Christmas Miracles ❄ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2012
  • Opdateret: 25 dec. 2012
  • Status: Igang
Keyla Sophia Miller er en attenårig studerende fra London. Hendes søster Keria lever med leukæmi og ved hun er døden nær. Keylas forældre beslutter derfor at tage til deres hus i Riversdale, Irland, for at få deres sidste jul sammen. Kan denne ene jul vende om på det hele? Det viser sig at blive en jul, der for Keylas side ændrer sig til noget af et eventyr, da hun møder de nye mennesker i nr. 18: Horan-familien. Hvem vidste at julen faktisk indeholdt mirakler?

330Likes
186Kommentarer
27637Visninger
AA

6. 4. - 6. december

4. december

”Det er din yndlingste,” sagde min mor, da hun satte koppen ved mit natbord. Jeg snøftede og takkede hende med et nik. Hun kyssede mig blidt og gik ud af værelset, og efterlod mig alene tilbage med snotklude, bakterier og køkkenrulle.

Forkølelse – noget af det værste.

Sneen faldt stadig udenfor, og vinden havde taget til i træernes kroner. Mens jeg lå i sengen og tænkte på alt det jeg kunne have gjort, hvis jeg ikke havde været syg, hørte jeg en lyd. Ikke bare hvilken som helst lyd, men min sms-tone. Hurtigt tog jeg mobilen fra mit natbord og kiggede på den første sms, jeg havde fået siden jeg ankom til Riversdale.

Hvordan går det?

Cat, min gode veninde, havde endelig valgt at tage kontakt til mig. Med et smil begyndte jeg at skrive på tasterne, så der til sidst blev sendt en halvlang sms af sted mod London.

Okay. Min mor er helt ude af den. Hørte hende græde i går, mens min far prøvede at trøste hende. Ved virkelig ikke, hvad jeg skal tage mig til. Det er hårdt, du ved … det eneste der giver mig et lille smil på læberne, er at nogle nye mennesker har flyttet hertil, og drengen er på min alder – det er jo altid noget. Hvad med dig? Er skolen ligeså kedelig som altid?

Der gik ikke lang tid, før jeg fik et forventet svar tilbage.

En dreng?! Ej er ked af det med din lillesøster, tro mig – men er han lækker?!

Cat havde altid været helt væk i drenge, så hendes svar gjorde mig ikke ked af det. Selv om min mor havde forklaret mig, at besøget på hospitalet i går ikke havde været det bedste. Det var kun efter mange prøver, at Keria kom hjem igen i går. Men der ville ikke gå mange dage, før hun nok for alvor skulle indlægges.

Han er rigtig sød, og er da heller ikke grim.

Vildt! Hvor er du heldig, men timen starter, hyg dig – så glæder jeg mig til at møde ham.

Hendes svar fik mig til at grine, hun lød som om vi skulle giftes allerede, men jeg havde jo kun lige mødt Niall, så det var nok lige at overvurdere situationen.

 

5. december

Det var omkring eftermiddag, da jeg hørte bank på min dør. Uden at nå at byde personen indenfor, kom Keeley til syne i døråbningen. ”Må jeg komme ind?” spurgte hun og gik først ind, da jeg havde givet hende et nik. Hun satte sig for enden af min seng og kiggede på min pose med køkkenrulle. ”Har du det bedre?” spurgte hun og smilede til mig.

”Det er fint,” forklarede jeg, og løj ikke. Selv om jeg ikke var frisk, havde jeg det bedre.

Keeley kiggede ud i værelset, ”mor er helt ude af den. Hun råber hele tiden af far og græder, når hun tror vi ikke ser det,” forklarede hun og jeg kunne mærke hvor hårdt det tog på hende at se vores mor sådan.

Jeg tog ud efter hendes hånd, og klemte den blidt. ”Hun skal nok blive god igen, Keeley. Bare rolig. Vi går alle sammen igennem en svær tid, det ved du også selv.”

Hun nikkede, ”det er bare så svært.”

”Det ved jeg, det ved jeg.”

Hun rejste sig og gik hen til vinduet for at kigge ud på vejen. ”Ved du hvem ham drengen i nr. 18 er?” spurgte hun, og jeg kunne se på hendes øjne, at de kiggede på en. Hun kiggede på Niall.

”Jeg har talt lidt med ham ja,” sagde jeg og udelukkede hvem han var, og at jeg i går havde brugt nogle timer på at lave småkager med ham.

Keeley nikkede, ”han ser bekendt ud,” sagde hun og kiggede på mig. ”Det er da rart, at du har en på din alder,” sagde hun med et smil og gik så ud.

Hvor meget af hans ansigt hun havde set, kunne jeg ikke sige, eftersom hun kun synes han så bekendt hun. Men en ting var sikker, hun var helt sikkert jaloux over, at det var mig der havde en jævnaldrene. Der var ingen i området på hendes alder.

Men nu da jeg tænkte over det, var det vel også bare et held, at jeg havde. En hver anden familie kunne have valgt at komme, men det endte med at blive Niall Horan. En dreng, der fik mig til at smile, mens jeg lå der i sengen og stort set bare ventede på at blive rask.

 

6. december

Som min forkølelse var ved at forsvinde efter en god nats søvn, var det med et smil jeg vågnede. Intet sne kom fra himlen i øjeblikket, men vejene var stadig belagt med den smukkeste sne, der hen over natten havde dækket hullerne fra bildæk. Jeg prøvede forsigtigt at gå rundt på værelset, og tog mig sammen til at gå ud i køkkenet, hvor min far med et smil stod og lavede morgenmad. ”Hej min pige, har du det bedre?” spurgte han og fandt tingene fra køleskabet frem.

Jeg nikkede forsigtigt, ”okay, men ikke til at kunne sidde ned lige nu,” forklarede jeg og fik med et nik lov til at springe morgenmaden over igen.

Da jeg lagde mig ned under den varme dyne, og skulle til at læse videre i min bog, hørte jeg ringeklokken. En lyd, der var yderst sjælen at høre, hvis du boede i Riversdale.

Min far lød også ligeså forundret, da han åbnede døren. ”Goddag,” kunne jeg høre ham sige.

Men det der gjorde mig allermest forundret, var stemmen der svarede ham. ”Øh hej. Mit navn er Niall, min mor bad mig om at aflevere dette brød, som et tegn på min familiens støtte i jeres svære tid,” sagde han og det var nemt at høre, at selv om han havde sunget foran en masse mennesker, gjorde dette ham nervøs.

Min far virkede dog helt cool, da han tog i mod brødet. ”Tusind tak, Niall. Du må sige til din mor, at det betyder meget for os,” sagde min far.

Og kort efter var der en tredje stemme med i samtalen: min mor. ”Hej Niall, rart at møde dig. Er i nye i området, vi har ikke set dig før?” spurgte min mor.

”Ja, vi købte huset her i sidste måned, men kun for at holde ferie her,” forklarede Niall.

”Det er ligesom os, dog har vi haft dette hus i mange år,” forklarede min mor, hvilket ikke overraskede mig, at hun sagde. 

Det næste der kom fra hende, var lige ved at få mig til at løbe ned, for at spørge hvad hun havde gang i. ”Hey, jeg har lige fået en idé. Hvad med dig og din familie kom her over og spiser i aften? Jeg elsker at møde nye mennesker, og din mor lyder til at være rigtig sød,” sagde hun og jeg kunne lige se hvordan hun havde sit største smil plantet på læberne.

”Det tror jeg vil glæde min mor,” svarede Niall og kort derefter lukkede døren og jeg hørte nu kun mine forældres stemme.

Og kort efter, bankede min mor på min dør. ”Hej skat. Nu skal du bare høre! Vidste du der var en dreng på din alder her? Men i hvert fald, så kommer de over til middag i morgen, så forhåbentlig er du mere frisk til den tid. Er det ikke bare hyggeligt!” sagde hun stresset og gav mig et smil. Allerede så mange planer hun skulle have ordnet. 

”Det er vel fint nok,” sagde jeg med et forsigtigt smil, eftersom det at skulle sidde om et middagsbord med Niall ikke lige var til at forudse. Forhåbentlig ville det gå godt, men med den mor jeg havde, kunne det nemt udvikle sig til noget af en pinlig oplevelse.

Min mor kom hen og kyssede mig på panden, inden hun hurtigt smuttede igen. Selv om de først kom i morgen, havde hun allerede en masse stress Typisk min mor …

 

❄❄❄❄

Grunden til, at jeg valgte at putte disse tre dage i samme kapitel er mest fordi at 1) jeg er ret bagud, haha og 2) så kunne jeg ikke fylde dem ud med en masse ord, uden det ville blive kedeligt..

Så håber I kunne lide det! Hvad tænker I så om, at Niall skal til middag i morgen? Tror I det bliver pinligt? :P

xx 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...