An infinite love - (One Direction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2012
  • Opdateret: 5 mar. 2014
  • Status: Igang
Yasmin og sine 3 bedsteveninder, Cloe, Sasha og Jade, er flyttet til London. Mens hendes veninder arbejder efter deres evner på universiteter, er Yasmin efterladt til at synge for sig selv, mens hun dagligt arbejder som tjenerinde på en restaurant. Da hun hastigt bliver sat til at synge for de urolige gæster, sættes hendes musikalske talenter på prøve, eftersom en gruppe berømtheder kigger med. Udover det dukker hendes x-kæreste, Dylan, op for første gang efter bilulykken og Yasmin rammes endnu engang af store bølgende følelser. Mon Dylan vil få sin hukommelse tilbage så de måske vil kunne finde sammen igen? Eller vælger Yasmin en anden?

OBS: Denne movella er baseret på "Bratz the movie" hvis du skulle være i tvivl!

15Likes
4Kommentarer
3018Visninger
AA

2. Meet One Direction

"Yasmin, kan man få lidt hjælp herover?"

Jeg kiggede mig over skulderen, og så Ryan stå og fumle med fem forskellige retter mad. Ryan var en af de nye tjener på restauranten. Han havde gået til praktik i det i et godt stykke tid, og efter at have arbejdet her i snart to uger, var han stadig noget af en sjov klodsmajor, men som regel kom jeg ham til hjælp så chefen ikke opdagede noget. "Ja lige et øjeblik, Ryan," Svarede jeg. Jeg skyndte mig at sætte et par servietter i stand, og løb nærmest hen imod ham.

"Hva' så?" Spurgte jeg. "Vil du være sød at tage over her, jeg skal lige hen og aflevere de her fem retter til bord 4," Svarede han. Jeg nikkede hurtigt og tog over ved isterningemaskinen, mens han allerede var på vej mod bord 4, med tre af de fem retter. Jeg rystede smilende på hovedet af ham, da han ikke havde taget en bakke at sætte dem op på istedet. Jeg vendte mig mod maskinen og studerede den nøje, før jeg fandt ud af at han ikke havde fyldt den op med vand. Jeg snuppede den nærmeste kande og fyldte den op med koldt vand, før jeg ellers bare tankede maskinen op igen.

"Yasmin! V.I.P bordet vil gerne bestille nu!" Råbte Kevin inde fra køkkenet. Kevin var køkkenchefen, og satte gerne folk på plads. "Er på vej!" Råbte jeg tilbage og satte mine kopper fra mig. Jeg gik ind i køkkenet og fandt min blok og kuglepen frem, og gik ellers bare hen imod V.I.P bordet som vi havde her.

Fem drenge sad rundt om V.I.P bordet, med hovederne helt nede i menukortene, så jeg ikke kunne se tre af dem. Jeg gik med yndefulde skridt hen til deres bor. "Kan jeg hjælpe jer?" Spurgte jeg og sendte dem alle fem et lille smil. De kiggede alle sammen op fra menukortene, og så hurtigt på hinanden, før drengen med det brune hår og gråblå øjne tog ordet. "Ja, vi vil meget gerne bestille 5 af dagens 'Stjerne ret', tak," Svarede han venligt. "Dessert?" spurgte jeg, og noterede det hurtigt ned. De kiggede hurtigt hen på hinanden igen og nikkede. "Ja tak. Vi tager 6 flamberede Spyd." Jeg stoppede op i min notering, da jeg troede jeg havde skrevet forkert. Jeg kiggede det igennem en ekstra gang, og vendte mig imod den blond håret dreng der sad og smilede venligt. "Sagde du 6?" Spurgte jeg undrende. "Jeg spiser 2," svarede han muntert. Jeg nikkede kort og noterede videre. "Ellers andet?" "Nej tak," Svarede de næsten i kor. Jeg nikkede igen, og marcherede hen til  tjenernes computer, og tastede det ned, så kokkene ville kunne se det på den store skærm, i det madduftende køkken.

 

Mens jeg stod og tørrede tallerkner op, røg mine tanker hen på Dylan. Dagen efter, havde han glemt alt om mig. I en hel uge havde jeg prøvet at få ham til at huske, men førte ikke til nogen veje. Lige nu var vi bare gode venner. Jeg måtte bare vente med tiden. Han sagde at små 'brudstykker' af hans hukommelse var vendt tilbage, men ingen om os. Det var snart 1 måned siden jeg sidst havde været sammen med ham. Jeg var flyttet med mit firkløvrede venskab, ind i et hus i London, for en uge siden.

En person prikkede mig på skulderen, og jeg var så fokuseret i min egne tanker, at jeg tabte min tallerken på gulvet. Jeg vendte mig om og forventede at se Ryan der havde brug for hjælp, men fandt istedet for en af drengene fra V.I.P bordet. Han havde mørkt hår sat op i voks, og en blanding af både lys og mørk chokoladefarvede øjne. Han undskyldte, men jeg jog den væk med hånden og kiggede smilende på ham, det var jo min skyld at jeg ikke koncentrerede om mit arbejde.

"Noget jeg kan hjælpe med?" Spurgte jeg venligt. Han nikkede. "Vi ville spørge om din chef er her idag? Vi havde nemlig en aftale," svarede han. Lyden af knust glas må have fanget Kevins opmærksomhed, for i næste øjeblik kom han styrtende ud af døren og kiggede vredt på mig. "Tilbage til arbejdet, Yasmin, og det er nu!"

"Det må du vidst hellere tale med ham om," sagde jeg til den mørkhårede fyr og skævede til Kevin. Jeg vendte mig mod glaskårene og samlede dem stille og roligt op. Bag mig kunne jeg høre den mørkhårede fyr og Kevin snakke løs om en aftale, om at synge i restauranten. Jeg smed glasskårene i skraldespanden, og skævede til mig ur. Jeg havde fri nu. Jeg gik forbi dem, uden at skænke Kevin så meget som et blik og videre ind til omklædningsrummet, og klædte om.

Eftersom jeg var sikker på at pigerne ikke havde lavet aftensmad, tog jeg noget med på vejen hen til min bil. Jeg satte mig ind, og lagde maden på sædet ved siden af mig. Jeg tændte for bilen, og kørte hjem. Hjem til mit nye hus.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...