Julemandens gave. Julekalender 2012

Lukas tror fuldt og fast på julemanden, til trods for han aldrig har set ham i virkeligheden. Resten af verden er ikke overbevist, men hans største ønske i år er at få julemanden at se. Denne december møder han sit livs største udfordring, og må bruge alle sine styrker og tro på, at julen nok skal blive god. Ukendte kræfter vil forhindre ham, men han får hjælp fra uventede steder. Følg med her i december og find ud af, hvordan Lukas klare sig igennem.

Julehistorien er inspireret af filmen "The Polar Express".

14Likes
34Kommentarer
1859Visninger
AA

6. 4. december - Den nye pige

 

Denne morgen sad Lukas ved morgenbordet og funderede over, om han skulle fortælle sine forældre om Oskar. ”Nej, de vil alligevel ikke tro mig” tænkte han stille.

 

På vej til skole gik han total opslugt af sin egen verden. Han blev først afbrudt, da en pige udbrød: ”Ej se nu, hvad du har lavet. Kig dig dog for.”

 

Lukas var gået direkte ind i hende, så alle hendes bøger fløj ud af hænderne på hende og landede tilfældigt på fortovet.

 

”Åh undskyld”, sagde han lidt klodset, mens han hjalp hende med at samle hendes bøger sammen.

 

”Jeg havde slet ikke set dig, hvor kom du fra?” Han grinede lidt fjoget, og vidste ikke rigtig hvad han ellers skulle sige.

 

”Halloooo, hvor tror du?” Spydigheden væltede rundt i hendes mund.

 

”Undskyld, jeg var bare… Undskyld.”

 

”Ja, det må du nok sige, hvor var Du, da du sådan væltede ind i mig?” Sagde hun hidsigt, og lagde ekstra tryk på det sidste.

 

”Ingen steder”, løj han. Men hun kunne godt se, han ikke fortalte hende sandheden. Hun gik rundt om ham og sagde så: ”Nå, men du burde altså se dig bedre for, hvor du går.” Hendes spydighed havde lagt sig og fortonet sig til en slags medlidenhed.

 

”Hvad hedder du egentlig? Mit navn er Lina. Jeg skal starte i 6. klasse i dag.”

 

”Jeg hedder Lukas, jeg går også i 6. klasse, men jeg har da ikke set dig på skolen før?” Lukas kiggede spørgende på hende. Men det viste sig, at Lina lige var flyttet til den lille by, og skulle derfor starte i 6. klasse sammen med Lukas. Hun boede sammen med sin mor, som lige var blevet skilt fra hendes far. Hun havde langt, lyst hår og grønne øjne. En masse fregner lå spredt tilfældigt hen over hendes kinder og næse. Hendes smil var lidt skævt, men hun var sød, syntes Lukas, og han smilede tilbage til hende. De fulgtes ad resten af vejen, og nu ville de garanteret komme for sent i skole.

 

”Hvorfor kommer I to først nu, og det er da en forrygende start, hva, frøken Lina?”

 

”Ja, undskyld, vi var… øhm…” Lukas nåede ikke at sige mere før Lina afbrød.

 

”Jo altså, vi blev kørt i en slæde ført af nisser herhen, og de havde lidt problemer med hestene.” Alle i klassen brød ud i latterbrøl, men Fru Jørgensen stirrede olmt på de to, så de satte sig begge ned i hjørnet, for de kunne godt mærke ingen af dem var særligt populære i hendes øjne.

 

Derimod havde Lina taget klassen med storm, og det undrede Lukas, hvorfor hun havde nævnt nisser, han havde jo ikke sagt noget til hende. Eller havde han? Uden at kunne huske det? Nej, hun må bare have fundet på det i forbifarten fordi det er jul og alt det der.

 

Da skoledagen var overstået stod Oskar udenfor skolen og ventede på Lukas, men gemte sig straks da han så, han fulgtes med en fremmed pige. ”Hvem er dog det?” tænkte han. Han måtte hellere lade være med at afbryde dem. ”Dog” – tænkte han – ”er det jo ikke så godt, hvis hun distrahere ham. Han har en lang måned foran sig.” Han fulgte efter dem hjem, og heldigvis for ham, så skiltes de for enden af Misteltensvænget.

 

”Hej Lukas, hvordan går det?” Lukas sprang i vejret, for han havde slet ikke opdaget, at Oskar gik ved siden af ham.

 

”Øhm… Fint, jeg har mødt en pige, der skal gå i min klasse, og…”

 

”Så Lukas, nu må du ikke lade dig distrahere af en eller anden pige, du skal hjælpe mig, husker du nok ikke?”

 

”Jo jo, men hvad er det nu helt præcist jeg skal hjælpe med, og hvordan kan jeg dog hjælpe dig?” Og så havde han glemt alt om den nye pige Lina.

 

Det nye makkerpar var kommet op på Lukas’ værelse. De satte sig overfor hinanden i sengen, og Oskar begyndte at forklare.

 

”Nu skal du bare høre. Det kan være lidt svært at forstå, men du er som sagt blevet udvalgt til at tage op til Julemanden og hente en gave. En gave, der kan redde os alle. Men du kan ikke gøre det alene, og du skal straks af sted.”

 

”Men jeg kan da ikke forlade mit hjem og min familie sådan lige.”

 

”Min dreng, der er meget, du skal lære endnu.” Han rystede træt på hovedet. ”Der er tidsforskel i de forskellige verdener. 1 minut i menneskenes verden er en time i vores verden. ”

 

”I menneskenes verden? Mener du, er der mere end én?”

 

”Ja, det er der, Lukas, og meget få mennesker har evnerne til at bevæge sig imellem dem. Men du er en af dem.”

 

”Mig? Jamen, hvorfor?”

 

”Fordi du tror. Du er et af de få børn, der stadig i dag tror på julen, nisser, julemanden, og alt det, andre børn ikke tror, er muligt. Du tror på magien i verden, som ingen anden tror på den, og det er det, der gør dig til noget særligt, Lukas. Du er en af Troens Vogtere.”

 

”Troens hvad-for-noget?” Lukas sad med store forvirrede øjne, der var lige ved at poppe ud af hovedet på ham.

 

”Troens Vogtere. Det er en særlig, unik samling af børn, der hele deres liv vil blive ved med at tro. Tro på det umulige. Tro på, at drømme kan gå i opfyldelse. Tro på, at magien findes.”

 

”Wow, er jeg virkelig sådan en?”

 

”Ja, og I må straks tage af sted. Ingen andre end jer kan udføre denne opgave. I må og skal nå op til Julemanden, modtage gaven og bringe den her tilbage inden den 24. december, juleaften. Det er yderst vigtigt. Og Lukas, du er lederen.” Med disse ord forsvandt han. Lukas sad tilbage med en underlig følelse af at være en smule fortabt. Han kan da ikke være en Troens Vogter, og da slet ikke lederen af dem. Eller kan han? Hvad er de overhovedet for nogen?

 

Den aften lå han i sin seng og spekulerede som en gal. Hvorfor forsvandt Oskar, og hvorfor fortalte han ikke det hele? Han håbede på, han ville se Oskar igen i morgen, og alt ville være mere klart for ham. Alt det med Troens Vogtere og at han skulle møde Julemanden virkede lidt vildt. Men det måtte være rigtigt. Han havde nevet sig selv i armen flere gange for at være sikker på, det ikke var en drøm, men det var det ikke. Det gjorde i hvert fald ondt, når han gjorde det.


Hvem er hende den nye pige Lina? Hvem er de hersens Troens Vogtere, og hvor forsvandt Oskar mon hen? Læs med i morgen og få fortsættelsen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...