Christmas Miracles ❄ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2012
  • Opdateret: 25 dec. 2012
  • Status: Igang
Keyla Sophia Miller er en attenårig studerende fra London. Hendes søster Keria lever med leukæmi og ved hun er døden nær. Keylas forældre beslutter derfor at tage til deres hus i Riversdale, Irland, for at få deres sidste jul sammen. Kan denne ene jul vende om på det hele? Det viser sig at blive en jul, der for Keylas side ændrer sig til noget af et eventyr, da hun møder de nye mennesker i nr. 18: Horan-familien. Hvem vidste at julen faktisk indeholdt mirakler?

330Likes
186Kommentarer
27511Visninger
AA

8. 8. december

Min mor hidsede på fra mig fra det sekund jeg satte mine ben i køkkenet. ”Skal du ikke snart over til Niall?” spurgte hun, mens hun vaskede køkkenet op.

Jeg løftede øjenbrynet og kiggede på hende, ”vil du gerne af med mig, eller hvad?” spurgte jeg og lænede mig op af dørkarmen.

Min mor stoppede med at vaske bordet og vendte sig om for at kigge på mig. ”Hør Keyla. Jeg ønsker dig det bedste. Vi ved begge Keria ikke har længe tilbage, og jeg vil bare gerne have du bliver glad.”

”Og jeg bliver glad ved at du gerne vil af med mig, eller hvad?”

Hun sukkede, ”nej.” Hun holdt en pause og vred kluden om. ”Niall er en sød dreng, prøv at åbne dig op for ham – måske kan du få en ny ven,” sagde hun og gav mig nærmest ordre til hvordan jeg skulle blive venner med Niall.

Jeg sukkede irriteret, ”jeg tror jeg klarer mig, ellers tak,” sagde jeg, og forsvandt ud af køkkenet og gik ind på mit værelse.

Tre timer efter, var min endelig tilfreds, da jeg råbte, at jeg ville smutte over til Niall. Hun gav mig et stort smil, inden jeg smuttede udenfor. Jeg lavede elevatorblikket for mig selv, da jeg lukke døren og kulden mødte mig. Ingen sne faldt i øjeblikket, så det var kun den 30 centimeters dybe sne jeg skulle kæmpe mig igennem, for at komme over til Nialls hus, der heldigvis kun lå nogle meter væk.

Nervøsiteten steg inden i mig, da jeg bankede på hoveddøren. Imens jeg ventede, trippede jeg forsigtigt og ventede på at Niall skulle åbne. Men til min overraskelse, var det ikke Niall, men hans mor, der åbnede. ”Kom indenfor,” udbrød hun og åbnede døren helt op, så jeg kunne træde indenfor. Inden hun hurtigt forsvandt igen, forklarede hun, at Niall var ovenpå.

Deres hus var stilet perfekt indenfor. Alting var blevet tænkt over en ekstra gang, før det var blevet placeret. Billederne hang lige op og ned, og gav gangen en hel anden atmosfære, da jeg gik ned mod døren jeg var blevet peget ned mod. Før jeg nåede ned til døren, hørte jeg en fantastisk melodi der blev spillet fra en guitar, og da jeg kom helt tæt på, var der ingen tvivl, at Niall havde gang i at spille. Selv om det var fire år siden jeg sidst havde rørt en guitar, kunne jeg genkende de genkendelige toner fra et A, D og en Em.

Spørgsmålet var bare om jeg turde banke på, hvis han nu var i gang med at skrive det nye One Direction hit? Men da jeg hørte hans stemme synge starten af What Makes You Beautiful, havde jeg ikke noget i mod at banke på hans dør.

Musikken stoppede og da han åbnede døren, havde han et stort smil på hans læber. ”Hej Keyla,” sagde han og lod mig komme ind til et helt opryddet værelse. Også her var indretningen tænkt igennem ved hver enkel detalje. ”Jeg lægger lige min guitar væk,” sagde han og skulle til at sætte den i hans guitarholder, da jeg stoppede ham.

Jeg gav ham et smil, ”jeg vil gerne høre dig spille noget. Jeg spillede selv guitar engang,” fortalte jeg, og så ham give mig endnu et stort smil.

”Kan du huske noget?”

”Kun lidt.”

”Lad mig få dig til at huske det,” sagde han og før jeg kunne nå at sige nej, havde jeg fået guitar i hånden, og vi sad ved siden af hinanden, så han kunne hjælpe mig, med det jeg ikke kunne huske. ”Tag et G,” sagde han og med nogle svære bevægelser, fik jeg til sidst sat mine fingre sådan som du skulle.

Vi blev ved, til jeg i alt havde spillet 5 akkorder, da Niall tog guitaren ud af min hånd. ”Om noget øvelse, kan du så det her,” forklarede han og begyndte med nogle flotte håndbevægelser, at spille Little Things. Hans fingrespil så så let ud, at jeg ikke forstod, at jeg havde droppet guitar på grund af det årene tilbage.

Det var først, da Niall var igennem halvdelen af sangen, at det gik op for mig, at han ikke bare havde tænkt at synge den færdig – han sang den til mig. Et smil bredte sig på mine læber, da jeg glemte at andet og bare lyttede til hans stemme og teksten.

I det han afsluttede sangen, gav jeg ham det mest ægte smil i lang tid. Imens han havde sunget, havde jeg glemt alt omkring mig. Keria, hendes sygdom – alt. Det havde kun været Niall og mig. ”Det er en virkelig smuk sang,” sagde jeg til ham, og fik et stort smil fra hans side.

Han lagde guitaren væk, ”tusind tak.” Han rettede på sit hår, mens han åbnede skabslågen. ”Skal vi få kigget på mine Jumbobøger?” sagde han med et grin og jeg så en stor samling fylde de øverste tre hylder af hans skab.

Jeg grinede højlydt, ”mener du seriøst det?” spurgte jeg, da han tog en velkendt bog ud fra samlingen.

Nr. 359 – min yndlings. ”Dette er min yndlings,” forklarede han. ”Jeg synes simpelthen det er så sjovt, når Vims og Anders skal nedkæmpe dræberbamserne,” tilføjede han og fik mig til at sidde måbende tilbage.

Idet jeg rejste mig, og tog bogen ud af hånden på mig, kiggede han forundret på mig. ”Det er også min yndlings.” Min stemme lød næsten som om den var i chok, da jeg talte.

Niall grinede højlydt, da han tog bogen ud af hånden på mig, og satte den tilbage i rækken af Jumbobøger, der var i perfekt rækkefølge. ”Lad os gå ned i køkkenet, min mor sagde hun ville bage boller,” forklarede han og træk mig med mod køkkenet, der hurtigt fyldte min lugtesans med en duft af dejlig kardemomme.

 

 

❄❄❄❄

Sorry! Har simpelthen en krig med den her, når jeg skriver, så det går simpelthen så langsomt! Det er virkelig irriterende.. Men håber da i kunne lide kapitlet, prøver at skrive næste kapitel nu, lad os håbe I får endnu et kapitel senere :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...