An infinite love - (One Direction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2012
  • Opdateret: 5 mar. 2014
  • Status: Igang
Yasmin og sine 3 bedsteveninder, Cloe, Sasha og Jade, er flyttet til London. Mens hendes veninder arbejder efter deres evner på universiteter, er Yasmin efterladt til at synge for sig selv, mens hun dagligt arbejder som tjenerinde på en restaurant. Da hun hastigt bliver sat til at synge for de urolige gæster, sættes hendes musikalske talenter på prøve, eftersom en gruppe berømtheder kigger med. Udover det dukker hendes x-kæreste, Dylan, op for første gang efter bilulykken og Yasmin rammes endnu engang af store bølgende følelser. Mon Dylan vil få sin hukommelse tilbage så de måske vil kunne finde sammen igen? Eller vælger Yasmin en anden?

OBS: Denne movella er baseret på "Bratz the movie" hvis du skulle være i tvivl!

15Likes
4Kommentarer
3001Visninger
AA

11. Attacking Fans

Duften af mad fyldte mine næsebor, og fik mig automatisk til at slikke om mine tørre læber. Jeg kunne føle en person stå og betragte mig, men troede stadigvæk jeg drømte. Da personen satte sig ned på sengen ved siden af mig og rømmede sig kort, slog jeg øjnene op. Ved første blik af en smilende Liam, fik mig til at sidde forskrækket om i sengen, der ikke engang var min, ligesom værelset ikke der ikke sagde mig så meget. Selvom jeg åbenbart var klædt i en stor T-Shirt som dækkede en del, forhindrede det mig ikke at hvine og trække dynen helt op om mig - men smerten i min ene arm bredte sig længere op og fik mig til at slippe taget med den ene hånd.

"Liam! Hvad pokker laver du her?" Spurgte jeg, fustreret over at jeg ikke selv vidste hvad jeg lavede her, og ømmede mig kort over min arm. Han rynkede sine bryn kort. "Efter at du åbenbart havde brug for ly for en nat, ringede du til mig og bad mig om at hente dig midt om natten. Kan du ikke huske det?" Spurgte han en anelse forundret. Hele dagen igår blev hurtigt afspillet som en film igennem mit hoved, og gjorde mig både lettet, men samtidig tung om hjertet. Jeg bed mig skyldbevidst i læben for ikke at græde, og nikkede kort.

En bakke med morgenmad blev stillet på mit skød, og jeg kiggede overrasket op på Liam der lavede en gestus med hånden, som for at vise at jeg gerne måtte begynde at spise. De resterende triste tanker blev slynget væk med det samme, og smilede i stedet taknemmeligt til ham. "Du forstår virkelig at muntre mig op, Payne, det skal du have ros for," fnisede jeg, og begyndte stille at nippe til min mad. Jeg havde aldrig kunnet lide at spise mens den anden kiggede på. Det fik mig bare til at rødme i forlegenhed. Det gjorde det ikke spor nemmere da Liam bare sad og betragtede mig spise uden at gøre en mine.

"Skal... Skal du ikke selv have noget?" spurgte jeg tøvende, bare for at komme af med den akavede tavshed. Han rystede kort på hovedet. "Liam det er slet ikke hyggeligt hvis du bare sidder der og stirre på mig mens jeg spiser. Desuden, så er der nok til to," sagde jeg mere insisterende. "Hvis du insistere, frøken." han smilede og rakte ud efter det andet skive brød, og lagde en skive pålæg på. "Se det var bedre!" Smilede jeg.

 

                                                                       ***

 

Af en eller anden grund stolede jeg meget på Liam, og gav ham derfor en kort version af hvad der skete igår. Han havde overraskende nok siddet roligt, uden at afbryde en eneste gang, mens hans øjne lyste af medlidenhed.

 

Han var taget ud for at handle ind, inden vi skulle til lægen endnu en gang. Jeg havde pænt takket nej til at komme med. Jeg sad lige nu og stirrede ned på min mobil mens hjernen kørte derudaf. Jeg tog en beslutning. Jeg tog mobilen til mig og ringede Jade op inden jeg kunne nå at ombestemme mig. Den bibbede hele tre gange før den blev taget ved den anden ende. 

"Hallo?" Hendes stemme var en anelse grødet - hvilket ville sige hun havde grædt. Jeg tog en dyb indånding før jeg snakkede ud. "Hør Jade, jeg er helt vildt ked af at jeg bare gik, jeg-"

"Nej, det er os der undskylder, Yasmin. Vi burde have sagt at Dylan var kommet, men du havde slukket din mobiltelefon. Vi prøvede at få ham ud, men han insisterede på at se dig," sagde Cloe med en trist stemme. Uventede tårer gled ned af mine kinder. De tilgav mig.

Jeg skulle lige til at sige noget, men Sasha kom mig  forekøbet. "Han kan huske." Min mund klappede sammen, i dét ordende krøb ind i hovedet på mig. Tårerne vældede ned ad mine kinder, og selvom jeg bed mig i læben, undslap et grødet hulk alligevel ud. Han kan huske..

Med det samme dukkede Liam frem med indkøbsposer i begge hænder, og hang sin jakke op. "Yasmin?" sagde de i munden på hinanden. Jeg rystede på hovedet, og vendte Liam ryggen til inden han så mig. "Ja, jeg er her stadig. Jeg.. Jeg skal til læge nu.. Igen.. Så vi ses bare senere ikke?" Nærmest hviskede jeg. Jeg kunne høre Liam stå bag mig. Han lagde sine hænder på mine skuldre, og hans blik borede mig i nakken. "Helt iorden. Men sig mig, overnatter du hos din ven igen i aften, eller kommer du over?" Sagde Jade. "Jeg.. jeg tror jeg bliver her endnu en aften. Bare lige for at samle mig helt. Så vi ses imorgen," sagde jeg inden jeg lagde på. Jeg rystede på kroppen.

Liam aede mine skuldre, og bukkede sig ned til mit øre. "Er du okay?" Spurgte han forsigtigt. Jeg nikkede og vendte mig om mod ham. "Liam, ville du have noget imod mig hængende her endnu en nat?" Han lyste op i et hjerteligt smil. "Selvfølgelig ikke, men jeg tror nu du bør pudse næsen, og tørre tårene væk inden vi tager til lægen." Han lappede mig på min arm, og gik ud for at sætte tingene fra indkøbsposerne på plads.

 

 

                                                                      ***

 

"Enten er du en heldig kartoffel, eller også er du bare uforsigtig," sagde lægen endnu engang. "Jeg gætter på nummer to," fnes jeg. Lægen og Liam, klukkede begge kort. Denne gang lagde lægen et ekstra lad med forbinding. "Betyder det så at jeg må gå?" Spurgte jeg tøvende. "Du vil nok ikke blive hængende her, vil du vel?" svarede lægen. "Næh," sagde jeg mut. Han gav mig en ny slynge inden han lod os gå.

"Nu hvor du er berømt og sådan, er du så ikke bange for at paparazziaerne går til angreb med deres kameraer nu hvor du er sammen med mig?" Spurgte jeg stille, mens vi var på vej ud fra hospitalet. Han kiggede spørgende på mig. "Altså jeg mener bare, hvad med dine fans? Vil du virkelig lade dem se mig og sikkert tro noget forkert? Og så i denne grimme tilstand!" Sagde jeg og pegede på min dårlige arm. Han klukkede kort. "Vil du da gerne blive set?"

"Nej tak." jeg rystede vildt på hovedet.

Han trak sin hat over hovedet, og satte et par solbriller for øjnene. "Smart," mumlede jeg betaget. Jeg kiggede forvirret op på ham da vi gik forbi bilen. "Hvad med at gå en tur," jeg trak på skuldrene, men fulgte alligevel efter ham. Temperaturen var faldet en del, men ikke en eneste snefnug havde vist sig idag. Gud! Vi var i december måned!

"Øh det lyder nok underligt, men hvad dato er vi idag?" Spurgte jeg. "Den 14. December. Hvorfor?"

"Jeg havde bare glemt at vi var i december måned, men det giver da god mening nu hvor der ikke er kommet sne endnu," svarede jeg ham kort.

Da vi rundede et hjørne, stoppede jeg op da det første snefnug ramte min næse. Jeg fnes. Med det samme dukkede der flere op, og landskabet blev langsomt hvidt. "mere," hviskede jeg. Underligt nok kom der meget mere, og da jeg begyndte at ryste tog Liam mig ved hånden og førte mig afsted. "Hvad med noget varmt at drikke, til det frysende lam?"

Et smil dukkede op på mine læber. "Hvad? Kalder Mr.Payne mig for et lam?" Spurte jeg, og spillede forfærdet. Hans smil blev større. "Jeg sagde til det frysende lam," rettede han mig. Jeg gav ham en blid albue i siden. "Jaja, og hvad så, det ville være værre hvis du kaldte mig for en fan," fnyste jeg.

En snebold blev tyret ind på baghovedet af mig, og vi vendte os begge om. En cirka 13-årig pige med røde krøller, stod og kiggede rasende på mig. Bag hende stod flere piger og betragtede mig med hadefulde blikke. Hurra stoppet af fans, hvor logisk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...