Et nyt liv

Ida har levet sit liv og har opnået meget i mugglernes verden, men nu vender det. Hun har længe levet som en del af to verdener, men nu tvinges hun helt ind i en verden, som hun ikke kender meget til. Kan hun acceptere denne verden eller giver hun op og vender tilbage i de vante rammer?

11Likes
9Kommentarer
706Visninger
AA

2. Hogwarts - Skolen for heksekunster og Troldmandsskab

Da jeg vågnede var det blevet mørkt udenfor, folk havde skiftet til kapper og snakken gik lystigt i kupéen. Jeg var åbenbart døset hen og mit hoved var stadig tungt efter luren. Lige så snart jeg rykkede lidt på mig, kunne jeg mærke hvor stiv min krop var. Jeg havde vist sovet rimelig længe.

”Hallo? Hallooooo?” Du der!”. Jeg løftede hovedet. Snakkede hun til mig?

”Er du vågen?” Ja, det var vist til mig. Hun var en køn pige med røde krøller, der stod hende om hovedet. Hun så ud til at være på min alder. Da hun rejste sig op, kunne man se hvor køn hun egentlig var. Hun var slank og hendes røde hår stod godt til de fregner, der dækkede hele hendes ansigt. Hun stod og kiggede lidt på mig før, hun sagde: ”Vi er der snart. Du skulle måske skifte til kappe...? Og undskyld. Mit navn er Kathy. Er du ny? Jeg synes ikke, jeg har set dig før?”

Jeg kiggede ned i skødet og vidste ikke helt hvad jeg skulle sige. ”Jeg skifter nu. Tak skal du have.” Jeg rejste mig hurtigt, snuppede min taske fra hylden over mit hoved og nåede kun at se et kort glimt af Kathys forvirrede ansigt, inden jeg var ude på gangen og på vej mod toilettet. Jeg fik hurtigt skiftet til kappe og plaskede vand i ansigtet. Da jeg kiggede på mig selv i spejlet, var det som om, jeg så en helt anden pige. Den her pige så anderledes ud, end jeg følte mig. Hendes lysebrune hår hang glat og skinnende ned over hendes skuldre. Hendes blå øjne skinnede og den sorte kappe stod rigtig godt til hendes lyse hud. Denne pige kunne da umuligt være mig. Jeg følte mig sløv og træt. Hvordan skulle jeg komme igennem det her? Jeg har altid haft rigtig mange venner, men samtidig er jeg utrolig genert. Jeg har det ikke godt med nye steder. Jeg vil aldrig falde til her. Alle vil komme til at se mig som nørden, der hellere ville være muggler end magiker. De vil alle hade mig…

Jeg skubbede hurtigt døren til toilettet til og kiggede ned i jorden, da jeg ville skynde mig tilbage til min kupé. Det var sikkert derfor, jeg ikke så ham. Hans kastanjebrune hår ville ellers kunne ses på miles afstand og hans brune øjne kiggede varmt på mig, da han hjalp mig op fra gulvet. Jeg var stødt lige direkte ind i ham, og klodset som jeg var, var jeg faldet i min kappe og slået hovedet lige i gulvet. Jeg prøvede at lade vær med at kigge på ham, men det var næsten umuligt. Han havde let røde kinder og vindblæst hår, som om han lige havde stukket hovedet ud gennem vinduet. Han havde et utrolig charmerende smil, men hans øjne var dog det bedste. Jeg har altid haft en svaghed for brune øjne.

”Hej. Kom du noget til?” Hans stemme var blød og fuld af medlidenhed. Han lød faktisk rigtig venlig. Jeg kiggede hurtigt på ham, men kom i tanke om hvor pinligt det her var.

”Nej. Ehm. Undskyld. Jo, jeg er okay. Ehm. Det må du undskylde.” Jeg skyndte mig udenom ham, selvom det ikke var helt nemt. Han stod og spærrede næsten hele den smalle gang, der gik ved siden af kupéerne. Jeg snublede over mine fødder et par gange, men jeg nåede dog hurtigt tilbage til min kupé igen. Jeg smækkede hurtigt døren, lod mig langsomt glide ned på gulvet og lukkede øjnene for at prøve at glemme alle disse pinligheder. Da jeg åbnede øjnene igen sad Kathy og kiggede på mig. Hendes røde krøller stod stadig lige så vildt om hendes hoved som før og hendes grønne øjne lyste af nysgerrighed.

”Er du okay?” Spurgte hun. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Hun ville sikkert synes, jeg var skør. Hun ville fortælle om hvor underlig jeg var til alle de andre.

”Jeg har det fint.” Min stemme var måske en smule koldere end jeg ville have den til, men det var måske godt. Måske ville hun ikke snakke mere til mig, men jeg tog fejl.

”Er du sikker? Du er rød i hele hovedet.” Midt imellem mit pinlige snubleri og min hastige flugt fra den søde dreng på gangen, var jeg åbenbart rødmet rimelig meget. Jeg kunne se mit eget spejlbilede i vinduet og ganske rigtigt var der kommer røde plamager i hele mit hoved.

”Jeg… Jeg snublede. Dreng på gangen. Anede ikke hvad jeg skulle gøre. Hører ikke til her. Undskyld… Undskyld, undskyld, undskyld.” Jeg anede ikke hvad jeg sagde. Min mund lukkede bare tilfældige ord ud uden at tænke over sammenhængen.

De røde krøller hoppede, da Kathy grinede stille af mig. ”Jeg tror, du har brug for noget hjælp. Jeg hedder Kathy, Kathy Mandler. Jeg ved ikke om du fik fat på det før. Du ved, før du skyndte dig ud som om, du flygtede fra mig. Jeg går på sidste år på Hogwarts og går på Gryffendor. Hvad hedder du?” Der var ingen vej tilbage nu. Måske kunne hun også hjælpe mig til ikke at opfører mig så pinligt som lige før. Jeg håbede i hvert fald. ”Mit navn er Ida. Ida Østergaard Madsen. Jeg er ny, men jeg skal gå på sidste år også.”

Kathy kiggede et øjeblik forvirret på mig. ”Men. Der er en ting, jeg ikke forstår. Jeg synes ikke, jeg har set dig før… Men du skal alligevel gå i afgangsklassen ligesom mig?”

Jeg kunne godt forstå hendes forvirring. Jeg havde også forberedt mig på at fortælle det her en masse gang. ”Det er rigtigt nok. Jeg er ny på Hogwarts, men jeg skal gå i afgangsklassen. Jeg er rimelig berømt i mugglernes verden og da jeg var 11 og fik mit optagelsesbrev fra Hogwarts, der ville jeg ikke af sted. Jeg bestemte mig for at blive hjemme og min mor underviste mig så i det nødvendige. Hun arbejder i Magi Ministeriet og ved hvad der skal undervises i, så hun har givet mig den nødvendige undervisning. Men i sommerferien fik jeg så brev fra Magi Ministeriet om, at hjemmeundervisning ikke længere var nok. Hvis jeg ville beholde min ret til at udøve magi, skulle jeg færdiggøre mine U.G.L’er og min skoletid på selve skolen. Altså skal jeg gå på Hogwarts. Det er derfor, du ikke har set mig før.”

Kathy kiggede måbende på mig og man kunne se alle spørgsmålene, der stod i kø for at komme ud af hendes mund. Inden hun nåede at sige noget, kunne man høre den store fløjte fra toget. Vi var nu fremme. Jeg sprang op fra gulvet, hang min taske over skulderen og skyndte mig mod nærmeste udgang.

Da jeg kom ud på perronen, var det det smukkeste syn, der mødte mig. Jeg havde aldrig set noget lignende. Nu var jeg kommet til Hogwarts. Hogwarts - skolen for Heksekunster og Troldmandsskab.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...