Billederne, Stemmerne, Tankerne

Jeg er blank, mine tanker flyver og jeg kan ikke fange dem.




Det hanler om mig selv og de problemer jeg har.

1Likes
0Kommentarer
448Visninger
AA

5. Være og Være

 

Tirsdag middag.

Det bliver være og være, højre og højre, skaber og skaber, mere og mere ulideligt, det kommer nærmer, bliver mere tydeligt. Billederne med min egen død, stemmerne der bekrafter billederne, og tankene der bekrafter stemmerne. Pillerne var ellers lige begyndt at virke, eller det troede jeg i hver ti fald, men så nemt går det åbenbaret ikke. Jeg kigger ud af vinduet, ser ud over fjorden. Det er middag. Jeg har spist for mig selv, jeg kunne simpelthen bare ikke få mig selv til at side med de andre, det ville have været helt og aldeles ulideligt, en gang imellem holder jeg pauser fra skriverriet, jeg sætter mig hen og læser lidt, ligger mine historier op på movellas, læsser lidt mere, skriver igen, ser ud over fjorden og spekulere over hvordan jeg skal formulere mig, får nok af at skrive, rejser mig og går ud til de andre ude i opholds stuen, sætter mig lidt hos dem, de tager i skole, jeg kan ikke klare at tage med, rejser mig og går efter Pernille der går ned til rygeområdet, hun henter en pige ind og fortæller mig at hun er ny her på afdelingen, `jeg kan ikke huske hvad hun hedder, det var noget med B´, jeg går tilbage på mit værelse og skriver igen, kigger ud over fjorden et par gange. Jeg prøver at ignorere alle billederne, stemmerne, tankerne. Men det er svært, billederne er efterhånden så skabe som intet andet billede kunne blive, stemmerne er så høje at man ville kunne høre dem over hele Roskilde, og tankerne kan ikke andet end at give dem ret. `Måske skulle jeg af alligevel have taget imod de piller Pernille tilbød mig for noget tid siden`. Sider og kigger ud over fjorden for at bestemme mig om jeg skal gå ud og bede om nogle piller. `Det tror jeg at jeg gør`. Jeg rejser mig og går.

Tirsdag eftermiddag.

Jeg nåde ikke at fange Pernille, men det er også lige meget. Det bliver stadig være og være, højre og højre, tydeligere og tydeligere. For lidt siden drak jeg en kop the, det var dejligt, jeg koncentrerede mig kun om varmen der løb ned gennem min hals. `Jeg savner min familie, min hund især, og nu hvor jeg tænker over det så kan jeg godt komme hjem, jeg har klippekort og jeg tror godt jeg kan finde til stationen`. Jeg kigger ud på fjorden igen. `Nej jeg burde blive her, hvis jeg stikker af vil jeg gøre min familie bekymrede. Og jeg tror ikke jeg ville kunne forhindre mig selv i at løbe ud foran en bus eller et andet køretøj med meget fart på. Ser mig om i værelset, der er ingen, jeg kunne have svoret at jeg hørte nogle mennesker eller dyr trække været. Jeg kigger grundigt ind gennem vinduet på et af de andre værelser, jeg er sikker på jeg så en skygge bevæge sig. Åbner computeren og går ind på movellas for at rette lidt i historien. `jeg gider snart ikke skrive mere, okay jeg skriver den ind nu og så må folk kunne lide den eller lade vær`. River papiret af og åbner word, for at skrive historien ind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...