Help me!!! One Direction

Zania. det er Navnet på den pige som har være i gennem det væreste...
Hun er blevet misbrugt af sine forældre.
Hun er blevet grubbevoldtaget.
Hun har været tæt på at dø fordi hendes far var sur.
Hun er blevet mobbet fra hun startede i skole... Kan det blive være..?
Nej men det kan blive bedre! En dag da hun stikker af hjemmefra inden hun bliver misbrugt møder hun en dreng med blond hpr, isblå øjne og et varmt og trygt smil...
OBS! læses på eget ansvar.

9Likes
8Kommentarer
1111Visninger
AA

1. Kapitel 1

"Du går ingen steder!" Råber min far.

"Lad mig være... Jeg vil ikke?!" Råber jeg.

Det her det er min hverdag.

Morgen: Bliver slået af mine forældre.

Skole: Mobbet, tævet, skældt ud af lære og råbende psygolog.

Efter skole: Misbrugt.

For vær gang jeg bliver misbrugt, kommer der en risse i mit hjerte. Mit hjerte er der snart ikke mere... jeg har flere gange overvejet at begå selvmord... Men jeg har lovet mine eneste veninde at jeg ikke gør det. Min eneste veninde som er mine bedste veninde, hedder Anaia. Hun er den eneste der passer på mig.

"Det kan godt være at du ikke vil, men du skal! Du skal gøre som vi siger!!" Råber min mor. Jeg river mig ud af min fars faste grab og løber ud af døren og væk. Væk fra de mennesker, som hader mig.

Da jeg når hen til den sø som jeg har prøvet at begå selvmord i sætter jeg mig ned til kanten. Efter noget tid falder jeg i søvn på kanten.

"Øhm undskyld, men jeg tror ikke at det er så godt at du sover her" Er der en stemme der siger.

Jeg sætter mig op med et skrig. Jeg havde maridt. Om min far der misbrugte mig... Igen.

"Undskyld, jeg ville ikke forskrække dig." Siger stemmen. Jeg vender hoved og kigger ind i et par isblå øjne.

"Det er okay, jeg havde maridt" Siger jeg.

"Om hvad?" Han kigger spørgene på mig.

"Det vil du ikke vide.." Siger jeg og tårene for fridt løb.

"Hvad er der galt? Skal jeg følge dig hjem?" Han kigger med rolige øjne.

"NEJ!! Jeg mener nej helst ikke... jeg vil ikke hjem" Siger jeg og prøver at virke rolig.

"Hvorfor vil du ikke hjem?" Han kigger undrende på mig.

"Jeg.. jeg... jeg bliver misbrugt... af...." Jeg bryder sammen i gråd..

"Du kan tage med mig hjem hvis du vil?" Han virker virkelig rar... men kan jeg stole på ham? Sidst jeg tog med en dreng hjem, blev jeg voldtaget. Og det var det der ødelage mit liv for alvor!

"Det tør jeg ikke... Sidst jeg gjorde det.." Igen bryder jeg ud i gråd.

"Slap af der sker ikke noget. Jeg skal nok passe på dig." SIger han.

Vi køre hjem til ham og på vej der hejm fortæller jeg hvad jeg hedder og alt det der og jeg finder ud af at han er Niall horan fra One Direction. Han er meget rar.

"Zenia, hvorfor tøvede du med at tage med mig hjem?" Niall kigger med sine isblå, men rare øjne på mig

"Sidst jeg gjorde det blev jeg voldtaget..." Sagde jeg men med besvær.

"Sig det løgn! Hvordan kan sådan nogle hæslige mennesker gøre det mod så sød en pige som ig!" Råber Niall. Han syntes jeg er sød? Det er noget nyt.

"Syntes du virkelig jeg er sød? Det er der aldrig nogen der har sagt til mig før!" Jeg kigger glad på ham.

"Self. gør jeg det. Hvem gør ikke det?" Han kigger på mig med et underligt, men samtidig et rart blik.

"Alle fra min skole... det syntes jeg er mærkelig og dum... det samme gør min psygolog og min lære" Siger jeg koldt.

"Seriøst?" Niall kigger med store øjne på mig. Jeg ved ikke hvorfor men jeg har en trang til at kysse ham.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...