Julemandens gave. Julekalender 2012

Lukas tror fuldt og fast på julemanden, til trods for han aldrig har set ham i virkeligheden. Resten af verden er ikke overbevist, men hans største ønske i år er at få julemanden at se. Denne december møder han sit livs største udfordring, og må bruge alle sine styrker og tro på, at julen nok skal blive god. Ukendte kræfter vil forhindre ham, men han får hjælp fra uventede steder. Følg med her i december og find ud af, hvordan Lukas klare sig igennem.

Julehistorien er inspireret af filmen "The Polar Express".

14Likes
34Kommentarer
1896Visninger
AA

5. 3. december - Oskar

 

Mandag morgen var hektisk i det lille hus på Misteltensvænget. Både mor og far skulle på arbejde, og Lukas og Emma skulle i skole, så der var stress og jag i køkkenet og trængsel og larm på badeværelset. Alle skulle de møde kl. 8, så hele huset stod på den anden ende, da de væltede ud af døren.

 

Oppe i skolen satte Lukas sig bagerst i klassen. De andre drenge i klassen stod midt i lokalet og råbte og skreg af et eller andet. Lukas hørte ikke efter, for han sad og tænkte på juleaften, og hvor mange gaver der mon ville ligge der i år. ”Står der mon ’Fra Julemanden’ på en af dem?” Han sad tavs og stirrede ud i luften. Han blev først afbrudt i sin tankestrøm, da Fru Jørgensen sagde: ”LUKAS!? Hører du efter? Godt, fortæl lige, hvad jeg stod og sagde for et øjeblik siden”.

 

”Øhm.. Jeg tror, det var noget med Moses eller var det Jesus?” Lukas så usikkert op fra bordet, idet Fru Jørgensen rystede på hovedet og fortsatte undervisningen. Resten af eleverne i klassen sad og fniste og skævede om til ham. Men Lukas var allerede fløjet langt væk sammen med sine tanker igen.

 

Udenfor travede den lille nisse, Oskar, rundt for at finde det lokale, hvor Lukas sad i. Han knugede sin lille grå jakke omkring sig, for sneen var langsomt begyndt at dale ned fra himlen og ligge sig blødt som et ekstra lag ovenpå det nedtrådte og brune sne, der havde ligget i en uges tid.

 

Da han havde fundet det rigtige lokale hoppede han og ned foran vinduet, så han kunne se ind.

 

I mellemtiden sad Lukas og drømte sig langt væk. En hoppende skikkelse jog ham tilbage til virkeligheden, og til hans store overraskelse kunne han genkende ham fra aftenen før. Det var den lille nisse, der hoppede og vinkede smilende til ham udefra.

 

”Se, se, se Fru Jørgensen, der hopper en nisse udenfor vinduet.” Lukas kiggede begejstret op på lærerindens forvirrede ansigtsudtryk.

 

”Kan vi så få ro!” råbte hun, da klassen var brudt ud i grin og højlydt latter over Lukas’ udbrud. ”Lukas, lille ven, der er ikke nogen nisse. Der findes ikke nisser, og det er vist på høje tid, du begynder at forstå det.”

 

Lukas kiggede skuffet op på hende, men fattede at han ikke skulle sige mere. Resten af dagen sad han bare og trippede ventende på at få fri. Klokkerne ringede.

 

Han løb alt hvad han kunne ud af klasselokalet, ud af skolen og hjem til han værelse i det lille faldefærdige hus. Han fandt hurtigt et stykke papir og blyant frem, og begyndte at tegne imens han stadig kunne huske, hvordan nissen havde set ud.

 

Oskar havde skyndt sig hjem til Lukas for at vente på ham. I skabet på Lukas’ værelse havde han lavet sig en lille hyggelig bolig med sine fornødne ting. Han vågnede brat af sin middagssøvn, da Lukas kom styrtende ind på værelse. Han åbnede forsigtigt døren for ikke at afsløre sit skjulested. Han ville have, at Lukas troede på, han var virkelig, inden han kunne vise sig igen.

 

Da tegningen var færdig hængte Lukas den op på sit skab, så han hele tiden kunne blive mindet om, at han altså havde set nissen. Han var ikke skør. ”Jeg tror på nisser, og jeg tror på Julemanden”, hviskede han til sig selv.

 

Og idet han tænkte det gik skabslågen langsomt op med en lavmælt knirken.

 

Ud kom nissen, Oskar. Det var den nisse, han havde set aftenen før og samme dag i skolen. Han fandtes altså virkelig. Det var ikke bare en del af hans livlige fantasi. Lukas stirrede forbløffet på ham uden at blinke, for han var bange for, nissen ville forsvinde, hvis hans øjne løsrev sig bare et splitsekund fra ham.

 

”Hej igen Lukas” Oskar smilede prøvende til Lukas, som vist stadig befandt sig et sted mellem chok og forbløffelse.

 

”He-ej,” sagde Lukas langsomt og stille.

 

”Hvad vil du? Hvorfor har jeg aldrig set dig før?” Lukas var nu i en tilstand af forvirring.

 

”Jeg er kommet for at hjælpe dig.”

 

”Hjælpe mig med hvad?”

 

”Med at opfylde dit ønske, og samtidig med kan du også hjælpe mig.”

 

”Kan JEG, hjælpe dig?” Lukas så overrasket rundt i rummet, som for at være sikker på, det var ham han talte til.

 

”Ja, det kan du. Du skal med mig op til Julemanden, men det kan du kun, hvis du tror nok.”

 

”Jeg tror fuldt og fast på Julemanden og hele Julens ånd.” Sagde Lukas med stolthed i stemmen over at være blevet udvalgt til at møde Julemanden.

 

”Juleglæden og troen på julen er ved at forsvinde ud af verden. Der er ikke mange børn længere, der tror på julens ånd og Julemanden. Selv vi nisser er ved at være få. For ser du, vi nissers eksistens afhænger af at I mennesker men især børn tror på Julemanden og julens ånd.”

 

”Jamen hvad kan jeg da gøre? Jeg er jo bare en almindelig dreng.”

 

”Nej, min dreng, du er meget mere end det.” Oskar havde et blik, der lyste af forventning og hemmeligheder.

 

Får Lukas nogensinde de andre i klassen til at tro på nisser? Hvad er det Oskar vil have, og hvad mener han med, at Lukas er meget mere end en almindelig dreng? Læs med og find ud af det i morgen. 

 

-------------------------------

Hvad synes I om det nye kapitel? :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...