vampyr jægeren (færdig)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 nov. 2012
  • Opdateret: 8 okt. 2013
  • Status: Færdig
Kylie tror hun er helt normal, men det er hun ikke. Det finder hun ud af, da hendes bedste veninde Laura bliver forvandlet til en vampyr. Efter det, bliver Kylie kastet lige ind i en høj teknologisk verden, hvor at mennesker prøver at udrydde vampyrer. Kylie prøver at tilpasse sig sit nye liv, og finder frem til en hemmelighed, som hendes nye venner holdt skjult for hende. Fordi de ved, at hvis hun fandt ud af den, ville hun kaste sig ind i større fare end hun aner...

11Likes
18Kommentarer
1371Visninger
AA

10. Hemmelig pige Snak ♦

Jeg smid mig gispende ned på sengen. Jeg var øm i hele kroppen. Det var tre måneder siden, jeg havde begyndt min uddannelse til vampyr jæger. Det havde været meget hektisk, eftersom at jeg var, (som Sebastian udtrykte det) en doven tenager tøs.  Men helt ærligt, at tvinge en femten års pige, til at have idræt tre timer om dagen, var bare for meget., og udover det, så havde jeg også normal undervisning. Altså så normal som faget "Teknikker til at fange vampyre", nu kunne være, Og oven i det, så have vi også timer i weekenden. WEEKENDEN?!! Heldigvis havde vi ikke alle timer i weekenden, det var kun de tre timers træningen, vi havde. 

Men hold da op hvor var det hårdt, og svært! Jeg havde snublet flere gange, bare i dag. Vi skulle lære at springe højt og langt. Først så skulle vi bare springe over nogle måtter, det var ikke så svært, men de lagde flere og flere måtter, både ved siden af hinanden, og ovenpå, så vi skulle springe længere og højere. Jeg kunne springe 3 meter, i længden,  men gav op da vi skulle springe, 3,5 meter. Jeg syntes selv det var godt gået, men Sebastian sagde (meget pessimistisk) at en fuldt udannet vampyr jæger, skulle kunne springe 6 meter. Den fyr var ikke meget tilhænger af "I belive i Can fly". I højden havde jeg det svært, og kunne kun springe 1,5 meter. Amanda have sagt, at han altid var sådan med nybegyndere og at det ville stilne af om nogle måneder.

"Det kommer an på hvor god du er", havde hun sagt. Hvis jeg var mega dårlig, selv efter et halvt års tid, ville han formentlig være sådan, indtil min uddannelse var færdig. Men hvis jeg var god, og han kunne se potentiale i mig, ville han køle lidt af, efter et halt års tid. Betryggende. Jeg havde spurt hvad der skete, hvis man dumpede, ens første rigtige mission, ligesom Julia havde gjort, og hun havde sagt at man så fik en chance til, og hvis man også missede den, ventede der en, 3 års uddannelse mere. Jeg havde straks spurgt Sebastian om Julia skulle have 3 år mere, og han havde sagt nej, hun havde været med ude på en mission sammen med en der hed Joy, og hun havde klaret det godt, og have bestået.

Derefter åndede jeg lettet op. Amanda var en af mine nye venner, hun havde været her i et år, og var på andet trin. Jeg var kun på første. Hun var sytten år, men lignede en på tretten. Hun var lille og spinkel, med lyst hår, der faldt fladt ned ad ryggen, helt ned til taglen. Hun havde is blå øjne, der nemt kunne spidde, den uheldig der havde fornærmet hende. Vi var blevet venner ved at hun satte Sebastian på plads en gang. Jeg skulle kæmpe mod hende med svær, og hun vandt (selvfølgelig) stort. Da det stod 8-2, blev Sebastian vildt ond, og begyndte at kalde mig doven, og sagde at jeg ikke havde gjort mig umage. Så havde Amanda sagt, "Åh hold kæft Sebastian! Hvor mange gange har du ikke fået bank, dengang du var under oplæring? Så tag det dog roligt! Hun kan klare at tabe, men kan du?" Derefter gjorde han som hun sagde og klappede i. Fra det øjeblik var vi perle venner. Jeg vidste ikke så meget om hende, bortset fra, at hendes forældre også var vampyr jægere. Jeg kom ud af mine tanker, med et højlydt GAB! Jeg var virkelig træt. Jeg lagde mig ned i sengen, og i samme øjeblik mit hoved rørte puden, faldt jeg omgående i en drømmeløs søvn...

 

 

Jeg vågnede ved at høre en højlydt banken på døren. "Kom ind", sagde jeg, stadig halvt i drømmeriget. Jeg blev overrasket over at se, at det var Julia, der trådte ind ad døren. "Må jeg sætte mig her?", spurte hun og jeg nikkede søvnigt. Hun satte sig på min kontorstol, henne ved mit skrive bord. Så rullede hun hen til sengen. "Jeg er kommet for at snakke med dig om Sebastian", sagde hun tøvende. "Jeg ved godt han er meget hård ved dig, men du må ikke dømme ham for hurtigt". "Han har faktisk et stort hjerte, men...." hun tog en dyb indånding, og sagde det så, i en lang køre. "Forstår du, han var forelsket i din mor, altså, før hun døde". Jeg satte mig om med et sæt. Nu havde hun min fulde interesse. "Jeg burde englelig ikke sige det, men han og din mor havde et stærkt bånd".

"Ikke sådan ment at han var en stor konkurrent til din far", sagde hun hurtigt, da hun så mit ansigt. "Han var bare vild med hende,.. Okay nej, nu lyver jeg for mig selv". "Han elskede hende", da hun sagde det, så jeg et hurtigt glimt af smerte i hendes øjne, men før jeg overhovedet nåede at se om jeg havde set rigtigt, var det væk igen. "Hvad mener du med at han elskede hende, men ikke var en konkurrent for min far?", spurte jeg forvirret. Det gav da ikke nogen mening. "Tja ser du, da din mor kom her til V.J.O, fik hun Sebastian som mentor, præcis ligesom dig", sagde hun. "Sebastian og din mor, blev meget knyttet". "Han var der altid for hende, og de kunne snakke om ting". "Han udlærte din mor lige til hun fik sin eksammen, og blev vampyr Jægere". " Din mor var meget dygtig, en af de bedste, faktisk".

Hun skulle til at sige noget, men stoppede sig selv i tide. Hun lavede en lille grimasse, fordi hun havde været så tæt på at sige noget, men ikke gjorde det alligevel. Jeg var meget nysgerrig efter hvad det var, hun ikke ville sige, men holdt min mund. Jeg ville ikke risikere, at vi kom til at diskutere, og at hun gik sin vej. Det her var en stor mulighed, for at få nogle af mine lidt mere inderlige spørgsmål besvaret. "Men alt ændrede sig, da din mor fik sin eksammen", sagde hun, meget dramatisk. Okay, jeg ved godt at det lyd som en kliche film, eller bog, men jeg kunne alligevel ikke lade være med at vippe på senge kanten af ren og skær spænding. "Ser du, når man er udlært, kan man vægle i mellem to ting. Man kan enten vægle at jage vampyre, som man er udlært til, eller man kan vægle at bliver mentor for en elev". "'Din mor valgte at blive mentor", sagde hun. "Ledelsen var selvfølgelig ikke særlig vilde med, at en med hendes evner, valgte at bliver mentor", de kaldte det spild af gode evner"

"Men til trods for deres mange protester, blev hun mentor, da det var hendes eget valgt, og de kunne intet stille op". "Til trods for det hele, gik der ikke særlig lang tid, før din mor fik en elev". " en Flot ung mand, med tydelige evner, hvis far og mor var døde for cirka to måneder siden". Hun så op, og kiggede mig direkte i øjne. "Den mand, var din far". Jeg sad med munden helt nede i sengen. Min mor havde været min fars mentor? Wow! Det var uventet. Jeg samlede mig, og gav hende et lille nik, for at sige at jeg var kommet mig over chokket, og at hun godt kunne fortsætte nu. "Din far og mor blev med det samme forelskede". "De udviklede et lige så stærkt bånd til hinanden, som Sebastian og din mor havde haft". "Da din far fik sin eksammen, besluttede han at blive jæger". " Din mor valgte at skifte, så hun også kunne blive jæger sammen med ham".

Jeg kiggede spørgerne på hende. "Når man træffer beslutningen om at bliver mentor, eller jæger, er det ikke at valg for livet", forklarede hun. "Man kan sagtens vægle det ene, også efter nogle år, skifte til det andet". "Man skal bare ikke skifte hele tiden, jeg tro man kun må skifte en gang, eller sådan noget". Hun skar en grimasse. "Men i hvert fald så blev de til et hold". "De var begge fremragende til deres job, og de arbejdede godt sammen". "Det knuste Sebastian". Hun så forpint ud, og jeg skulle til at sige noget, jeg ved ikke hvad, men bare noget, da hun fortsatte. "Han var knust over din fars og mors bånd, og ville ikke rigtig snakke med dem i flere måneder", Men han kom over det, og blev i stedet for rasende". Jeg ved ikke hvad han præcis beskyldte din mor for, men jeg tror, han mente at hun havde forrådt ham". "Men efter de havde fået snakket ud, var de på god fod igen"."Ja faktisk mere end det, de var næsten ligeså tæt knyttet som før, bare på end anden måde".

"Det endte endda med at han blev venner med din far". "Det gik rigtig godt lige indtil... du ved, de fejlede". "Jeg kan ikke læse Sebastians tanker, men jeg ved at han er lige så knust, som dengang med balladen med din mor og far, og ham, men han viser det bare ikke". "Han mistede din mor, hans kærlighed, og din far, hans ven, fordi at de ikke var stærke nok". "Selv de bedste agenter, var ikke stærke nok". Hun blev tavs, og lignede en der dagdrømte. Efter nogle minutter i stilhed, hende helt stille og tænkende og mig, der rode lidt rundt i dynen, brød hun stilheden. "Jeg tror han er så hård ved dig, fordi han ikke vil have det skal ske igen, han vil træne dig til at være bedre, end de bedste".

Jeg sad og fordøjede alle de nye informationer, da hun sagde: "Nå, men jeg må nok gå, jeg har allerede fortalt for meget. Hun rejste sig for at gå, men jeg stoppede hende. "Hvorfra ved du alt det her"?, spurte jeg nysgerrigt. "Nå, jeg, tja jeg... lad os bare sige, at med et åbent øre, og en dirk til låse, kan man få adgang til meget information". Hun smilede forlegent. "Ikke at jeg siger, du skal begyndte at spionere!". Hun så strengt på mig. "Nej nej", sagde jeg og smilede. "Godt, men nu må jeg altså gå", sagde hun, og gik ud af døren. Jeg lagde mig ned igen, men havde ikke lyst til at sove. Selvom jeg lige havde fået en hel masse information, sikkert noget som jeg ikke måtte, gjorde det mig kun nysgerrig efter mere...   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...