vampyr jægeren (færdig)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 nov. 2012
  • Opdateret: 8 okt. 2013
  • Status: Færdig
Kylie tror hun er helt normal, men det er hun ikke. Det finder hun ud af, da hendes bedste veninde Laura bliver forvandlet til en vampyr. Efter det, bliver Kylie kastet lige ind i en høj teknologisk verden, hvor at mennesker prøver at udrydde vampyrer. Kylie prøver at tilpasse sig sit nye liv, og finder frem til en hemmelighed, som hendes nye venner holdt skjult for hende. Fordi de ved, at hvis hun fandt ud af den, ville hun kaste sig ind i større fare end hun aner...

11Likes
18Kommentarer
1256Visninger
AA

3. Mit første møde med en vampyr ♦

Jeg hørte en lyd. Mon jeg drømte? Det gjorde jeg sikkert, og alligevel begyndte jeg at vågne let. Der var den igen! Jeg hørte et frygtelig skrig, der straks kastede mig væk fra min døsende søvn. Skriget lød som tusind glasskor der splinters på en gang. Jeg vendte mig langsomt om, og så til min rædsel at det var Laura der skreg. Men hun så ikke helt normalt ud. Hendes hud var kridhvid,  og hendes krop havde fået en meget mager form. Men det var ikke det værste. Det værste var hendes øjne.

De var rubin røde og så umenneskelige, at jeg fik kvalme. Hun havde armene op foran sig, som om hun ville skjule sig for månelyset. Det var fuldmåne.  Jeg var lammet i frygt. Det røde i Laura øjne begyndte så småt at blive sort. Til sidst var der kun sorte øjne, og de syntes at sluge alt omkring sig . Da Laura endelig holdt om med at skrige (det var utroligt at ingen havde hørt hende som hun ellers havde skreget) Vendte hun sine nu sorte øjne direkte mod mig.

Laura trak op i et vanvittigt smil, og der kom noget frem fra hendes overlæbe. Jeg kom til at skrige, da jeg opdagede hvad det var. Det var hugtænder! De var ikke så lange, kun et par centimeter længere end hendes normale tænder. Men alligevel, så de så ud til at være lige så skarpe som barberblade. Hun trak sig tilbage i en dyrisk stilling, og sprang for at dræbe mig. Så brød kaos løs.

Min krop gav mig lov til at bevæge mig, og det gjorde jeg så. Jeg sprang væk, for at undgå de skarpe kløer, Laura pludselig havde fået i stedet for hendes negle. Hun flænsede noget af teltet, men var tydeligvis ligeglad. Jeg styrtede ud af teltet, men Laura var blevet hurtigere end et lyn for med et var hun foran mig. Jeg kunne se hun var lidt rystet, så hun var åbenbart ikke så van til at løbe så hurtigt. Det gav mig en ide. Jeg løb alt hvad jeg kunne, hen mod skuret.

Jeg flåede døren op, og tog min kæp. Det var en som min far havde givet da han var i Afrika. Det var kun træ, men i følge legenden, så var det eneste der kunne dræbe en vampyr, træ. Vampyrer fandtes, så hvorfor skulle det være løgn? Jeg håbede jeg havde ret. Så løb jeg alt hvad jeg kunne, ud mod gaden. Mine ben var aldrig blevet presset så hårdt. Men alligevel var Laura hurtigt foran mig igen. Jeg standsede op, og så at hun stod, og prøvede at finde balancen.

Jeg gjorde det samme igen og hun stod foran mig igen. Mere omtumlet end før. Jeg prøvede at narre hende igen, ved at løbe den modsatte  vej, men denne gang hoppede hun ikke på den. Hun sprang på mig, og satte sine kløer i min T-shirt, før jeg nåde at løbe igen. Jeg faldt, og slog min hånd hårdt. Jeg landede på den hårde asfalt, og kæppen ryg ud af min hånd. Jeg mærkede hendes ånde mod mit ansigt. Den var is kold og mindede mig om triste, kølige vinter dage. Laura trækkede sin hånd tilbage og gjorde klar til at stikke hendes dybe lange kløer i mig, da hun stoppede midt i en bevægelse.

Hun havde åbenbart hørt et eller andet som mine øre ikke havde opfanget. hun vendte hovedet væk, og jeg greb chancen. Jeg tog kæppen tilbage igen, og stak den lige ind i Lauras hjerte. Laura udstødte et sidste gisp!, og i et øjeblik var hendes øjne den normale gylden brune farve med de grønne irisser. Øjne der ikke viste andet end smerte og frygt. Så sprængtes hendes krop i tusind af stykker der lige så forsigtigt dalede ned på græsset og forsvandt en efter en...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...