Jack Frost

Når den 17-årige pige December holder jul, er det aldrig noget stort. Hun bor alene med sin stofmisbruger af en mor. Denne jul er ikke meget anderledes. Eller er den? Da December møder drengen Jack Frost forandres hendes liv foraltid.
**Det er til Julekalender konkurrencen, så jeg vil blive overlykkelig hvis du gav den et like!:)**

12Likes
4Kommentarer
1678Visninger
AA

9. ❄Fortæl mig det hele! 9/12-2012

Jeg kiggede på Jack. Jack Frost. Hvor havde jeg hørt det før?

"Jeg - jeg". Jeg prøvede desperat at undgå Jack's blik. 
"Jeg kan huske dig ... Så fortæl mig sandheden, Jack!" "Hvem er du? Hvem er jeg?!" 

Jack kiggede på mig med et blik jeg ikke kunne tyde. 
Så tog han fat i min skulder, og trak mig ind i et kram.

"Okay, jeg fortæller dig alting, December." Mumlede Jack ned i mit hår.

Så begyndte han at fortælle;

"Min far, Jack Frost, er praktisk talt et juleeventyr. Og det er din far også. De har været bedste venner siden de var små. Jack Frost, du kender ham måske? Han styrer isen, sneen alt den slags. Da vi var fire, fandt din far ud af at din mor havde haft en affære med min far."
"Han var rasende, forståeligt nok. Han sagde til din mor at hun skulle forsvinde og aldrig komme tilbage." "Hun var lige så rasende, hendes grund var at han var aldrig hjemme. Altid ude og arbejde. Så for at trodse ham en sidste gang, forlod hun ham, og tog dig med. Hun har gemt sig, alle de år. I den beskidte del af Seattle et sted hvor din far ikke kommer længere."
"Min far og din far, var tvunget til at arbejde sammen. Ellers ville de ødelægge julen for tusindvis af mennesker. Din far leder stadig efter dig." "Så han sendte mig ud for at finde dig. Han vidste jeg ikke ville stoppe før jeg fandt dig." 

Der var tusinder af spørgsmål der kom ind af det ene øre, og ud af det andet. 

"Men hvorfor kan jeg så ikke huske noget? Og hvem er min far?"

Jack trak sig lidt væk fra mig, og kiggede ned på mig. "Du må ikke tage tilbage til ham, han vil have dig til at følge i hans fodspor, jeg ville aldrig se dig igen." "Men jeg må da møde min far?! Det er min far!" "Det er ikke vigtigt. Det der er vigtigt er os!" 

Jeg brød ud i raseri. "Jeg vil se min far! Fortæl mig hvem han er! Fortæl mig hvorfor jeg ikke kan huske noget!" "Før mig til ham, eller jeg vil aldrig se dig igen!" Jeg skreg op, og min egen stemme skar gennem luften og lød sært som bjæleklang. 

Det gjorde ondt på Jack, han holdt sig for ørene, og sank i knæ. Hans øjne var hårdt knebet sammen. 

Mit raseri anfald var stilnet af, og jeg sank ned ved siden af Jack. 

Jeg lagde begge arme om hans hals, og krammede ham. "Undskyld ... Jack please, fortæl mig det. Jeg lover jeg aldrig vil følge i hans fodspor."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...