An infinite love - (One Direction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2012
  • Opdateret: 5 mar. 2014
  • Status: Igang
Yasmin og sine 3 bedsteveninder, Cloe, Sasha og Jade, er flyttet til London. Mens hendes veninder arbejder efter deres evner på universiteter, er Yasmin efterladt til at synge for sig selv, mens hun dagligt arbejder som tjenerinde på en restaurant. Da hun hastigt bliver sat til at synge for de urolige gæster, sættes hendes musikalske talenter på prøve, eftersom en gruppe berømtheder kigger med. Udover det dukker hendes x-kæreste, Dylan, op for første gang efter bilulykken og Yasmin rammes endnu engang af store bølgende følelser. Mon Dylan vil få sin hukommelse tilbage så de måske vil kunne finde sammen igen? Eller vælger Yasmin en anden?

OBS: Denne movella er baseret på "Bratz the movie" hvis du skulle være i tvivl!

15Likes
4Kommentarer
3066Visninger
AA

18. She's Back

Liams synsvinkel:

Hun forsvandt ud af armene på mig, og selvom det burde have været dér mit hjerte fysisk knuste, blev jeg ikke engang overrasket over at det allerede var sket, da hun fik sagt de mareridtsvækkende ord. De flåede i mig, som havde hun kastet en forbandelse over mig. En hård en. Mine øjne var opspilede i chok, kroppen i chok, ja selv mit sind i chok. Mørket bevægede sig tættere på med ord der sagde at det ville passe på mig. At jeg ikke havde noget at frygte. Jeg kunne mærke mit hoved vippe i et par enkelte nik som en indbydelse til mørket, om at fylde mit tomme skal af en krop op med sin trøst. Uheldigvis nåede de fire engle frem til undsætning. De sparkede på livet løs mod min forslåede krop, og råbte om at djævelen skulle træde ud af mig. Mon de talte til mig? Eller var det min nyeste ven med de dejlige trøstende ord?

"Liam! Liam se på os!" Råbte de fire gyldne engle. Hårdt. Jeg lå på noget hårdt. Det gjorde ondt i ryggen. Jeg kiggede op og blinkede ved deres skarpe lys. Nå, det er bare jer drenge, tænkte jeg, og den sidste rest af logik gik ud af hjernen. Så slukkedes verden helt og jeg var endnu engang en sølle, tom skal.

 

 

Danielles synsvinkel:

Kom nu det her kan du godt klare, bare et par blitz til, tænkte Danielle, mens hun anstrengte sig for at posere i de rigtige stillinger.

"Kom så Danielle! Ind med følelserne!" Råbte fotografen, og så ikke særlig imponeret ud længere. Pokkers! Tænk på at du snart, meget snart får lov til at se Liam igen! Hun smilede øjeblikkeligt ved tanken om ham, og mærkede først nu hele hendes vilje styrte sammen med kroppen og lave de perfekte små smidige positionerer. En smule op med knæet, læne sig en lille smule ind til motorcyklen og... smil!

"Sådan ja! Se det er hvad jeg kalder for følelser! Okay vi stopper nu alle sammen!" Sagde han og roste hende stort, idet han kørte billederne igennem på sit kamera. Endelig, tænkte hun lettet og vendte sig om for at gå. Hun gik forbi ødemark-scenen, som de have placeret oven på catwalken, og smuttede ind til omklædningsrummet. Mobilen ringede øjeblikkeligt, som hun kom derind. Hun løb hen til bordet og tog den op til øret uden nogen som helst form for indvendinger. Lad det være Liam, lad det være Liam, ønskede hun med en undertone der sagde: "Han er min! Han er min siger jeg jo!".

"Hallo?" Spurgte hun ned i mobilen i en katte-knurren.

"Se det kalder jeg for en velkomst! Hvordan har min lille superstjerne det?" Svarede en hæs stemme hende. Jess. Hun sukkede indvendig. Jess var en af hendes mange gamle flirt, men istedet for at miste tilliden til hende - som de andre ellers gjorde - eftersom hun rejste fra land til land og tog billeder med andre fyre, så var den underligt nok groet en del siden sidst. Hun mærkede sin gamle sult efter ham banke i brystet på hende, og hun smilede skælmsk ned i mobilen.

"Jessie-pus! Du af alle burde vide at hun har det som i bare himlen når du ringer!" Løj hun fejlfrit med en iver der sagde det hele.

"Hvordan kunne jeg overhovedet tvivle på det?" Svarede han i en drillende tone. Hun kunne høre ham bevæge sig, og i næste øjeblik flød en hel masse ord henover hinanden og fik istedet musikken til at lyde som et lavt orkester i baggrunden. Hun hørte Jess sige noget der mindede om 'et øjeblik' før mobilen krattede en anelse. De lange samtaler var nu blevet til en højrøstet messe. Også vendte Jess tilbage med ord der ikke bare skræmte hende, men sendte selv sjælen langt ude ad kroppen på hende af angst.

"Vi ses snart i London smukke!"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...