedet klare at være i nærheden af dig selv, dit bæst!" hvæsede jeg. "Hvordan kan du klare at være hans kæreste?" spurgte han flabet. "Han er sød, kærlig, sjov, flink, alle de ting du ikke er. Som fx: en go kæreste! Den person som bliver din fremtidige kæreste, burde have ondt af sig selv og grave sig selv levende ned!" svarede jeg ham hårdt. 

"Hør pus, på et tidspunkt vil du fortryde det her! Måske vil det gå ud over din lille kæreste, eller en af dine andre venner. Når du indser det du gjorde var forkert, så ring til mig. Så kan vi måske finde ud af en løsning, så jeg holder mine fingre fra alle du holder af" hviskede han, og rakte mig et stykke papir. 

Jeg gik hurtigt min vej, inden nogen kom til skade. Hurtigt var jeg nede i kantinen, og fyldte en tallerken med frugt og kun frugt! Måske var jeg ved at blive syg? Jeg sprang jo pandekagerne over? 

_______________________________________

Meget meget kort, kapitel. Undskyld, og undskyld vente tiden ;) Jeg vil skrive så meget som muligt på den her i sommerferien, men jeg har lidt travlt, har i alt kun 2 uger hvor jeg ikke skal noget. Ellers skal jeg på lejr, lejr, lejr og i sommerhus :) 

- The mixer!<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...