Nouelle Catherine Campra

Jeg går forbi ham og bukker mig ned foran ham og samler mit undertøj op. Af en eller anden grund tager jeg det på foran ham, på en meget sensuel måde, og han sluger mig med øjnene. Han kæmper uden tvivl med sig selv. Han bøjer sig ned og samler min røde kjole op, rækker den over, men han knuger den så hårdt at jeg ikke kan vriste den ud af hans lange stærke og beskidte fingre. Hans øjne er fæstnede på min navle og han synker så kraftigt, at hans adamsæble ryger helt op i munden på ham. Jeg tvinger hans øjne op med mit blik og en lille bøn om nåde, tikker mig om at stoppe med mit forehavende. Mit ene øjenbryn hæver sig spørgende, da han endnu ikke har givet slip på min kjole.

Under Blizten (Anden Verdenskrig) dør Nouelles mor, og hun bliver adopteret af et par, der ikke selv kan få børn.
Sommer 1954 i England et sted:
Hun holder sig mest for sig selv. Men ved Skovsøen er hun en helt anden...

1Likes
4Kommentarer
557Visninger
AA

3. 41 dage tilbage

Regning. 32 minutter og 36 sekunder tilbage. 41 dage tilbage af sidste skoleår. 365 gange 2 år på husholdningsskole. 4,46kr. i min spargris, til dukken hos snedkeren. 2 nye huller i mine strømper, som jeg skal stoppe, når jeg kommer hjem. Ca. 3km til skovsøen, en lille svømmetur og tilbage igen inden aftensmad klokken 16. Lektier, stoppe strømper, sy tøj til dukken, høre radioavis, hjælpe Janine med rengøring inden klokken 21. Op klokken 6. Cykle ad skovstien til skole 10km væk, være der til klokken ca. 14.45. Forfra.

Indenfor på toiletterne ryger de populære piger og drenge. Jeg er udenfor. I skolegården. De små børn spiller bold, sjipper eller hinker. Det larmer. Jeg sidder for mig selv i skyggen under et af træerne, væk fra den skarpe sol. Hvis en person kiggede i min retning, ville han tro, at jeg læste geografi. Det gør jeg ikke. Det er mit dække. I stedet sidder jeg og beundrer børnene, at de kan lege og være lykkeligt uvidende om Livet. Gid jeg kunne være så fri som dem, altså offentligt. Det vil sige… Lige bortset fra den dag ved Skovsøen med Nicolas… Når jeg tænker på det, kunne jeg grave mig ned i et hul og bo der for evigt. Hvorfor havde jeg det ikke sådan derude?

Når man taler om regnen, så begynder dråberne at falde! Ud af øjenkrogen ser jeg en bevægelse, der styrer målrettet mod mig. Det er Ham! Åh Gud, de allierede ser ud til at tabe krigen! Aksemagterne overtager!!! Jeg styrter, May Day, May Day, jeg styyyyyrrrrttttttttttteeeeeeeeeeeeeerrrrrrrrrrrr!!!!!! Biiiib. Biiiiiiiiiiiiiiiiib. Biiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiib. …

^Hej.^ stammer han og kigger nervøst ned på sine støvede støvlesnuder. Jeg tør ikke kigge ham i de jerngrå øjnene. Hans blege hud og sorte skinnende hår. Hans fintformede kæber, hans brede skuldrer, hans store øjne, hans udstående ører, hans lille mund, hans lange slanke fingre, hans behårede ben, man kan se under shortsene, hans… Ingenting! Hvad tænker jeg på? Jeg burde skamme mig, få lærer Olesen til, at slå mig over fingrene med spanskrøret! Jeg mærker, at jeg rødmer noget så kraftigt endda og jeg kigger længere ned i bogen. Kan se nogle irriterende gyldne lokker, der har sneget sig væk fra fletningen i udkanten af mit ansigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...