Truly, Madly, Deeply

Zayn Malik starter på Rosswell Art Academy
en meget kendt og respekteret skole, for de mest talenfulde kunstnere, musikkere, skrivbenter, skuespillere, dansere og andet kunstnerisk.

Hans bofælle er Liam Payne, og han prøver at vise Zayn til rette, men på Zayns alene tur rundt på skolen, gå noget helt galt.
Han støder ind i en blond pige, og en af hendes venner bliver meget, meget sur.
senere ankommer han til kantinen, med Liam og Liam præsentere Zayn for hans venner.
Men hvad sker der når Zayn finder ud af at pigen som han stødte ind i er en af dem?

45Likes
85Kommentarer
9063Visninger
AA

17. Kap.15.Addicted.

vi var i den 3 uge her allerede, jeg va halvt vågen, og tæt på at falde i søvn igen, da jeg mærkede Perrie glide ud af mine arme.

hun var ikke i sengen mere.

"bliv her" mumlede jeg og strakte armen ud efer hende desperat efter at have hende i mine arme igen.

"Zayn, de andre er sikkert stået op" sagde hun
"bliv her" mumlede jeg igen

jeg kunen høre hendes søde latter, før jeg mærkede hende ved siden af mig igen.

jeg trak hende så tæt indtil mig som muligt, og begravede mit hovede ved hendes skulder.

Perrie nussede forsigtigt min ryg, mens jeg faldte i søvn igen.

 

hele lejeligheden var rodet til, puder var smidt alle steder, talerkner lå knuste på gulvet i køkkenet, jeg fortsatte op at trappen, der lå tøj alle steder, fra mit desperat forsøg på at få hende til at blive, jeg samlede det forsigtigt op.

jeg gik ind i soveværelset, dyner, lagnet, puderne lå alt sammen smidt, rundt, rodet med tøj var være her, jeg samlede det sammen i en bunke.

jeg kunne høre hende græde inde i klædeskabet, jeg gik hen mod skabet, da jeg trådte på noget.

jeg løftede foden og så på det, jeg fik tåre i øjnene da jeg så det, jeg tog forsigtigt billederammen op, og så på billedet det blev taget for 4 år siden, i Spanien, Louis tog det, af mig og Perrie, man kunne se solnedgangen bag os, vi smilede begge stort, mens vi stod der tæt indtil hinanden.

jeg smilede svagt, og lagde det på sengen, jeg gik hen til skabet, og åbnede lågen, Perrie sad i hjørnet af skabet, krøbet sammen, til en kugle.

jeg satte mig forsigtigt foran hende.

"Pezzie?" spurgte jeg forsigtigt,

hun så forskrækket op

"baby jeg er så ked af det" hviskede jeg, mærkerne fra hendes mascara, der var blevet tværet ud af hendes tåre, var stadig synlige på hendes kinder, der var endda mærker på min hvide t-shirt.

"ik mit problem" hviskede Perrie

skænderiet havde været i går aftes, og ingen af os huskede hvorfor det skete.

"baby jeg mener det, jeg elsker dig mere end noget andet" hviskede jeg

"du opførte dig ikke sådan Zayn, hverken med de ting du gjorder eller sagde" hviskede hun

jeg havde sagt alle de ting jeg havde lovet mig selv aldrig at sige, Perrie var det bedste der var sket for mig, mit liv ændrede sig det sekund jeg så hende.

"Perrie jeg ville ønske jeg kunne ændre alt jeg sagde jeg går aftes, jeg mente ikke noget af dig, jeg var bare så bange for at miste dig, du må aldrig forlade mig Perrie, jeg kan ikke leve uden dig, hvis jeg mister dig, mister jeg mit liv, jeg vil aldrig kunne leve uden dig, ikke en dag, jeg kan ikke klare tanken om at du ikke er min" hviskede jeg og begyndte at græde, Perrie græd også.

hun krøb forsigtigt ind i mine arme, vi sad bare der, i skabet og græd i hinandens arme,

"Zayn jeg forlader dig ikke" hviskede hun genmen tårene

jeg trak mig lidt væk og så på hende

"hvorfor skal du altid gøre det her mod mig?" spurgte jeg lavt

"hvad?" spurgte hun forvirret

"jeg kan klare mig en dag uden dig, jeg flipper ud når jeg ikke ved hvor du er, jeg kan knap nok klare mig et timer uden dig, jeg er så afhængig af dig........afhængig af dine berørelser, dine kys, dine ord, alt.........jeg kan bare ikke leve uden dig, det er som om....jeg er........besat af dig" sagde jeg

hendes læber pressede sig forsigtigt mod mine.

"vi kan klare os igenmen det her Zayn.......sammen, det lover jeg, vi har holdt ud i 4 år, og nu skal vi snart giftes, vi kan sagtens klare os igenmen det her" hviskede Perrie

jeg smilede

"jeg elsker dig" hviskede jeg

"i lige måde" hviskede hun.

....................................................

"Perrie?" spurgte jeg lavt

hendes hud var blegere end normalt, hendes blå øjne havde mistet alt livsglæde, men de så stadig kærligt ind i mine, præcis på den måde hun altid havde set på mig.

"Perrie please bliv hos mig" hviskede jeg

"jeg kan ikke Zayn, ikke mere" hviskede hun
"Jeg lover at jeg kommer og finder dig, jeg vil aldrig leve uden dig" hviskede jeg

"Zayn, jeg elsker dig" hviskede hun
"Jeg elsker også dig Perrie, mere end noget andet" hviskede jeg og klemte hendes hånd, jeg kyssede den blidt, der efter hendes pande, hendes næse, hendes kind, og til sidst hendes læber, de kolde smalle læber.

"forevigt Zayn, jeg vil elske dig forevigt" hviskede hun, den irriterende bibbende lyd stoppede, og blev til en sær lyd.

jeg vidste med det samme hvad der sket, hun var væk.

jeg havde mistede hende, kun få månedere efter vi blev gift, hendes sygdom blev opdaget for sent, og nu var hun væk.

jeg havde mistede min elskede Perrie.

 

"ZAYN, ZAYN" sagde Perrie og ruskede i mig jeg åbnede øjnene og så på hende, hendes store blå øjne, stirrede skrækslagende ind i mine.

"Pez er du okay?" spurgte jeeg

"mig? er du okay?du græder" hviskede Perrie

"jeg havde en drøm, eller et mariedt, først var vi i et skænderi, men alt var okay igen, og så..........mistede jeg dig, du døde" hviskede jeg, først der lagde jeg mærke til at jeg græd.

Perrie krammede mig

"Zaynie, jeg forlader dig aldrig, aldrig nogensinde" hviskede hun

jeg trak hende tættere indtil mig, "jeg elsker dig så meget Perrie" hviskede jeg

"jeg elsker også dgi" hviskede hun

døren blev åbnet.

"hey sove tryner kommer i op?" spurgte Louis

"hvorfor er i to oppe?" spurgte jeg underligt de sov altid lige så længe som mig og Perrie

"jeg skule lave morgenmad, jeg tog ngoet med til jer siden, vi tænkte i nok ikke ville stå op" sagde Nana hende og Louis gik ind og satte sig å sengen, Nana havde en bakke med med pandekager og vafler, og andet mad og drikkelse.

mig og Perrie så underligt på dem

"hvad? vi bliver her og spiser med jer det bliver hyggeligt" sagde Nana

"yeyyyyy" sagde jeg

"i to er vidunerligt søde sammen" sagde Louis og så på os

"det ved vi" sagde jeg

"Perrie har aldrig set gladere ud end hun er med dig" sagde Nana

"jeg har heller aldrig været gladere" sagde Perrie og smilede

"tænk hvis i ender som os om 3 år" sagde Louis

"det håber vi ikke, hvis ikke man kendte jer, skule man ikke tro i var kærester" sagde jeg

"i to har altid været sådan" sagde Perrie

"Ikke det første år, der var vi klistret til hinanden, Harry kunne næsten ikke holde os ud" sagde Nana

"klamt" sagde jeg

"i to har været klistret til hinaden siden i mødtes" sagde Louis

"ja, Zayn du har flere tusinde tegninger af Perrie liggende" sagde Nana

Perrie så underligt på mig

"hvor ved du det fra?" spurgte jeg og på Nana

"mig og Danie skule ind for at hente hendes ipod, og så besluttede vi os for at totalt genmensøge værelset for sjove ting" sagde Nana

"fandt i min dagbog?" spurgte jeg

"vi læser ikke i folks dagbøger bare rolig" sagde Nana

"godt" sagde jeg

"har du seriøst en samling af tegninger af mig?" spurgte Perrie

jeg rødmede og nikkede

"awwwwwww hvor sødt" sagde Perrie

"en af dem var en nøgen tegning" sagde Nana

"NEJ DET VAR EJ" protesterede jeg

"shhhh, du ødelægger det sjove" sagde Nana

"har i set hinanden nøgen?" spurgte Louis

"nej" sagde jeg

"seriøst?" spurgte Nana

"hvor lang tid tog det lige for jer?" spurgte jeg

"samme dag som vi blev kærester" sagde Louis

"ja tak, har fået historien" sagde Perrie

"waouw Zayn du har givet hende en promis ring, men i har ikke haft sex" sagde Nana

"det kommer ikke jer ved" sagde Perrie

"jo det gør" sagde Louis og lænede sig frem mod mig

"Zayn har du nogensinde haft sex?" hviskede han i mit øre.

"ja jeg har" hviskede jeg

han så overrasket på mig

"gå nu væk Lou" sagde jeg

"hvorfor har du aldrig sagt det til os, vi drenge skal fortælle hinanden alt" sagde Lou
"fordi vi ikke har været inde på emnet" sagde jeg

"god pointe" sagde han

da vi havde spist, besluttede Nana og Lou sig for at lade os være i fred.

"de er så dejlige de to" sagd Perrie

jeg grinte og lagde mig tilbage i sengen.

"Zayn?" spurgte Perrie

"ja?" spurgte jeg

"vil du nogensinde skifte mig ud med en anden pige?" spurgte hun

jeg trak hende ned i sengen, ved siden af mig, og krammede hende

"aldrig, jeg har set flere tusinde piger, og lige meget hvor smukke, og søde de var, de var aldrig som dig, du er den eneste jeg nogensinde vil havde, uden dig, vil jeg ikke være mig" sagde jeg

"lover du aldrig at forlade mig?" spurgte hun
"selvføgelig, jeg vil aldrig kunne forlade dig" sagde jeg og kyssede hende

døren gik op, jeg så op.

Nana og Louis igen.

"hej vi ville bare give jer dem her, vi har flere hundrede pakker, så vi ville bare sørger for at i var dækket ind til de her sidste par uger her" sagde Nana og kastede tog hele pakker kondomer hen i sengen til os.

"vi ses" sagde Louis

de gik igen.
"underlige, underlige mennesker" sagde jeg

"hvor kom vi fra?" spurgte Perrie

jeg grinte og kyssede hende igen.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...