Julemandens gave. Julekalender 2012

Lukas tror fuldt og fast på julemanden, til trods for han aldrig har set ham i virkeligheden. Resten af verden er ikke overbevist, men hans største ønske i år er at få julemanden at se. Denne december møder han sit livs største udfordring, og må bruge alle sine styrker og tro på, at julen nok skal blive god. Ukendte kræfter vil forhindre ham, men han får hjælp fra uventede steder. Følg med her i december og find ud af, hvordan Lukas klare sig igennem.

Julehistorien er inspireret af filmen "The Polar Express".

14Likes
34Kommentarer
1857Visninger
AA

7. 5. december - Den Øverste Nisse

 

”Lukas! Lukaaaas! Du skal op, siger mor”. Emma stod for enden af sengen og ruskede i Lukas’ tæer. ”Der er morgenmad, og du har allerede sovet længere end du plejer. Kom så op!”

 

”Ja ja, jeg kommer nu”, svarede Lukas tvært igen og vendte sig om på siden og trak fødderne op under sig. Han havde slet ikke lyst til at stå op i dag, han havde næsten ikke sovet, fordi han havde ligget og tænkt og spekuleret halvdelen af natten. Han var sur på Oskar. Han kunne da ikke bare tillade sig at forsvinde midt i sin forklaring og plan. Hvor skulle han starte? Han var måske nok lederen af Troens Vogtere, men hvem er de andre så, og hvor kunne han finde dem? Det var bare nogle af spørgsmålene, der fyldte hans lille hoved.

 

Nedenunder satte han sig søvnigt ved køkkenbordet og spurgte sin mor om ikke han måtte blive hjemme, for han havde det ikke så godt. ”Er du syg, skat?” spurgte hun bekymret og så indgående på ham.

 

”Ja, jeg har ikke sovet så godt, og jeg føler mig lidt sløj”. Det var faktisk ikke engang løgn. Siden han havde fået at vide, han var lederen af en eller anden gruppe, så havde han følt sig lidt utilpas og en enorm usikkerhed havde skyllet indover ham.

 

”Okay, så bliv hjemme i dag, men i morgen skal du i skole.”

 

Et sted langt væk fra Misteltenshuset sad Oskar og ventede på at komme ind og snakke med sin øverstbefalende. Det var en meget gammel nisse på godt og vel 800 år, der have gråt hår og et langt, uglet gråt skæg. Han sad altid på sit kontor og griflede en masse ned på papir. Ingen vidste, hvad det egentlig var, han sad og skrev, men noget blev der skrevet, for hele hans kontor var fyldt med gamle pergamenter med blækklatter på, der lignede bogstaver. Rygterne sagde, at han skrev planer om at overtage verden, andre mente, han skrev alle verdens børns ønsker ned for så at sende dem videre til Julemanden. Men han var en gammel og meget klog mand, og det var derfor han var Den Øverste Nisse, og hvis man blev kaldt ind til ham, så var man i knibe.

 

Oskar sad og vippede nervøst med det ene ben, men han spekulerede over, hvorfor han var kaldt til møde med Den Øverste Nisse. ”Gad vide om han havde fundet ud af, at jeg har opsøgt og snakket med lederen af Troens Vogtere?” Det håbede han ikke, for det var det eneste, han havde fået besked på, IKKE at gøre. Kun Julemanden kunne sende Troens Vogtere af sted på en mission.

 

Hjemme i det lille hus gik Lukas rundt på sit værelse i cirkler for at få tiden til at gå. Han vidste, at Oskar ville komme tilbage. Det var han simpelthen nødt til. Han kunne ikke andet end at vente på ham. Han ville være på værelset, så snart han dukkede op.

 

Lidt over middag ringede det på døren.

 

”Hvorfor var du ikke i skole?” Det var Lina, den nye pige, der stod udenfor med vanter, halstørklæde og lidt for store vinterstøvler på, imens sneen dalede langsomt ned og landede som små fine fnug på hendes tøj, der tøede til dråber og sank ned i stoffet. 

 

”Åh hej Lina, hvad laver du her?” Lukas var lidt overrasket over at se Lina i sin døråbning.

 

”Hey makker, jeg spurgte først” Lina var en pige, der var langt fremme i skoene og en anelse spydig i sin personlighed.

 

”Okay, jeg er syg, så jeg må faktisk ikke have gæster på besøg.” Han og stod og trippede utålmodigt, for han ville gerne være alene på værelset, når Oskar engang dukkede op.

 

”Ej come on, vi skal da ud og lege i sneen. Kom nu, vi har ikke hele dagen. Og desuden så skal vi ud og finde nisser.”

 

”Nisser?!” Lukas så forskrækket op på hende, havde hun mon set Oskar dagen før, da de havde fulgtes ad hjem?

 

”Ja, man siger de kommer frem nu her til jul.”

 

”Jeg troede ikke, du troede på nisser.”

 

”Jo, selvfølgelig, hvem gør ikke det?”

 

”I min klasse er det kun mig.”

 

”Seriøst? Nå, jamen det må vi få gjort noget ved, kom nu i tøjet, så vi kan komme udenfor.”

 

”Nej, jeg kan ikke i dag. Jeg har en anden aftale.” Sagde han lidt for hurtigt, og slog hånden op for munden.

 

”Nååå, har du måske en kæreste?” Spurgte Lina drillende og daskede ham på armen.

 

”Nej, jeg har ikke, men jeg skal altså noget, måske i morgen.” Og så smækkede han døren i og løb op på værelset, så hurtigt han kunne, men blev mødt med skuffelsen, da Oskar ikke var der. ”Hvor bliver han af?” sagde han højt i håb om, at Oskar måske hørte ham.

 

Men det gjorde Oskar ikke. Han sad nemlig lige nu og svedte på Den Øverste Nisses kontor.

 

”Jeg ved ikke, hvad du har tænkt dig, Oskar, men du har skuffet mig. Jeg har ellers altid kunnet stole på dig, så hvorfor gå imod min ordre nu? Jeg forstår det ikke. Kan du forklare dig?” Han havde en skrøbelig, men autoritær stemme, man ikke turde sige imod.

 

”Jeg ville jo bare prøve at hjælpe. Det bliver værre dag for dag. Det plejer altid at stige her i december, men i år er klokkerne kun blevet svagere og svagere. Det er meget få, der kan høre dem. Jeg er en af de eneste, og jeg følte, det var på tide at gå til handling. Vi kan ikke sidde her og gøre ingenting, når menneskenes tro på os og julemanden bliver mindre og mindre.”

 

”Javel ja, men det er jo ikke din opgave at afsløre Troens Vogtere. De ved jo ikke engang selv, hvem de rigtigt er.”

 

”Jo, jeg har snakket med lederen, og han er kl…”

 

”Af hvad har du?!” Den Øverste Nisse havde hævet stemmen og rejst sig fra sit skrivebord.

 

”Je-eg mente, det var på tide, han fik det at vide inden han også mistede troen på os. Og han er klar til at hjælpe.”

 

”Jamen forstår du da ikke, hvad du har gjort, ungnisse? Det er en katastrofe, vi må straks give Julemanden besked. ”

 

”Jamen hvad vil det nytte. Det eneste der er tilbage at gøre er at samle Troens Vogtere, så vi kan genoprette troen og håbet i menneskeheden. Far, jeg ved godt, du ikke tror på mig, men jeg ved, det er det rigtige jeg har gjort, og jeg vil gerne rådgive drengen på hans rejse videre. Det kan jo være farligt for dem, hvis ikke vi hjælper dem lidt på vej.” Han så bønfaldende, men med oprejst hoved, på sin far og håbede inderligt, han ville give ham lov til at fortsætte, hvad han havde igangsat.

 

”Nu vel, jeg vil give dig denne ene chance, men hvis noget går galt, bare den eneste lille ting, så afbryder jeg missionen. Jeg vil give Julemanden besked om, at han snart vil få besøg. Og søn, jeg tror altid på dig.”

 

Oskar gik med et smil om munden ud af kontoret og gjorde klar til at besøge Lukas endnu engang.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...