Christmas Miracles ❄ One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 nov. 2012
  • Opdateret: 25 dec. 2012
  • Status: Igang
Keyla Sophia Miller er en attenårig studerende fra London. Hendes søster Keria lever med leukæmi og ved hun er døden nær. Keylas forældre beslutter derfor at tage til deres hus i Riversdale, Irland, for at få deres sidste jul sammen. Kan denne ene jul vende om på det hele? Det viser sig at blive en jul, der for Keylas side ændrer sig til noget af et eventyr, da hun møder de nye mennesker i nr. 18: Horan-familien. Hvem vidste at julen faktisk indeholdt mirakler?

330Likes
186Kommentarer
27636Visninger
AA

12. 19. december

Det forholdt sig sådan, at mens mine forældre støttede Keria på hospitalet, skulle jeg befinde mig i huset med Keeley. Lyder kedeligt ikke? Lad os bare sige det som det er: Havde Niall ikke været her hver dag siden vi kom tilbage fra London, havde det været kedeligt.

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ingen følelser havde for Niall. Følelser der ikke sådan lige forsvandt. Men sagen var bare: Jeg var bange. Bange for, at han engang i fremtiden skulle knuse mit hjerte.

Hvis han overhovedet kunne lide mig … 

”Pakkepost til Kiki,” råbte ingen andre end Niall fra hoveddøren, og som de andre dage åbnede han selv døren.

Med nogle ryst på hovedet, mødte jeg ham med en stor kasse i favnen, da jeg hjalp ham indenfor i varmen. ”Du ved godt, at jeg ikke bryder mig om navnet Kiki,” brokkede jeg mig, og tog i mod pakken Niall rakte mig.

Niall trak på skuldrene, ”det var bare et forsøg på et sødt kælenavn,” sagde han usikkert, mens han hængte jakken på en af krogene.

”Niall, tro mig. Det er sødt, at du tænker over at give mig et kælenavn, men bare hold dig til Keyla, please,” bad jeg og fik heldigvis et irritabelt nik fra hans side af.

Han skyndte på mig. ”Åben nu din pakke,” beordrede han.

Med hurtige bevægelser tog jeg båndet af pakken, ”rolig nu,” sagde jeg imens. Da jeg åbnede kassen fandt jeg de smukkeste englevedhæng og farverige guirlander. ”Hvad er det her, Niall?” spurgte jeg, da jeg forsigtigt lagde tingene i bunker efter kategori på spisebordet.

Niall tog en af englene og hang det på dørhåndtaget. ”Ikke for noget, men det her hus skriger efter julepynt,” sagde han med et grin.

Jeg nikkede, ”du har helt ret. Lad os komme i gang.”

Uden jeg nåede at give Niall noget julepynt at hænge op, var Keeley ved siden af mig. ”Jeg vil hjælpe!”

”Har du overhørt vores samtale?” spurgte jeg og så med det samme hvordan hun kiggede ned i jorden, mens hendes kinder blussede. Jeg rystede på hovedet af hende, men forsikrede hende straks om, at der intet var galt i det. Ikke lige i dette tilfælde i hvert fald.

Nogle få timer efter, slog vi os ned i sofaen. Keeley var dog hurtig væk, og efterlod Niall og jeg tilbage i den nu julepyntede stue. ”Keyla, jeg tænkte på noget,” startede han. Jeg nikkede og han fortsatte: ”Det der jeg gerne ville vise dig her den anden dag, må jeg vise dig det nu?” spurgte han og kiggede forventende på mig.

Jeg nikkede, ”jeg tror Keeley kan klare sig selv i … hvor lang tid?”

”Højest en halv time.”

”Det er super, lad os finde vores overtøj, så siger jeg det lige til Keeley.”

To minutter efter trådte vi ud i den høje sne med den dalende sne fra oven. ”Har du nogensinde tænkt over, hvor pænt her egentlig er?” spurgte Niall, da vi gik den modsatte vej, end hvad jeg havde forventet. Faktisk havde jeg aldrig tænkt over at Riversdale var en af de pæneste byer i vintertiden. Sneen der dækkede hvert enkelt hustag, gjorde det hele så meget mere magisk.

Da vi drejede ind mod skoven, tog Niall min hånd, da mørket hurtigt omfavnede os og vinden tog over. ”Du skal ikke være bange.” Niall mærkede min frygt, mens vi spadseret igennem den høje sne under træernes kroner. ”Det er det her,” forklarede han og standsede foran et identisk træ til dem vi havde passeret.

”Hvad med det?” spurgte jeg.

”Gå tættere på.” Som befalet trådte jeg de sidste skridt hen mod træet og kunne i solens sidste stråler se hjertet med initialerne i træet. ”Kan du genkende dem?”

”G+C? Ikke rigtigt,” svarede jeg ærligt.

”Det er dine forældre, giver det ikke mening.” Niall gav mig et smil, da det gik op for mig at havde ret. Mine forældre havde mødtes her, præcis som Niall og jeg havde. Et smil dannede sig på mine læber, da jeg forsigtigt kørte fingrede over det min far sikkert havde graveret en smuk sommerdag. ”Og se så her.” Niall tog fat i min hånd og holdte den over noget bark på et træ i nærheden. Og da jeg fjernede min hånd, så jeg initialerne K+N. ”Siden dine forældre har haft held i deres forhold, tænkte jeg det ville give lykke med.” Et smil dannede sig på begge vores læber, da vi kiggede på hinanden. ”Hvis nogle havde fortalt mig, at jeg havde fundet min bedste veninde her i Riversdale, havde jeg ikke troet dem."

”Hvor er det altså bare sødt, Niall,” mumlede jeg, da overraskelsen ikke helt havde suget sig ind endnu. ”Du er også min bedste ven,” sagde jeg, og mærkede hvordan en følelse boblede i maven.

Bedste ven … Det var vel det han var.

 

sorry jeg lige sprang en masse dage over, men havde ingen handling til dem, andet end Keyla og Nialls "venskab" skulle blomstre. Men håber I kan lide det! :)

Der kommer to kapitler i morgen, efter hvad min plan er :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...