Julemandens gave. Julekalender 2012

Lukas tror fuldt og fast på julemanden, til trods for han aldrig har set ham i virkeligheden. Resten af verden er ikke overbevist, men hans største ønske i år er at få julemanden at se. Denne december møder han sit livs største udfordring, og må bruge alle sine styrker og tro på, at julen nok skal blive god. Ukendte kræfter vil forhindre ham, men han får hjælp fra uventede steder. Følg med her i december og find ud af, hvordan Lukas klare sig igennem.

Julehistorien er inspireret af filmen "The Polar Express".

14Likes
34Kommentarer
1857Visninger
AA

11. 9. december - Forberedelser og svar

 

De sov et par timer i Misteltenshuset inden, de måtte drage videre ud på deres færd. Skolen var imidlertid blevet lukket, fordi folkene i byen var forvirret over den mistede dag, plus der var kommet så meget sne, at ingen kunne komme hverken frem og tilbage i byen. Alle var på den anden side af hinanden, stressede over at have mistet en dags arbejde, og juleindkøbene var blevet udskudt. Alting var egentlig som det plejede den 9. december.

 

Lukas sad og spiste noget morgenbrød sammen med Anna og Anton. De diskuterede om, hvad de ville få brug for på deres rejse, og en knugende anspændthed hang usynligt i luften mellem dem. Der var intet andet at gøre end at fortsætte ekspeditionen uden Viktor. Oskar havde sagt, de ville få det hårdt, fordi der ikke ville være den rigtige balance, der burde være imellem dem. Men mon ikke vogterne for glæde, lys og håb nok skulle klare det? Lukas havde i hvert fald ikke mistet troen på det.

 

De skulle bruge dagen på at forberede sig, pakke deres ting, og vente på Oskar kom tilbage fra sit besøg hos Den Øverste Nisse.

 

I venteværelset uden for det flere hundrede år gamle kontor sad Oskar endnu engang. Dog var det anderledes denne gang. Hans bekymringer var et helt andet sted. Hvad lavede den pige, Lukas før havde snakket med, i Hovedstaden, og hvorfor var hun sammen med den frygtelige mand, der ville julen til livs? Han håbede, hans far, Den Øverste Nisse, ville have svarene. Hvem mon hun er, eller hvad mon hun er?

 

Lukas stod på værelset og var ved at pakke noget forskelligt tøj ned i sin rygsæk, da Anna kiggede ind ad døren.

 

”Lukas, tror du vi kommer tilbage igen? Jeg mener, tilbage til vores familier?” Hun så nervøst og lidt trist ned i gulvet, hvilket slet ikke lignede hende.

 

Han gik hen til hende og tog blidt hendes hånd i sin.

 

”Jeg er sikker på, vi nok skal se vores kære igen. Det bliver et spændende eventyr, okay?” Han så opmuntrende på hende, løftede hendes hage og tilføjede: ”Det skal nok gå, Anna. Stol på mig.”

 

Hun smilede svagt til ham, og gik ud af værelset igen. Lukas stod tilbage og vidste ikke helt, om det var sandt, hvad han havde fortalt hende, men noget i ham fortalte, at alting nok skulle blive godt.” Og med den fornemmelse gik han ned i stuen, hvor Anton og Anna sad og ventede på ham. Han satte sig ned i lænestolen ved siden af den slidte og gamle sofa, hvor de sad. Så manglede de bare Oskar.

 

”Hende Lina, hvordan ser hun ud?” Oskar sad overfor sin far, som spurgte.

 

”Hun har langt lyst hår, og kolde blå øjne. Hun er højere end Lukas, men påstår hun går i samme klasse.”

 

”Det kan næsten kun være… Nej, det er umuligt.”

 

”Hvad, far? Hvad er det?”

 

”Der går rygter om en prinsesse med klare, isblå øjne, og langt lyst hår, kom til verden for nogle år siden. Det blev spået at hun en dag ville komme til at overtage Julemandens plads, men hun ville i processen omvende verden til ikke at tro på julen og alt hvad den indebære. Hun vil spolere alt det gode og uskyldige i verden. En krig vil komme, og alting vil blive goldt og mørkt.” Den Øverste Nisse så på Oskar med et fjernt blik. ”Hvad nu hvis krigen allerede er startet, og hun er ved at få overtaget?” Han så næsten bange ud.

 

Oskar kiggede forfærdet på sin far, og inden han nåede at sige noget, skyndte han sig ud af kontoret. Hans far råbte noget efter ham, men han hørte det næsten ikke. ”Husk at bevare troen, min dreng, og stol ikke på nogen!” Med disse ord fløj Oskar tilbage til menneskenes verden, og landede lige ned i stuen i Misteltenshuset, hvor Troens Vogtere sad forventningsfuldt og ventede.

 

De kiggede forskrækket op, da Oskar dumpede ned i stuen. Lukas kunne med det samme se, at han ikke bragte gode nyheder med sig.

 

”Vogtere, I må straks drage af sted. Alting er meget værre end først antaget. Det bliver en farlig mission, og denne Lina er ikke til at stole på. På jeres rejse må I ikke stole på nogen, er det forstået?”

 

De nikkede alle sammen, men Lukas sad med et spørgsmål i munden:

 

”Skal du ikke med, Oskar?”

 

”Nej, min dreng, fra nu af, må du indtage din plads som Lederen af Troens Vogtere. Jeg bliver nødt til at blive tilbage her og holde skansen og prøve at forhindre Lina i at gøre mere skade end højst nødvendigt. Jeg kommer tilbage i nat, for at sende jer af sted. Se at få sovet ud, så I er friske, for I får ikke meget tid til søvn de næste mange dage.” Og så forduftede han endnu engang.

---------------------------------------------------

Så kom 9. december endelig ud, og jeg er virkelig ked af, jeg er kommet bagud. Det har været en hektisk weekend, og jeg får nok samme problem i løbet af ugen og weekenden, men jeg prøver så godt jeg kan at finde tid til at skrive :) 
kapitlet er ikke rettet eller læst igennem, så jeg beklager, hvis der er stave- eller grammatikfejl. Og jeg undskylder for det korte kapitel. 10. december skal nok blive bedre :) Håber jeg..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...