Christmas Miracles ❄ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2012
  • Opdateret: 25 dec. 2012
  • Status: Igang
Keyla Sophia Miller er en attenårig studerende fra London. Hendes søster Keria lever med leukæmi og ved hun er døden nær. Keylas forældre beslutter derfor at tage til deres hus i Riversdale, Irland, for at få deres sidste jul sammen. Kan denne ene jul vende om på det hele? Det viser sig at blive en jul, der for Keylas side ændrer sig til noget af et eventyr, da hun møder de nye mennesker i nr. 18: Horan-familien. Hvem vidste at julen faktisk indeholdt mirakler?

330Likes
186Kommentarer
28348Visninger
AA

18. Epilog

Da jeg lukkede døren bag mig, var Niall den første, der gav mig et stort kram. ”Er hun …?” spurgte han og jeg mærkede sorgen i hans stemme. Jeg nikkede ind i hans bryst, mens de andre drenge gik væk fra os, så vi nu stod alene.

”Niall, jeg har lige lovet Keria noget. Noget som du ikke må tro jeg kun gør, for at gøre hende glad,” forklarede jeg og kiggede ham ind i øjnene.

”Jeg lovede også Keria noget, da jeg var derinde.” Han gav mig et smil og tog noget af mit pandehår om bag øret. ”Jeg lovede hende, at jeg nok skulle passe på dig. Gøre dig glad, og være der for dig, når du havde svære tider.”

Et smil formede sig på mine læber. ”Hun sagde til mig, at hun ville dø lykkeligt. Og det kunne hun kun, hvis jeg var lykkelig,” sagde jeg og kiggede direkte ind i Nialls fantastiske øjne. ”Og jeg føler mig lykkelig med dig, Niall,” sagde jeg og mærkede mine kinder blusse.

Niall smilede som aldrig før. ”Jeg er alligevel ked af, at du ikke kunne få dit julemirakel – at Keria havde overlevet,” sagde han.

”Du skal ikke være ked af det, Niall. Du er mit mirakel.”

”Er jeg dit mirakel?”

”Ja. Var du ikke kommet ind i mit liv, havde Keria måske forladt os ulykkelig.” Niall gav mig det største smil, og jeg mærkede hans læber på mine, da han blidt kyssede mig. Jeg mærkede hvordan min stress igennem hele julen omkring Keria forsvandt. Jeg følte mig lykkelig, præcis som det jeg havde lovet Keria.

Men tanken om Kerias død, ramte mig også hårdt derefter og jeg begyndte at stortude i Nialls favn. Min lillesøster var væk. Væk for evigt. Men med et løfte jeg havde lovet hende. At være lykkelig.

Og som jeg stod der på hospitalsgangen med Niall, følte jeg mig virkelig lykkelig.

Niall var virkelig mit julemirakel.

 

-

Så sluttede denne julekalender! Det har været noget af en opgave for mig undervejs, eftersom jeg har været rigtig bagud, og derfor også blev nødt til at springe en masse dage over. 

Men håber virkelig, at I har nydt at læse denne lille julehistorie. Skriv gerne hvad I synes :)

Tusind tak for det hele!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...