Christmas Miracles ❄ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2012
  • Opdateret: 25 dec. 2012
  • Status: Igang
Keyla Sophia Miller er en attenårig studerende fra London. Hendes søster Keria lever med leukæmi og ved hun er døden nær. Keylas forældre beslutter derfor at tage til deres hus i Riversdale, Irland, for at få deres sidste jul sammen. Kan denne ene jul vende om på det hele? Det viser sig at blive en jul, der for Keylas side ændrer sig til noget af et eventyr, da hun møder de nye mennesker i nr. 18: Horan-familien. Hvem vidste at julen faktisk indeholdt mirakler?

330Likes
186Kommentarer
27729Visninger
AA

13. 20. december

Wham’s Last Christmas brølede ud fra højtaleren, mens Keeley og jeg spillede kort ved spisebordet. Niall havde endnu ikke været her for det daglige besøg, men egentlig tirrede det mig ikke. Det var jo ikke meningen, at vi skulle bruge hvert sekund sammen. Og noget kvalitets tid med Keeley, var noget jeg måtte begynde at blive bedre til. Mine forældre havde nemlig givet mig status i går.

Der var en minimal chance for, at hun ville klare den …

”Du taber igen,” udbrød Keeley og forstyrrede vores egen stilhed.

Jeg trak på skuldrene, ”jeg tænkte bare lige over noget.”

”Keria?”

Mit blik ramte hendes og jeg mærkede sorgen i hendes øjne, som hun mærkede sorgen i mine.  Jeg nikkede, og hun kiggede straks væk, præcis lige så berørt af det som jeg var.

”Jeg ville ønske julen for en gangs skyld indeholdt mirakler.” Hun rejste sig og forsvandt ud på badeværelset, da jeg skulle til at svare hende. Hun havde heldigvis både en bedsteven og bedsteveninde derhjemme, hvis Keria skulle dø. Jeg havde kun nogle falske piger i klassen.

Nogle få minutter efter hørte jeg dørklokken og mærkede nysgerrigheden, da jeg rejste mig. Niall plejede da at gå ind uden?

Men da jeg åbnede døren, var det ikke Niall. Det var hans mor. ”Godmorgen Keyla,” hilste hun og gav mig et smil, jeg ikke kunne fortolke.

”Godmorgen,” gentog jeg.

”Jeg har taget noget lasagne med, hvis I skulle blive sultne,” forklarede hun og rakte min et glasfad med den mest fantastiske duft. Inden jeg nåede at takke hende, skiftede hun emne. ”Jeg kom også over for at sige, at Niall er rejst tilbage til London. Han skulle nå en masse inden nytår,” forklarede hun og fik straks mit humør til at falde.

Niall rejst?

”Så du skal ikke regne med at se ham de næste dage, desværre Keyla. Men han ønskede I havde det godt.” Hun efterlod mig i døren stående med varm lasagne og et forvirret hjerte.

Efter både Keeley og jeg havde spist halvdelen af lasagnen i fuldkommen stilhed, var det Keeley der brød den, ved at spørge hvad papiret ved siden af mig var. Mit blik fangede en hvid kuvert, der lå ovenpå det viskestykke, der havde dækket lasagnen. Keeley så spændt til, da jeg åbnede kuverten og fandt et julekort. Hendes blik lyste hele rummet op med spænding, da jeg åbnede det og fandt en halvsjusket håndskrift.

Hej Keyla,

Jeg undskyld meget, at jeg blev nødt til at gå bare sådan. Du skal vide jeg nød vores tur i skoven i går, det er ikke grunden til jeg er rejst.

Du skal vide, at jeg kommer til at savne dig, men jeg gør det her for os begge to. Hvor mærkeligt det end lyder. Du vil forstå mig senere.

Men i hvert fald, god jul.

Niall xx

”Hvem er det så?” spurgte Keeley forventningsfuld, da jeg lukkede brevet.

”Niall, han ønsker os god jul,” sagde jeg og undlod al det andet. Keeley mistede straks interessen og forlod mig ved spisebordet. Jeg huskede pludselig slutning, og åbnede kortet igen. Niall xx. En underlig følelse skød rundt i min krop, da jeg ikke så syner med de to x’er. Han havde virkelig skrevet dem. Men hvorfor?

 

Undskyld for det korte kapitel! Der kommer mere senere :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...