De mørke gange

Vikka er en pige på 15 år. Hun bor hos sin tante og onkel et sted i Tyskland. Historien foregår i en middelalder der aldrig har fundet sted, da der lever mytiske væsner. En dag møder hun en interesant ung mand som hun forelsker sig i. Hun ved da at de aldrig kan være sammen, men hvorfor? Og hvem er denne mystiske herre? Find ud af det her...

1Likes
0Kommentarer
400Visninger
AA

2. Magikianere

Jeg sad i den fine spisestue på vesterskovs-borg. Efter vi havde spist satte de ældre sig over til the bordet. Jeg listede ud i køkkenet til tjeneste pigerne. Derude var der sjovt, pigerne fortalte altid om den seneste nye sladder. Von Snurstein familien som jeg var på besøg hos, havde lige fået en ny tjeneste pige. Emma. Jeg satte mig for at snakke lidt med hende, pludselig faldt snakken på et spænende emne.

"Da jeg var lille fortalte min far mig altid om Widreich gangene. Min bedstefar var selv med til at bygge dem, men de er selvfølgelig tophemmelige. De forbinder alle dele af byen, og nogle går tilmed over til den store by Sunderwach. Det var Z. Widreich der fik ideen til dem. Jeg har selv kun været dernede en gang og jeg skal aldrig derned igen. Dem der har hørt om gangene siger at det spøger dernede. Der er nedgange til gangene alle vegne. Kig efter logoet Z og tryk på det. Så vil der åbne sig en port i jorden og du vil kunne gå ned af nogle trappetrin. Men vogt dig, du kan fare vild og aldrig vende tilbage til jordens overflade. Husk at hvis du bliver fanget i et tyngekraftsløst rum, må du ikke grave. Så graver du måske igennem jorden, der skal man bringe en mønt og derefter skal du bruge dine kræfter så kan du komme ud.

Mine øjne var store som tallerknerne i det fine stel. "Widreich gangene, hvorfor har jeg ikke tænkt på det. Der kan jeg jo gemme mig. Jeg kan bruge dem til at komme i skole med." Efter gamle bedstemor døde havde jeg ikke måtte gå i skole. Jeg skulle hjælpe til derhjemme, hugge brænde og fodre dyrene. Jeg fik kun en og en halv time til at lave noget i. Jeg brugte derfor det meste af min tid i skoven. Min tante var modstander af skolen, hun sagde at man ikke skulle lære alt det pjat med magi. "Snik snak, du får dig vel en attraktiv ung ægtemand og så kan du blive husmoder og så skal du ikke bruge magi." 

Ja det er rigtigt jeg sagde magi. Ser du i min hjemby fandtes der 3 forskellige folk. Mennesker, Magikianere og Elvfer.

Mennesker var et væsen der lidt lignede Magikianere. Et menneske var typisk høje og kraftigt bygget. De satte for det meste sig selv i første række og havde en evne til at være perfektionistiske.

Magikianere var lidt mindre end mennesker, og havde en gennemsnits høje på 159 cm. Vi var slankt opbygget men vores knogler var mindre en menneskers, derfor skulle der meget lidt til før vi blev løftet fra jorden. Jeg var selv magikianer og præcis 157,5 cm høj. Vores kropbygning mindede også meget om mennesket bortset fra at vi var lidt specielle. Magikianeres krop var opbygget med et skjold rundt om vores krop. Det var ikke et skjold man kunne se, ikke et skjold man kunne føle men det var der. Det var bygget op af ringe som voksede ud fra den første ring. Den første ring fik magikianere overfødt af deres mor eller far som nyfødt. Fordi vi vejede så lidt havde vi en anden medfødt ting, vi kunne løbe 40 km i timen og nogle kunne enda løbe hurtigere. Vi kunne også lave magi. 

Elvfer var en blanding af alfer og elvere. De var engang krigere men nu havde de bosat sig i forskellige landsbyer. De havde den nogenlunde samme højde som mennesker, spidse ører og grå-blå øjne. Deres forfædre vandrede hertil fra kystskovende engang for meget lang tid siden. Der var det specielle ved dem at de havde vinger. De havde dem ikke altid fremme, de var ligesom indebyggede. Når de havde brug for dem kom de på magisk vis frem. Elferne kunne også lidt magi ved hjælp af en speciel pan-fløjte de havde, men det var ikke nær så meget som magikianerne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...