Christmas Miracles ❄ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2012
  • Opdateret: 25 dec. 2012
  • Status: Igang
Keyla Sophia Miller er en attenårig studerende fra London. Hendes søster Keria lever med leukæmi og ved hun er døden nær. Keylas forældre beslutter derfor at tage til deres hus i Riversdale, Irland, for at få deres sidste jul sammen. Kan denne ene jul vende om på det hele? Det viser sig at blive en jul, der for Keylas side ændrer sig til noget af et eventyr, da hun møder de nye mennesker i nr. 18: Horan-familien. Hvem vidste at julen faktisk indeholdt mirakler?

330Likes
186Kommentarer
28178Visninger
AA

16. 23. december

 

Min far satte os af ved huset i sneende Riversdale lidt over midnat, og var hurtigt vendt om for at køre tilbage til hospitalet. I Riversdale startede lygtepælen kun ved to tiden, selv om det blev mørkt langt før. Men jeg havde vænnet mig til Riversdale regler og principper.

Keeley løb hen til døren og låste den op, eftersom kulden nærmest dræbte en som man stod herude. Jeg gik efter Keeley og smækkede døren efter mig selv. Lyset brændte i mine øjne, da jeg trykkede på stikkontakten, men samtidig mærkede jeg varmen i lyset skær.

”Godnat,” råbte Keeley, og det gik nu op for mig, at jeg var alene dagen før juleaften om natten. 00:7 d. 23. December. En dag jeg plejede at elske, fordi det selvfølgelig var tættere på jul. Selv om vi først åbnede gaver om morgenen d. 25, fejrede vi julen med lækker mad d. 24. Noget jeg ikke regnede med ville ske i år.

Noget jeg vidste ikke ville ske i år.

 

Denne morgen var anderledes. Det var hverken en af mine søster, eller morgenlyset der vækkede mig – det var min ringetone. Overrasket som jeg, kunne jeg ikke lade dovenskaben vinde over min nysgerrighed. Et ukendt nummer stod på skærmen, men jeg ignorerede det og tog telefonen. ”Det er Keyla.” Sådan startede jeg altid samtalen, så uoriginalt det nu var.

Det skrattede i den anden ende, indtil jeg hørte en meget velkendt irsk stemme tale med en anden britisk accent. ”Niall?” spurgte jeg ind i telefonen, inden han havde fået svaret.

Det gik op for ham, at jeg havde hørt ham. ”Oh hey Keyla,” sagde han med en frisk morgenstemme, selvom klokken ikke havde passeret syv endnu. ”Nu skal du høre, først så undskyld fordi jeg bare gik fra dig. Det var ikke min mening, at det skulle ske efter vores tur i skoven, hvilket jeg synes var rigtig hyggeligt og helt klart ønsker at gøre igen, og-” han snakkede i en uendelighed før jeg fik afbrudt ham. Han stoppede og kom endelig videre til pointen. ”Er du stadig hjemme? Altså i Riversdale, jeg vil gerne komme forbi med en overraskelse.” Han lød helt overgearet da han sagde det, og havde nok håbet på et ligeså glad svar fra min side af.

Men det eneste der kom ud af min mund, var en forsigtigt stemme, der forklarede ham at 1) ja, jeg var hjemme, 2) han kunne godt komme. Han havde nok håbet på at jeg sprugte ind til overraskelsen, men selv om det nagede mig at finde ud af det, ville jeg vente med det. Tanken strejfede mig igen: Kunne Niall lide mig? Med en overraskelse, han lød helt vild med, kunne det jo nemt være en vennegave som en hver anden.

Han lagde på, og jeg var på vej overmod Keeley, da det ringede på døren. Langsomt traskede jeg over til døren, og før jeg vidste af det, stod fem smilende fyre og råbte overraskelse op i hovedet på mig.

”Hvad laver i dog her?!” spurgte jeg og gav Niall et smil, da han krammede mig. ”Jeg troede du var i London, og at jeg aldrig skulle se dig igen,” fremstammede jeg og gav ham et smil. Og dér gik det op for mig, at han på få sekunder havde gjort mig ligeså overgearet som han var.

Niall kiggede mig ind i øjnene, ”jeg ville da aldrig forlade dig på den måde. Ikke uden at have sagt ordentlig farvel.” Han gav mig et smil, og da han til min overraskelse kyssede mig på kinden, blev jeg helt glad indeni.

Drengene stod og kiggede rundt i huset, da jeg blev nysgerrig over, hvorfor de mon var her. ”Hvorfor er drengene med?” spurgte jeg. At hele One Direction, så store som jeg måtte indrømme de var, var i Riversdale – det var en vild tanke.

Niall gav mig et blændende smil. ”Vi ville give Keria en julegave,” forklarede han.

Liam smilede til, ”forhåbentlig hader hun os ikke,” sagde med et grin, og hentydede til de hatere enhver kunstner i dag nu havde.

En smil formede sig på mine læber. ”Keria hader jeg ikke. Hun fik faktisk jeres første cd i julegave, og elsker at høre den, når hun er ked af det,” forklarede jeg og så hvordan drengens ansigter lyste op.

Harry tog ordet, ”men vi tænkte, at det første skulle være i morgen. Med siden de sagde der var storm på vej, valgte vi at komme i dag, så vi ikke strandede i London,” sagde han og gav mig endnu et smil.

”I ved virkelig ikke hvad det her betyder, drenge. Keria bliver ellevild, hvis hun altså stadig er der i morgen,” sagde jeg, men fortrød straks at ordene var kommet ud af min mund. Det måtte jeg bare ikke tænke. Ikke når drengene havde taget hele vejen til Riversdale for min søster.

Og dér gik endnu en vild ting op for mig. ”Men det er jo juleaften i morgen, vil I virkelig bruge dagen med mig og min latterlige familie?” spurgte jeg og mærkede pludselig en skyldfølelse.

Niall tog ordet, ”Keyla, hverken dig eller din familie er latterlig.”

Han blev hurtigt afbrudt af Louis, ”vi havde næsten heller ikke noget valg,” sagde han alvorligt, men grinede hurtigt derefter. ”Ej bare rolig, vi vil alle sammen gerne. Skidt pyt med det er min fødselsdag, din søster vil være en ære at overraske. Og når Niall bliver nødt til at snakke om dig, vil det også være rart for ham,” sagde han med et smil og jeg så hvordan Nialls kinder blussede rødt, præcis som mine gjorde.

”Vi ville bare lige høre, om vi evt. kunne sove her. I hvert fald nogle af os, Niall har ikke nok senge,” sagde Zayn og gav mig endnu et perfekt smil. Om de havde øvet det så meget, at hvert smil var blændende, eller bare havde naturlige fantastiske smil, irriterede mig ikke. Bare det, at de var her, var helt vildt sindssygt.

”Det kan i godt. Min anden søster Keeley kan sove med mig på mit værelse, så har i mine forældre og Keeleys værelse,” sagde jeg og drengene smilede som tak.

”Tusind tak,” sagde de i kor. Vi satte os alle sammen i sofaen, og på grund af plads mangel endte jeg med at sidde på Nialls lår, mens vi diskuterede Kerias yndlingssang. ”What Makes You Beautiful, vil være en stor oplevelse at synge for hende. Det skal nok blive godt,” forsikrede Liam og gav mig endnu et smil.

Hvis nogle havde fortalt mig, at jeg lille juleaften ville sidde med hele One Direction og på skødet af Niall, ville jeg nok have sagt, at den skulle de mere ud på landet med. Men nu når jeg tænkte over det, så kunne man næsten ikke komme mere ud på landet end Riversdale.

-

Håber I kunne lide dette kapitel. Endeligt et af de længere :) Håber jeg får tid til kapitel 24 også, men lige nu ser det ikke ud til det, desværre :/
Men god jul til alle, og lad os fejre Louis' fødselsdag <3

Igen tastefejl og stavefejl er ikke rettet xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...