Min forevigt - Justin Bieber

Året er 1942 anden verdenskrig raser, og jøder bliver på brutal vis revet fra deres hus og hverdag, for at arbejde under forfærdelige forhold i kz-lejre.
Alt dette ændres for en pige. Camille er 17 og kommer fra en jødisk familie. Hun møder den tyske soldat Justin. De forelsker sig trods deres vidt forskellege roller i krigen. Men da Camille ender i den værste kz- lejr af dem alle, Auschwitz-Birkenau, finder hun Justin som soldat. Vil deres kærlighed sejre, eller har nazismen for alvor forandret verden?

19Likes
16Kommentarer
1692Visninger
AA

3. Det hemmelige sted

 

Camille:

Jeg følte mig ærligtalt lidt dum, da jeg lå i min seng, efter jeg var stukket af fra Justin nede i byen. Måske vidste han virkelig ikke, hvad der var sket med Sarah? Jeg skød tanken fra mig igen. Nej Justin var soldat, oven i købet en tysk soldat. Selvfølgelig vidste han, hvad der var sket med Sarah, men hvis jeg skulle finde ud af det var jeg nød til at snakke med Justin uanset om min mor ville have det eller ej. Jeg lå og tænkte det igennem, da jeg troede jeg havde en plan rejste jeg mig fra sengen, men jeg sat mig hurtigt med igen. Hvordan i himlens navn skulle jeg få fat i Justin? Jeg kunne jo ikke bare vade ind på kasernen og spørge efter Justin. For det første ville jeg blive anholdt og ja… hvem ved måske henrettet?

Jeg tog min frakke og gik ud på gaden. Jeg gik videre ud i skoven, hvor jeg altid var kommet som barn. Jeg fandt hurtigt mit yndlings sted og skulle lige til at sætte mig da… Justin rejste sig, jeg tak mig lidt til bage, men han nåede og gribe fat i mig inden jeg nåede væk. ”Camille, du må ikke gå… du skal blive her” sagde han med en bedende stemme. Mit blik flakkede mellem ham og vejen ind til byen. Efter jeg havde overvejet det sagde jeg til sidst ”okay”. Han smilede til mig, og satte sig ned ved siden af mig. ”Camille jeg er altså frygtelig ked af at jeg ikke var til større hjælp i går, da du var trist og havde brug for hjælp”. Jeg forklarede ham at det var okay, og at jeg nok skulle klare mig. Vi besluttede os for, at snakke om noget andet. Justin fortalte mig om, hvordan han var havnet i den tyske hær.

Det var hans far der havde presset ham til det, selv ville han bare ha levet en fredelig tilværelse, med en pige han elskede og måske et lille barn? Da han nævnede en pige han elskede og et lille barn, kunne jeg mærke et stik af jalousi i maven. Jeg var da ikke forelsket i Justin, var jeg? Nej det kunne jeg ikke være. Til gengæld havde jeg aldrig været forelsket før så jeg vidste jo ikke hvordan det føltes. ”Har… har du da en kæreste”? Spurgte jeg ret nervøst, det var jo ikke noget der ragede mig, men jeg måtte bare vide det. ”nej… det har jeg ikke” sagde han og smilede. Jeg åndede lettet op, måske lidt for tydeligt, or jeg tror Justin lagde mærke til det. Jeg kunne i hvert fald mærke hans blik på mig efter jeg havde sagt ”pyha”.

Justin spurgte også ind til, hvordan mit liv havde været. Jeg fortalte om mine tanker, og om hvad jeg drømte om når krigen var slut. Jeg fortalte at jeg havde overvejet at tage ud og hjælpe andre mennesker, der måske havde mærket endnu mere til krigen end vi havde. Justin synes det var rart endelig og møde en person, der tænkte på andre end sig selv.  Jeg blev genert, og vendte straks mit hoved ned mod jorden. Justin tog min hage med to fingre, så mit blik igen var rettet på ham. Han strøg en tot hår væk fra mit ansigt, og så… så kyssede han mig. Først blev jeg overrasket og ville trække mig væk, men Justin hænder på min nakke og min talje, gjorde at jeg ikke var i stand til at trække mig væk. Jeg slappede hurtigt af og blev helt tryg ved situationen.

Justins kys varmede min krop, helt ud til mine tåspidser. Jeg var så lykkelig lige nu, jeg kunne slet ikke tænke klart. Alle mine bekymringer var vasket totalt væk, og lige nu tænkte jeg ikke på andet end Justin. Lidt efter trak han sig væk, og lagde en arm om mig, og jag lagde mit hoved på hans skulder. Da vi havde siddet der et stykke tid, var det begyndt at blive koldt, så Justin tog sin jakke af, og lagde den over mig. Lidt efter, faldt vi begge to i søvn arm i arm.  Der lå vi, en Jøde og en tysk soldat. To elskende. To små brikker i et større spil om magt. „At frygte kærligheden er at frygte livet, og den, der er bange for livet, er allerede trekvart død.“

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...