An infinite love - (One Direction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2012
  • Opdateret: 5 mar. 2014
  • Status: Igang
Yasmin og sine 3 bedsteveninder, Cloe, Sasha og Jade, er flyttet til London. Mens hendes veninder arbejder efter deres evner på universiteter, er Yasmin efterladt til at synge for sig selv, mens hun dagligt arbejder som tjenerinde på en restaurant. Da hun hastigt bliver sat til at synge for de urolige gæster, sættes hendes musikalske talenter på prøve, eftersom en gruppe berømtheder kigger med. Udover det dukker hendes x-kæreste, Dylan, op for første gang efter bilulykken og Yasmin rammes endnu engang af store bølgende følelser. Mon Dylan vil få sin hukommelse tilbage så de måske vil kunne finde sammen igen? Eller vælger Yasmin en anden?

OBS: Denne movella er baseret på "Bratz the movie" hvis du skulle være i tvivl!

15Likes
4Kommentarer
2992Visninger
AA

6. embarrassing moment

"Hvad skal vi herinde?" Spurgte jeg undrende. De tre piger havde efter vores shoppingtur, taget mig med ind på en sød lille café. "Vi fik jo ikke fejret dig ordentligt igår, så hvorfor ikke gøre det nu?" Sagde Sasha smilende. "Det er så over firetyve timer siden jeg har haft fødselsdag," påmindede jeg dem. "Sludder og vrøvl, unge kvinde," sagde Jade. Cloe der ellers lige skulle til at sætte sig ned på en stol, ramte lidt ved siden af, da hun kom til at grine af Jades ord. Hun landede med numsen i gulvet, og grinte som en gal. En latter blev til flere, da vi ikke kunne holde vores inde længere. Jeg rakte en hånd ned til hende for at hjælpe. Hun tog den lydigt, og trak sig selv op.

Vi satte os ned, og kiggede i menukortene. Jeg insisterede på at betale, men de kom mig i forekøbet. De gik op og  bestilte fire varme krus med kakao, og fire stykker fødselsdags kage. Det var trods alt en ret kold december dag so hvorfor ikke kakao. "Se! Det er endelig begyndt at sne!" Sagde Cloe begejstret, og pegede ud. Jeg kiggede ud ad vinduet. Snefnuggene kom som piskesmæld ned fra himmelen, og jorden blev hurtigt hvid. De små grupper af mennesker ved bordene, var lige så fascineret af sneen som jeg lige havde været. "Sneen for mig altid til at tænke på sneboldkampen med dem," mumlede Cloe lavt. En skygge gled over hendes ansigt. Jeg lagde min hånd på hendes skulder. Jeg behøvede ikke at spørge om hvem hun mente med dem. Da jeg mistede Dylan, mistede Cloe og Jade også Cameron og Dexter nogle uger efter. 

Jeg skulle lige til at trøste Cloe med ord, da fem snemænd kom løbende ind på caféen. En af dem snublede ved døren, og faldt. De andre grinede af ham, og gik indenfor. De børstede alle fem sneen af deres tøj, og op af snemændene kom fem fyre frem. De fem fyre. Jeg skyndte mig at tage et af de tilbageværende menukort på bordet imellem mine hænder, og satte det foran ansigtet.

Pigerne vendte sig mod mig med spørgene blikke. Jeg mimede: 'One Direction'. De forstod det hurtigt og begyndte at snakke om alverdens ting, mens jeg skævede til bandet fra mit kort. Ham med det kort klippede hår og brune øjne, som vidst hed Liam, kiggede hen på vores bord. Hans øjne fangede mig kort i at kigge på ham, og jeg satte kortet op foran ansigtet og lod som om jeg kiggede i den. De gik i samlet flok over til bordet ved siden af vores. Imellem bordene var der blevet sat en høj skillevæk der var lavet af træ, så vi ikke kom i kontakt med hinanden og skabte et lille hyggelig "rum". I midten af skillevæggen var der en rude. Heldigvis var ruden lavet af tykt glas med pårykte "bobler" så man ikke rigtig kunne se igennem, så jeg lagde mit kort på bordet igen.

"Det var tæt på," sukkede jeg. "Ham den kort håret fyr kiggede ret indtrængende på dig. Men det så ikke ud til at han genkendte dig," sagde Jade. "Noget siger mig at du ikke slipper så let fra at se dem igen," sagde Sasha og lagde dramatisk en hånd under hagen. Jeg sukkede højlydt og rakte ud efter mit krus, men det var tomt. "Jeg går op og bestiller en ny kakao, skal i have noget?" Spurgte jeg. "Endnu et stykke kage ville være rart, tak," sagde Cloe. Jeg nikkede og gik.

"Ja hvad skulle det være, frøken?" Spurgte fyren bag kassen smilende. "Et lille krus kakao, og et stykke af den der fødselsdagskage." Jeg pegede på det samme stykke kage jeg havde set Cloe spise af før. "Ja, 5£ skal jeg bede om." Jeg gav ham pengene, og satte kagen og kruset på en bakke.

Jeg skulle lige til at vende mig om, og gå vejen tilbage med hovedet vendt mod gulvet, så de fem fyre ikke ville kunne se mig ordenligt, da jeg stødte hårdt ind i personen bag mig. Kagen faldt ned på gulvet, og den varme kakao væltede og lavede en stor plet på personens lyseblå skjorte. "Ej det må du helt vild undskylde! Det var ikke med vilje!" Sagde jeg panisk, og tog et par servietter fra kassen. Jeg vendte mig mod personen igen, og begyndte at tørre så meget af som jeg overhovedet kunne. Jeg blev ved med at kigge på pletten, af skam. Han tog servietterne fra mig, og jeg kiggede ned i gulvet. "Hey, det er i orden, det er bare en skjorte." Personen havde en lidt dyb stemme, men han lød positiv. Jeg bed mig i læben, og kunne mærke jeg blev flov. Rødmen sneg sig op til mine kinder, men jeg beholdte blikket nede. Jeg turde ikke se personen i øjnene. Dat var for flovt.

Han satte tommel- og pegefingeren under min hage, og tvang mig til at se ham i øjnene. Jeg stivnede. Ikke nok med at jeg skulle være klodset. Det skulle også være den kort klippede fyr med de brune øjne det skulle gå ud over. Jeg hørte nogen pifte højlydt. Vi vendte os om og så resten af bandet stå og stirre. Jeg trådte hurtigt et skridt tilbage. "Undskyld," mumlede jeg igen, og bukkede mig efter kagen og kruset. Han fik fat i kruset på samme tid som mig. Uheldigvis kiggede vi nu også hinanden i øjnene. Hans øjne var blide og forstående. En følelse af varme skyllede ind over mig. Jeg tog hånden til mig og fangede istedet kagen.

Vi gik hen til skraldespanden og smed dem ud. Jeg kiggede hen mod resterne. En tjener var allerede i fuld gang med at tørre det op. Fyren fra bandet rømmede sig kort og rakte en hånd frem. "Mit navn er Liam." Jeg tog imod hånden. "Yasmin," sagde jeg kort. Han nikkede. Min mobil ringede. "Jeg må nok hellere tage den. Det var hyggeligt at møde dig, Liam. Du må undskylde det med din skjorte." Han smilede kort, og jeg halv løb ud af døren. Jeg tog mobilen  op til øret, uden at kigge på displayet. "Hallo?" Startede jeg ud. Personen lagde på igen. Jeg rynkede brynene. Mærkeligt.

Jeg gik ind, og videre hen til bordet hvor tre piger kiggede på mig. "Jeg vil gerne hjem nu, men i er velkommen til at blive," sagde jeg. Jeg tog min jakke på. De rejste sig alle op og begyndte også at tage deres jakker på. Jeg smilede kort til dem. Vi gik ud af døren og satte os ind i Sasha's bil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...