En grim overraskelse!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2012
  • Opdateret: 27 aug. 2014
  • Status: Igang
Forstil dig at du er i en drøm. Din bror i står ved siden af dig. Eller ret og sagt din tvilling. I kan føle hinandens smerte. I ligner hinanden. Den eneste forskel er at han er vampyr, og det er du ikke. Men han er ikke en nomal vampyr. Hans krafter vokser og du er den eneste der kan styre ham!
Sådan er det for pigen Becca. Hun deler sin skæbne med sin tvillingebror Taylor. Og om det er let at skjule en vampyr? Så kan du godt tro om igen...

3Likes
5Kommentarer
505Visninger
AA

2. Hjem= virkeligheden

Jeg smækker døren efter mig. Det har stået nede i stænger hele dagen og alt må snart være helt gennemblødt. Jeg smider min taske på køkkengulvet og tager en cola i køleskabet. Taylor sidder inde i stuen. "Hvad laver du?" spørger jeg. Han sidder sku og stirrer på en fugl. En fugl!!! "Det mener du ikke!" siger jeg med et suk. Så langt kan han ikke være synket. Han kigger på mig med sine røde øjne. "Undskyld, jeg er bare så tørstig," siger han og ser igen på fuglen. Han lægger hovedet på skrå. Jeg kan mærke hans tørst. Den er så stor. Og så til en fugl. Han har ikke drukket blod i flere uger. Vi (mig og vores far der stort set aldrig er hjemme på grund af forretnings rejser (hvilket er virkelig nederen for jeg kunne godt bruge en hånd med Taylor)) prøver at afvende ham fra blodet. Det går bare ikke så godt.

Jeg går ud i køleskabet for at se, om vi har en af de der blodposer liggende et sted. Der! Der er en tilbage. Jeg går ind i stuen igen. Han sidder på gulvet foran vinduet, som et lille barn. Jeg lægger min hånd på hans skulder. Blod, så tørstig, blod, død, rødt, varmt, blod, blod, blod! Jeg kan mærke det! Det er en enorm styrke. Hans tanker rammer mig som en knytnæve i maven.

Jeg skynder mig at åbne posen og rækker den til ham. Han rykker den ud af hænderne på mig og begynder straks at drikke. "Bedre?"

Han nikker og drikker videre. Han trækker knæene op under hagen og lægger posen på gulvet. "Jeg ved ikke hvad der skete." Han holder en pause. "det skete bare!" Jeg kunne godt mærke det. Den trang der var så stor at jeg havde svært ved at kontrollere det hele. Han er blevet stærkere igen, ligesom hans tørst. Det er bare blevet værre og værre her på det sidste. Også nede i skolen. Han har svært ved at koncentrere sig. Det gøre det ikke bedre når der er nogle drenge der har besluttet sig for at provokere ham. Det presser ham virkelig! Forleden dag i idræt 'kom de til' at løbe ind i ham så han faldt. Han havde været så tæt på at flippe fuldstændig ud. Det ville være meget nemmere hvis vi kunne flytte væk herfra. Langt væk fra alting. Bare Taylor, far og jeg. Måske kunne vi bo i en skov? Så kunne Taylor lærer selv at fange sin mad og jeg kunne øve mig i at kontrollere hans evner. Det kunne være fantastisk!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...