Julemandens gave. Julekalender 2012

Lukas tror fuldt og fast på julemanden, til trods for han aldrig har set ham i virkeligheden. Resten af verden er ikke overbevist, men hans største ønske i år er at få julemanden at se. Denne december møder han sit livs største udfordring, og må bruge alle sine styrker og tro på, at julen nok skal blive god. Ukendte kræfter vil forhindre ham, men han får hjælp fra uventede steder. Følg med her i december og find ud af, hvordan Lukas klare sig igennem.

Julehistorien er inspireret af filmen "The Polar Express".

14Likes
34Kommentarer
1894Visninger
AA

14. 12. december - Viktors ankomst

 

Lukas, Anna og Anton vågnede op i et varmt, lille rum, der lugtede en anelse af fugt og skimmel. De havde overnattet på Den Bestøvlede Kat, og de stod tidligt op for at snakke om, hvad deres næste skridt skulle være.

 

”Jeg synes, vi skal udforske byen og finde ud af, hvorfor Oskar har sendt os lige præcis hertil. Der må være en grund.” sagde Anna, da de sad og spiste morgenmad i krostuens fjerneste krog.

 

”Men vi skal jo op til Julemanden og hente et eller andet. Sagde han nogensinde, hvad det var?” Bød Anton ind og drejede opmærksomt hovedet i Lukas’ retning. Nu sad de begge og kiggede på ham for svar. Han var jo trods alt Lederen. Men han vidste jo lige så lidt som de gjorde.

 

Han blev reddet af deres nye ven Morfar, som kom gående glad og smilende med en bakke fyldt med drikkevare til gæsterne i krostuen.

 

”Der er kommet en besked fra Oskar til jer.” Hans ansigt ændrede sig og lagde sig i alvorlige folder.

 

”Hvad er der galt?” Lukas’ smil gled væk, der han så Morfars ansigtsudtryk.

 

”I skal se at komme videre, der er ikke sikkert for jer her længere. Det ulmer i menneskenes verden, og vejret har ændret sig. I skal skynde jer.” Morfars øjne var blevet lidt mørkere, og han fik et trist udtryk i ansigtet.

 

”I får brug for alle jeres kræfter, børn. Det er en farlig færd, I er bevæget jer ud på” tilføjede han stille.

 

”Du skal ikke tænke på os, vi skal nok klare os. Men kan du fortælle os, hvor vi skal starte? Hvorfor sendte Oskar os hertil?” Annas optimisme skabte et lille forsigtigt smil på hans læber.

 

”I skal op til rådhuset, der kan I finde et kort over denne verden og jeres. Derfra kan I se, hvor I skal hen. Det undre mig, han ikke har fortalt jer det.” Og så vendte han om og gik væk stadig mumlende.

 

*

 

I den knasende sne på fortovet udenfor Hovedstadens togstation gik Viktor i kulden. Det var stadig mørkt, da han tog hjemmefra, og han havde lagt en besked til sin mor:

 

”Hej mor. Jeg er taget ud for at finde Julemanden. Julen er i fare, og jeg skal redde den. Hilsen Viktor.”

 

Han regnede ikke med, hun ville vågne tidligt, så han var stået tidligt op og pakket de nødvendige ting, han mente at få brug for.

 

Nu stod han på togstationen, og var på vej ind i et tog vestpå, hvor han vidste Lukas boede. Eller han kunne mærke, det var der, han skulle hen. Hvor han vidste det fra, kunne han ikke sætte en finger på.

 

Togturen tog 3 timer, men da toget stoppede i byen, hvor Lukas boede, stod han af. Men hvor skulle han gå hen? Han begyndte at gå til højre for så at vende rundt efter et par hundrede meter. Han satte sig lidt på en bænk, men blev nødt til at rejse sig igen, da det var alt for koldt at sidde stille.

 

Da han havde gået i et stykke tid, han havde mistet tidsfornemmelsen, fik han øje på en lille Købmand. Der må jeg kunne få varmen.

 

I den anden ende af byen lå Oskar og sov i brændeskuret bag Lukas’ hus. Han blev brat vækket af familiens hund, der stod og gøede udenfor skuret.

 

”Årh, så ti dog stille, hund. Det er jo bare mig. Du burde da kende mig efterhånden.”

 

Han kravlede ud af hullet, der var i bunden af bagvæggen, og gik om til hunden for at få den til at tie stille. Han gik op gennem haven for at komme ud på vejen og begynde dagens runde. Han skulle rundt i byen for at lave rapport om eventuelle ændringer i byens rytme.

 

Byen bevægede sig i takt med vejret, der var taget til i styrke. Sneen lå tyk henover alle haver og trykkede tagene ned på husene, og vejene var glatte af is. Det ruskede i træerne, og buskene blev rystet fri for sne.

 

Han gik og skrev i sin lille notesbog, da han så en dreng sidde hos Købmanden og spise slik. Først registrerede han det ikke rigtig, men han drejede hovedet en ekstra gang og genkendte straks drengens ansigt. Det var Viktor. Oskars ansigt lyste op i et smil, og han gik over vejen mod Købmanden.

 

Viktor sad inde hos Købmanden, som var en rar gammel mand, og fik slik og kager. Han hyggede sig, og havde næsten glemt, hvor han var, da han fik øje på en lille skikkelse udenfor butikken. Han kneb øjnene sammen for at se tydeligere efter. Var det ikke? Jo, det var. Det var Oskar. Nissen, der sammen med de andre børn havde fortalt ham om Julemanden og Troens Vogtere. Hans øjne strålede af genkendelse, og han hoppede ned fra disken, hvor han sad. Han sagde tak til Købmanden, og løb hurtigt ud af butikken, hvor han næsten buldrede ind i Oskar.

 

”Oskar!” råbte Viktor glad. Han omfavnede den gamle nisse, så han tabte helt pusten.

 

”Viktor, du kom. Hvor er jeg glad for at se dig. Jeg troede, vi havde tabt dig til det onde.” Oskar så på ham med strålende øjne, men med alvor i stemmen.

 

”Jeg turde ikke tro på det, men så drømte jeg om min samvittighed, og så tænkte jeg, jeg havde jo intet at tabe, vel?”

 

”Nej min dreng, og det er godt, du kom nu. De har brug for din fornuft og pessimisme i den her tid. De har brug for dig til at se skeptisk på de situationer, I vil komme til at stå overfor. Du må straks af sted, måske kan du stadig nå at fange dem i Nisseland.”

 

*

 

De stod inde på Rådhuset, hvor køen var lige så lang som rummet. Der var åbenbart travlt i dag i Nisseland. Alle nisserne farede rundt på gaderne og stressede, over hvad, det kunne Lukas ikke helt gennemskue.

 

”Se, Lukas, Anna, se!” Anton stod og hoppede og pegede med julelys i øjnene. Deres øjne fulgte fingerens retning og de mødte en kæmpe, farverig plakat, hvorpå der stod med store røde bogstaver:

 

”Den 20. december!

Kom ned på torvet.

Julemanden kommer! :)”

 

Stemningen mellem de tre børn ændrede sig til overstatisk og lykkelig. De hoppede og hujede, så alle nisserne på Rådhuset stoppede op med det de havde gang i og stirrede på dem med et forvirret udtryk. Men de var ligeglade. Julemanden kom til Nisseland, og endda i den by, de befandt sig i. Det var jo perfekt, og oven i købet tids nok til at få gaven og komme tilbage til deres egen verden.

 

De nåede frem til skranken, hvor en ung nisse sad, og de fik et kort over begge verdener. De skyndte sig udenfor og tilbage til Den Bestøvlede Kat, hvor de satte sig i deres sædvanlige krog. For det var jo blevet deres krog efter de havde siddet der to gange. De sad og diskuterede højlydt, da døren til krostuen blev åbnet.

 

Viktor stod og så ind i det lille hyggelige rum med borde, stole og små båse i siderne. I den fjerneste afkrog så han de tre børn, han havde mødt én gang tidligere. Men han kunne sagtens genkende dem. De var alle tre ældre end ham, men de virkede da flinke nok. Han var dog ikke helt sikker på, om han turde gå derhen, før han fik øjenkontakt med pigen.

 

”Se der, er det ikke ham der Viktor?” Hviskede Anna og smilede over mod døren. Lukas fulgte hendes øjne og så til sin forbavselse at det rent faktisk var Viktor. Det havde han ikke regnet med. Han troede, de havde tabt ham.

 

Viktor gik langsomt hen mod deres krog, og blev taget varmt imod. Ingen af dem synes at have indvendinger eller kommenterede, at han først slog sig til dem nu. Det syntes han var rart. Han ville helst ikke dømmes for, ikke at have troet på det med det samme.

 

”Hej Viktor, godt du kunne komme. Vi sad netop og snakkede om, hvor vi skal hen ad i morgen, så det var godt, du kom nu.” Lukas smilede til ham, og det lod til at gøre ham bedre tilpas.

 

Det var blevet mørkt udenfor, og de besluttede sig for at overnatte på Den Bestøvlede Kat endnu en nat, og så drage videre i morgen tidlig. Til trods for Oskars besked om morgenen, så syntes Lukas det var bedre at rejse i dagslys, og Viktor havde også haft en lang dag.

Hvordan mon det går dem imorgen, og hvor skal de hen? Bliver de mon forhindret, og hvis de gør, af hvem så? Eller hvad? Læs med og find ud af det i næste afsnit.

-----------------------------------------

Jeg beklager virkelig, jeg er kommet bagud igen, men det er jeg altså. Jeg håber på, måske at skrive et kapitel mere i aften, men jeg ved ikke om jeg når det. 

Jeg håber det går, og at I nyder december :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...