Bare mellem os to

Det handler om kærlighed massere af kærlighed og had :D

Jeg smilede mens jeg endnu engang sad forgabt i billederne af Mads. Oh my god hvordan kunne jeg være så forelsket i en dreng jeg aldrig havde talt med. Der var bare et eller andet med de øjne, de øjne. Mit hjerte bankede af sted, da døren blev flået op. Jeg lukkede lyn hurtigt facebook og kiggede forvirrede på Mia. hendes hår var i vild uorden og hun så ud som om hun slet ikke havde sovet i nat. ”er du okay søde?” hun rystede langsomt på hoved og begyndte at græde.......

3Likes
4Kommentarer
406Visninger
AA

4. Bare mellem os to

 

Lægeren sagde at min arm var brækket, min ene finger var forstuvede og mine ribben var let bøjede. Ud over det havde jeg også et stort sår over øjet som de var nød til at sy. Mads var helt vildt sur. Ikke på mig men på pigerne. Vi skulle sidde og vente lidt i venteværelset indtil der var en der kunne sy mig. Der var helt stille mine forældre kiggede på mig. Og pludselig ringede min mobil. ”det er Mia, jeg tager den lige.” ” Hej søde” Mia var fuldstændig op at køre hun var på vej hen til hospitalet og hun var bare så sur på pigerne. Hun spurgte hvordan jeg havde det og der var den eneste pause i hendes snak. ”fint” sagde jeg også snakkede hun videre. Lægerne bad mig komme og jeg sagde farvel til Mia. Jeg gik hen til Mads og tog hans hånd i min. han gav den et klem og smilede svagt. Vi gik et i et lille rum og der blev jeg bedøvet og fik syet såret i hoved og rettet min arm. Da jeg vågnede fra bedøvelsen lå jeg helt alene inde i et stort hvidt rum, i en hvid seng. Jeg kiggede mig omkring. Min arm lå i en slynge og ude foran døren stod mine forældre og snakkede med Mads og Mia. jeg kunne svagt høre hvad de sagde. Men besluttede at de nok ville fortælle mig det senere.

 

Jeg faldt i søvn og da jeg vågnede sad de alle 4 omkring mig. Jeg kiggede på dem, men de så alle sammen så triste ud. Jeg spurgte hvad de havde snakket om der ude på gangen og de kiggede hen på Mads.”Æhh Oliver vi to må lige snakke sammen alene i 2 min” de tre andre gik også sad Mads der på min seng. Han kiggede på mig ”hvordan skal jeg få det sagt” allerede der vidste jeg hvad han ville sige. Jeg prøvede at stoppe tårene, men de løb bare ned ad kinderne på mig. Jeg lukkede øjnene. ” hvad er der galt Oliver?” ”jeg ved ligesom hvad du vil sige nu Mads. Det hele kan bare være lige meget” jeg vendte mig så jeg lå på maven. Mads lagde sig ved siden af mig og lagde så begge sine arme omkring mig. ”Oliver det er ikke som du tror, vi skal bare ikke være kærester i skolen” jeg kiggede irreteret på Mads. ”så kan vi lige så godt lade vær med at være kærester” jeg vendte hoved væk så han ikke kunne hvor ked af det jeg blev da jeg sagde det. Vi lå bare der et par minutter, så vendte jeg mig om. ”Mads?” ”ja?” ” hvad mener du med at vi ikke kan være kærester i skolen?” Mads forklarede at mine forældre ikke ville have vi var kærester i skolen pga. det der var sket i dag. Jeg rystede på hovedet og kiggede indtrængende på Mads. ”hvor meget betyder jeg for dig?” jeg rødmede. Mads smilede og tog min hånd ”alt” sagde han.” men hvorfor kan vi så ikke bare gøre som vi vil? Jeg kan godt klarer mig næste gang” Mads smilede ”jeg må virkelig elske dig din tosse, vi gør som du siger” jeg smilede. ”Du er bare en engel” Mads grinede ”i lige måde” vi smilede begge to, problemet var løst.

 

(Mia)

Jeg sad ude på hospitals gangen og ventede på at Mads skulle få sagt det han nu skulle sige til Oliv. Jeg håbede virkelig de to fandt ud af det. Specialt for Olivers skyld. Jeg havde aldrig set ham så glad som han var nu. Det samme med Mads. Jeg smilede. Så kom Oliv og mads endelig ud fra stuen. De smilede og grinede og holdt i hånden. Ej altså, de var altså bare så søde sammen. Jeg løb smilende hen til dem. Oliver gav mig et kæmpe stort kram. Og sagde smilende ”du kom” jeg grinede. ” selvfølgelig kom jeg, jeg måtte da bare se dig” Oliv rødmede. Jeg var blevet kørt herud af min far, men han var selvfølgelig kørt hjem igen. Heldigvis var Oliv's forældre så søde. De havde sagt jeg bare kunne køre med dem. Oliver smilede og pludselig begyndte han bare at råbe op. ”Hvad sker der Oliv?” han grinede og rødmede. ”undskyld jeg er bare lidt oppe og køre. HEY for resten hvordan gik det der foto ting?” han kiggede interesseret på mig. Ej, hvor var han altså bare sød. Jeg fortalte om hvordan en af de andre piger havde fået en kæmpe klat syltetøj fra en kage på sin kjole og hvordan vi måtte udskyde fotoerne på grund af det. Oliver og Mads var flade af grin da jeg var færdig med at fortælle. Jeg smilede også grinede vi alle sammen.

 

(Oliver)

Mine forældre kiggede underligt på os, som om vi var sindsyge eller noget i den stil. Mia smilede ”hey i to jeg tænkte på om vi ikke skulle tage hjem til mig og hygge os?” hun smilede og blinkede til mig. Mads begyndte at grine endnu mere. Jeg smilede ”jo hvis det kan lade sig gøre” jeg kiggede hen på mine forældre og de nikkede. ”jeg må i hvert fald godt” sagde jeg smilende. ”jarh og jeg må sjovt nok også da det er hjemme hos mig” Mia smilede vi kiggede begge to på Mads. ”jeg ringer lige 2 sek.” han gik hen i et hjørne og ringede op. Da han kom tilbage smilede han. ”jeg må også godt” jeg kyssede ham på kinden og hans øjne strålede. ”mor vil i køre os hjem til Mia?” hun nikkede meget træt. ”i tre vi må se at komme hjem kl. er 3 om natten. Vi smilede alle 3 og skyndte os så ud i bilen. Mor startede bilen og kørte så afsted ud på livets landevej. Turen startede super hyggeligt med smil, snak og glæde, men den endte meget drastisk......

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...