Christmas Miracles ❄ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2012
  • Opdateret: 25 dec. 2012
  • Status: Igang
Keyla Sophia Miller er en attenårig studerende fra London. Hendes søster Keria lever med leukæmi og ved hun er døden nær. Keylas forældre beslutter derfor at tage til deres hus i Riversdale, Irland, for at få deres sidste jul sammen. Kan denne ene jul vende om på det hele? Det viser sig at blive en jul, der for Keylas side ændrer sig til noget af et eventyr, da hun møder de nye mennesker i nr. 18: Horan-familien. Hvem vidste at julen faktisk indeholdt mirakler?

330Likes
186Kommentarer
27513Visninger
AA

15. 22. december

Bilen kørte ind på hospitalets parkeringsplads, efter min far havde kørt hele vejen til Riversdale for at hente Keeley og mig. ”I kan bare gå op. Hun er på 7. Sal værelse 13,” forklarede han, da Keeley tog min hånd. Igennem al julepynten, der oplyste hospitalet med glæde, gik vi mod skranken.

En dame med brillerne på næsen, sad med sine lakerede negle og tastede informationer ind på computeren. ”Kan jeg hjælpe?” spurgte hun, uden at give os et blik.

Eftersom jeg var den store, tog jeg ordet. ”Vi skal besøge Keria Madison Miller,” besvarede jeg hendes spørgsmål, og så hende søge på Kerias navn på computeren. Selv om min far allerede havde forklaret det, gentog hun det præcis samme min far havde fortalt os: ”Syvende sal, værelse 13.”

Kort efter bankede Keeley på døren, der hurtig blev åbnet af min mor, der gav os et kærligt smil. ”Hvor har jeg dog savnet jer,” udbrød hun og krammede os begge i et stort kram.

”Jeg har også savnet dig vildt meget, mor,” svarede Keeley og krammede hende selv bagefter, mens jeg forsigtigt gik over til en svag Keria.

Da hun så mig, lyste hendes ansigt dog op. ”Keyla,” udbrød hun og prøvede med hendes få kræfter at tage ud efter min hånd, som jeg hurtigt klemmede.

”Hvordan har du det?” spurgte jeg, og aede hende på håret.

”Ikke særlig godt, jeg føler et eller andet er galt, men ikke med mig, en anden,” forklarede hun langsomt og roligt. Keria havde altid haft et talent for at formulere sætninger, der lød til at komme fra en langt ældre pige, end hun var.

Mit blik faldt på hendes læbe, der dirrede, når hun sagde noget. ”Og du har ingen anelse om, hvad det er?” spurgte jeg hende, og kiggede blidt på hende, velvidende om, at jeg evt. ikke havde længe tilbage med hende.

”Følelse kom, da du kom ind.” Hun kiggede mig nu ind i øjnene med et andet blik end før.

”Mig?”

”Det er ham drengen, er det ikke?” spurgte hun, og lod mærke til, at Keeley og vores mor var forsvundet ud af rummet, og havde givet os frirum.

Forundret som jeg var, anede jeg ikke hvad jeg skulle svare. Hun følte noget var galt, og det omhandlede Niall? ”Jeg forstår ikke, hvad mener du der er galt?”

Hun trak på skuldrene så godt som hun kunne, ”du ser bare ikke glad ud, hvad er der sket?”

”Hvis du tror det har noget med drengen at gøre, så er det fordi han nærmest forlod mig,” mumlede jeg.

”Forlod dig? Det er da ondt,” sagde Keria.

Jeg fjernede blikket, ”måske er jeg også bare lidt ked af det over, at han siger vi er bedste venner hele tiden.” Jeg fjernede mit blik fra hende, og lod det finde et billede på den hvide væg, der selvfølgelig lige skulle være et træ.

Keria forstod mig, og klemte min hånd. ”Du kan godt lide ham som mere end en bedste ven, hvis jeg må gætte?”

Denne gang var det mig der trak på skuldrene. ”Det tror jeg.”

Nialls dejlige grin kom op i mine tanker, og jeg smilede for mig selv. ”Du kan helt klart lide ham, Keyla.”

Opgivende sukkede jeg, ”men han er væk nu, så det er vel lige meget.”

”Er han væk?”

”Ja, han tog tilbage til London lige efter han havde indgraveret vores forbogstaver i et træ.” Jeg tøvede, og mærkede tårerne i mine øjenkroge. Hvorfor var han bare sådan gået? Havde jeg gjort noget?

”Ser du, så kan han helt klart også lide dig.” Kerias ord gentog sig i mine tanker, da min mor kom ind og afbrød.

Kunne han også lide mig? Og kunne jeg virkelig lide ham?

 

-

Undskyld for det korte kapitel igen. Håber inderligt, og regner med d. 23 og i hvert fald d. 24 bliver længere. Jeg kæmper for at få skrevet både d. 23 og 24 i dag, og går allerede i gang med dem nu.

Dette kapitel er ikke rettet igennem, men jeg retter hele historien igennem i morgen, så håber I vil bære over med eventuelle stavefejl og tastefejl.

Glædelig jul til jer alle! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...