An infinite love - (One Direction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2012
  • Opdateret: 5 mar. 2014
  • Status: Igang
Yasmin og sine 3 bedsteveninder, Cloe, Sasha og Jade, er flyttet til London. Mens hendes veninder arbejder efter deres evner på universiteter, er Yasmin efterladt til at synge for sig selv, mens hun dagligt arbejder som tjenerinde på en restaurant. Da hun hastigt bliver sat til at synge for de urolige gæster, sættes hendes musikalske talenter på prøve, eftersom en gruppe berømtheder kigger med. Udover det dukker hendes x-kæreste, Dylan, op for første gang efter bilulykken og Yasmin rammes endnu engang af store bølgende følelser. Mon Dylan vil få sin hukommelse tilbage så de måske vil kunne finde sammen igen? Eller vælger Yasmin en anden?

OBS: Denne movella er baseret på "Bratz the movie" hvis du skulle være i tvivl!

15Likes
4Kommentarer
2999Visninger
AA

19. Pain

 

Selvom det var godt tre dage siden jeg sidst var sammen med Liam - eller ligefrem så ham - havde de væmmelige følelsesmæssige smertekramper i brystet ikke forandret sig siden. De torturerede mig så grusomt; rørte mig ved de ømmeste steder på kroppen, vred leddene rundt som en vrideklud og lod mig så endelig være som den bylt jeg sikkert var endt med at være. Mine tre veninder sad rundt om mig på mit værelse; ventede som små fugleunger på at det sidste æg skulle klække. Men det gad jeg ikke, for jeg var taknemmelig for skallens betryggende mur. Jeg klemte tættere sammen om mine ben, glad for det varme selskab og mørkets stilhed fra dynen, som var det eneste der adskilte os fra at være det gamle firkløver igen. Med tiden havde de forstået at de bare skulle lade mig være, og kom kun ind på værelset igen når de ville tvangsfodre min stakkels mave. Det at de slet ikke snakkede til mig længere gjorde det hele meget værre. Mon de var skuffet over mig? Eller over mine følelser for Liam som de muligvis kendte til? Mit valg måske? Eller det at de alle tre var blevet hjemme hele dagen for at holde øje med mig, som en fængselsbetjent der holder vagt ved den højtråbende fange med de sorte tårer fra skidt og møg ned ad hagen? Langsomt dryppede ugens hundrede og syttende flod ned ad mine kinder, og jeg klaskede hovedet ned i pudens fugtige betræk og græd lydløst ned i den. Det gjorde stadigvæk ondt indeni. Alt for ondt. Mon det var det forkerte valg?

 

 

                                                                       * * *

 

 

Langsomt, så langsomt at jeg næsten ikke ænsede dens tilstedeværelse, dukkede den fornuftige del af hovedet op bag de mørke gardiner der langsomt åbnedes og lod sorgen sive ud ad kroppen. Sådan da. Men jeg vidste hvad der måtte gøres for at fjerne størstedelen af den resterende sorg. Efter at have skiftet mine gamle lagener ud med nogle nye, taget mig et dejligt langt bad og frisket mig op, tog jeg en dyb indånding og gik målrettet hen mod stuen. Jeg måtte vide om de var skuffede over mig, eller endnu værre, vrede på mig. Men hvorfor skulle de være dog det? Hemmelighederne dit fjols, hviskede en stemme så pludseligt, du har holdt dine tanker hemmeligt for dem. Jeg kunne mærke mit svælg blive tungt af samvittighed og jeg lænede mig taknemmeligt op ad muren med skyggen til min fordel. Hvorfor skulle de ikke være skuffede over mig? Det ville give så meget mening, eftersom jeg jo trods alt ikke har holdt mig så socialt med dem på det sidste. Jeg holdt på grufulde hemmeligheder som jeg ikke har delt med dem, jeg har løget over for dem, jeg hang ud med fem berømtheder uden dem til at dele oplevelsen med, jeg stak af i frygt for at vide svarende på mine følelser og tanker, alt sammen noget jeg burde havde delt med dem. Hvor var vores venskabs pagt blevet af?

Ud ad øjenkrogen kunne jeg se tre baghoveder med de genkendelige toner af hår, og jeg kunne ikke længere tage mig sammen til at finde ud af endnu en sandhed, eftersom den sikkert bare ville smerte mig endnu mere og sænke mig ned i det mørke hul igen. Jeg mærkede de fordømte tårer prikke i øjenkrogende og vendte mig hurtigt om for at løbe ind på værelset igen, hvis ikke det havde været for det knirkende gulv der pludseligt fik fanget pigernes interesse.

"Yasmin?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...