An infinite love - (One Direction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2012
  • Opdateret: 5 mar. 2014
  • Status: Igang
Yasmin og sine 3 bedsteveninder, Cloe, Sasha og Jade, er flyttet til London. Mens hendes veninder arbejder efter deres evner på universiteter, er Yasmin efterladt til at synge for sig selv, mens hun dagligt arbejder som tjenerinde på en restaurant. Da hun hastigt bliver sat til at synge for de urolige gæster, sættes hendes musikalske talenter på prøve, eftersom en gruppe berømtheder kigger med. Udover det dukker hendes x-kæreste, Dylan, op for første gang efter bilulykken og Yasmin rammes endnu engang af store bølgende følelser. Mon Dylan vil få sin hukommelse tilbage så de måske vil kunne finde sammen igen? Eller vælger Yasmin en anden?

OBS: Denne movella er baseret på "Bratz the movie" hvis du skulle være i tvivl!

15Likes
4Kommentarer
2989Visninger
AA

14. Pillow fight

Drengene var blevet nu da det var mørkt. Faktisk 02:30 om natten, eller det troede jeg da det var. Det sidste jeg huskede var at vi så en gyserfilm, hvor jeg skulle være den åndsvage kylling at gemme mig hos Liam. Jeg måtte sige at drengene ikke var så slemme som jeg havde troet - jeg skulle bare lige lære at leve med at de kaldte mig for kylling under enhver film der har det mindste med drab at gøre. Sikkert også når ham kartoflen taber sine ''lemmer'' i 'Toy Story' - som Liam åbenbart var ret glad for at se.

                                                         

                                                        * * *

 

Jeg vred mig idet jeg blev løftet op i en favn der kun kunne beskrives som Liams, da det jo kun var ham der kunne sende de der mærkelig signaler med tryghed i mig. Af og til var det faktisk ret skræmmende. Jeg kunne høre drengene gøre sig klar til at sove natten over og mumle godnat til Liam.

Jeg prøvede på at strække mig så jeg kunne vise ham at jeg skam var vågen, men han holdt mig bare tættere ind til sit bryst. Jeg kiggede irriteret op på ham. Nok lød mit navn som en prinsesse, men jeg har aldrig bedt om at blive behandlet som en lille pige. Jeg prøvede igen at komme ud af hans favn ved at prikke til ham, men han tyssede blot på mig. "Lad nu være med at kæmpe imod, desuden vinder jeg sikkert." Antydning af et smil spillede om hans læber. "Ja helt sikkert Payne," sagde jeg halvt sarkastisk, og surmulede videre. "Du ved godt at du bruger din åndsvage energi på ingenting, ikke? Så snart du dumper mig på sengen, er jeg skam udhvilet nok til at flygte at du ved det." Et glimt af overraskelse viste sig kort i hans brune øjne. Jeg rullede med øjnene. Hvordan kunne han da tro sådan noget om mig?

Da han satte mig ned på sengen, stod han og lagde vægten fra det ene ben til det andet, som vidste han ikke hvad han ellers skulle nu. Jeg løftede advarende det ene øjenbryn i vejret. "Hvis du tror jeg er for træt til at tage mit tøj af endnu en gang, så er svaret helt klart et nej." Han rullede skødeløst med skuldrene, og vendte sig derefter om for at klæde sig af. Det samme gjorde jeg. En stor T-Shirt blev kastet hen til mig. Jeg mumlede et kort tak, og prøvede at tage den på, men på grund af den store forbinding om min dårlige arm, lignede jeg nok mere et cirkus dyr i gang med at lære at jonglere

"Har du brug for hjælp?" Liams stemme var henover mit hoved. Han ventede åbenbart ikke på svar, for han var allerede igang med at hjælpe til. Nok så T-shirten stor ud, men ved halsudskæringen måtte jeg ærligtalt dreje mit hoved fra side til side, for at få det ud. Og da det skete, skulle det også da også lige dunke ind i hans brystkasse. 

Mine øjne ledte febrilsk efter noget andet at kigge på, så længe Liam ikke så mine hede kinder. Jeg ville så gerne bare vende mig om og lade som om intet var sket. Bare smutte hen til sengen, vende ham ryggen og lade mig drømme så hurtigt som overhovedet muligt om alt andet end Liam. 

Jeg var så godt igang med at være et helt andet sted, da jeg hørte Liam rømme sig. Og så forstod jeg det. Mine øjne stirrede på hans bryst, ikke at det ikke så godt ud. Åh gud, det tænkte jeg bare ikke. Jeg kunne stadig mærke at jeg rødmede - men denne gang bredte den sig helt ud til mine øre.

Med sænket hoved, tog jeg to store skridt tilbage, mens jeg mumlede et lille tak. Til min store skræk hørte jeg ham klukke. Nej vent. le. Han lo ad mig. Jeg tog endnu et skridt tilbage. Han tog et stort fremad. Mod mig. Med et skræmt bankede hjerte, tog jeg hænderne om bag ryggen. En pude strejfede mine fingre. Jeg tog den langsomt om bag ryggen. Jeg kiggede op på Liam. Hans blik fangede mit, og viste heldigvis intet tegn på at have set mig tage den.

Hans øjne lyste af.. af noget jeg rent faktisk ikke helt kunne tolke. Han lagde hovedet let på skrå, og tog et skridt hen imod mig. Mit hjerte der ellers næsten var ved at falde til ro, kørte nu igen på højtryk. Følelsen vendte tilbage. Følelsen af.. Tryghed? Varme? Det måtte det da være, ikke?

Inden han nåede at tage endnu et skridt, havde jeg allerede kastet puden imod ham. Den ramte ham mellem brystet og halsen og slog hans hoved tilbage. En ukontrolleret latter undslap mig. Han klukkede kort, og jeg så hvordan hans øjne skiftede fra at være blide, til krigeriske. Da jeg prøvede at komme ud fra hans række vidde ved at flygte mod døren, havde han allerede kastet en pude imod mig.

Det var en stor cremefarvet pude, på størrelse med mine egne ben. Den slyngede mig ned på gulvet. For at gøre det hele mere realistisk, stønnede jeg for sjovs skyld i smerte og krympede mig en anelse. Liam var med det samme ved min side og kiggede skræmt ned på mig. Sig mig, undervurdere den dreng mig virkelig?

"Yasmin? Er du okay?" Idet han bukkede sig ned for at samle mig op, kylede jeg puden ind i hans ansigt. "Det var vidst ikke meget der skulle til før du hoppede på den," fnes jeg. "lidt skuespil og så er Payne ude." Jeg vendte mig om for at ligge mig på sengen, men blev irriterende nok fanget igen.

"Liam giv slip! Du har allerede tabt at du ved det!" Hvinede jeg, idet han bar mig hen til sengen. Min vejrtrækning var helt oppe at køre, og jeg var sikker på at mit hår sad i uorden. Men jeg var ligeglad. Noget sagde mig at jeg bare skulle læne mig tilbage og slappe af. Tage imod den let varme berøring fra Liam. Men det gjorde jeg ikke. Jeg fortrak ikke en mine.

Jeg smilede kort og kvalte en gaben, idet Liam lagde mig ned på sengen som et barn. Han gik hen til den anden side, og slog dynen om os begge. Jeg fjernede øjeblikkeligt mit blik væk fra hans halvt nøgne krop. Jeg ville ikke have det skulle se forkert ud selvom han sov med short ud over underbukserne. Jeg rykkede mig en anelse eftersom jeg følte vi lå få tæt. 

Jeg prøvede ihærdigt på at lukke mine øjne og sove, men jeg kunne føle Liams blik hvile på mig som var jeg noget interessant. Jeg rynkede brynene. "Liam vil du ikke nok holde op med at stirre sådan på mig. Det er ret uhyggeligt." Han svarede ikke, men jeg var sikker på at hans øjne nu var halvt beklagende. Jeg vendte mig om, og så snart mit hoved ramte puden igen, fløj jeg ind i en drøm..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...