Not a choice {1D} 13+

Brooke Jacobs er 17 år gammel. Hun dater den kendte sanger Zayn Malik. De er lige flyttet sammen i London, hvor han altid har boet. Hun har mødt næsten alle drengene fra hans boyband, udover Harry. Da hun møder ham begynder han hurtigt at få føleser for hende og vil gøre alt for at få fat på hende. Selv sårer sin bedste ven.

18Likes
25Kommentarer
2203Visninger
AA

13. The Fight

 

Brooke's synsvinkel

 

Jeg vågnede med en blandet følelse i kroppen. Jeg var på den ene side virkelig, virkelig glad. Jeg var jo sammen med Harry. Harry, som jeg var forelsket i. Harry, som jeg havde valgt over Zayn. Zayn, som jeg havde været dybt forelsket i for nogle uger siden og jeg aldrig ville have forladt. Det var den anden følelse jeg følte. Sorg, skyldfølelse. Jeg elskede Zayn. Det gjorde jeg virkelig. Jeg var bare ikke forelsket i han længere. Jeg ville altid elske ham. Altid. Jeg ville bare ønske at jeg havde mødt Harry først. Så ville jeg ikke være i den her situation. Jeg ville være sammen med Harry, som jeg er forelsket i og vi ville være lykkelige. Jeg ville ikke behøve at såre Zayn så groft som jeg skulle til. 

Harry bevægede let på sig og jeg åbnede øjnene. Han kiggede ned på mig og smilede stort. Jeg fik straks sommerfugle i maven og havde den vildeste trang til at hive ham i kinderne. Han var virkelig nuser. Og sexet. Og dejlig. Jeg elskede ham så højt og det var også derfor at jeg vidste at jeg skulle til at gøre det rigtige. "Godmorgen smukke" Smilede han til mig. Jeg var lige ved at sukke af nydelse ved lyden af hans morgenhæse stemme. "Godmorgen" Jeg havde lyst til at blive liggene her i Harry's arme for evigt, men Zayn kom hjem i dag så det kunne jeg ikke. 

Åh gud Zayn! Jeg satte mig brat op. "Hvad er klokken?!" Spurgte jeg skingert om. Harry kiggede undrene på mig og tjekkede sin mobil. "Den er lidt over 12, hvorfor?" Jeg var lige ved at besvime af nervøsitet. Zayn ville komme hjem klokken 12. "Fordi Zayn kommer hjem lige nu!" Han kiggede panisk på mig og sprang nærmest  ud af sengen. Hvis det ikke var fordi jeg var så stresset over situationen, ville jeg bare sidde og glo på Harry's fantastiske krop. Det havde jeg ikke tid til, så jeg sprang også op og fandt noget tøj frem. Jeg samlede mit hår i en løs knold og vendte mig om mod Harry, der havde fået sit tøj på. "Du bliver nødt til gå lige nu, så jeg kan snakke med Zayn." Jeg havde virkelig ikke lyst til at sige farvel til Harry, men jeg blev nødt til at tage samtalen op.

Han kiggede kærligt på mig og gik ud mod entreen. Jeg fulgte efter og ønskede så inderligt at Zayn's fly var forsinket eller noget. Harry havde fået sit over tøj på og vendte sig om mod mig. "Ring til mig senere okay?" Sagde han og jeg nikkede. Han tog blidt fat omkring mit ansigt og kyssede mig let på læberne. Som altid eksploderede min mave med sommerfugle. Han trak sig væk og gik hen mod døren. "Jeg elsker dig Brooke, husk det" Smilede han og jeg blev helt øm om hjertet. Han åbnede døren og stivnede så. Jeg kunne nemt se hvorfor. Over skulderen på Harry kiggede et velkendt smukt ansigt, som godt nok ikke så særlig tilfreds ud.

Zayn.

 

Zayn's synsvinkel

 

Jeg smækkede bildøren i og bevægede mig op mod hoveddøren. Jeg glædede mig virkelig til at se Brooke. Jeg havde savnet hende ufattelig meget. Jeg vidste at jeg også blev nødt til at snakke med Harry, men jeg gad ikke tænke på ham lige nu. Jeg havde virkelig savnet Brooke's smukke latter og måden hun væltede hoved tilbage når hun grinte. Måden hun gemte sit ansigt i hendes hænder når hun blev genert. Jeg savnede hende.

Jeg var nået op til hoveddøren og skulle til at åbne, da jeg hørte en velkendt stemme. "Jeg elsker dig Brooke, husk det" Sagde Harry. Jeg kunne ikke beskrive hvad jeg følte i det øjeblik. Jeg nåede ikke at komme op med en reaktion inden døren blev åbnet. Harry's glade ansigt kom til syne, men blev straks seriøst da han så mig. Hele hans krop stivnede og han så ud som om han skulle kaste op. Hvis det ikke var fordi han lige havde sagt til min kæreste at han elskede hende, ville jeg have ondt af ham. 

Talende om Brooke, hendes hoved viste sig og hun så yderst utilpas ud. Hun så ud som om hun skammede sig. Brikkerne var ved at falde på plads inde i mit hoved. Hun havde opført sig underligt lige siden hun havde mødt Harry. Hun havde ikke haft lyst til mig og det virkede altid som om hun havde dårlig samvittighed over noget. "Nej" Hviskede jeg. Jeg havde ikke lyst til at se hvad der var lige foran mig. Jeg ville ikke se det. Det kunne ikke være rigtigt. Det ville Harry ikke gøre mod mig. Det ville Brooke ikke gøre. 

Hun kiggede skyldigt ned i jorden og jeg kunne se en tåre løbe ned over hendes kind. Nej, det kunne ikke være rigtigt. Det måtte ikke være rigtigt! Harry rykkede utilpas på sig. Jeg kiggede vredt på ham. Hvordan kunne han? Hun var min pige. Han var forhelvede min bedste ven! Jeg kunne mærke at jeg var ved at blive virkelig vred. Han kiggede undskyldene på mig. "Hvordan kunne du Harry?!" Råbte jeg. Han så virkelig ud som at det slog han ihjel, men jeg var ligeglad. Jeg skubbede ham hårdt i brystet. "Jeg elsker hende forhelvede!" Han ramte hårdt ind i væggen og kiggede overrasket på mig. Jeg var normalt aldrig voldelig, men jeg havde lige nået min grænse. "Og det tror du ikke jeg gør? Tror du virkelig jeg ville have gjort det her hvis det var jeg ikke elskede hende!" Sagde han tilbage. Det fik mig bare til at blive endnu mere vred. "Men jeg er FORHELVEDE din bedste ven Harry!" Jeg skubbede ham endnu en gang.

Han tog fat i mine hænder og skubbede mig bagud. Jeg havde sådan en lyst til at slå ham. "Tror du ikke at jeg fortryder at jeg gjorde det mod dig?" Jeg gad ikke høre det og slog ud efter ham. Han nåede at undvige, men jeg hørte Brooke gispe højt. Jeg havde et sekund glemt at hun var her. Hun havde lige knust mit hjerte. Jeg kiggede på hende med et såret blik og endnu flere tåre løb ned af hendes kinder. "Undskyld" Sagde hun til mig. Jeg kiggede væk fra hende, hen på Harry. Han så virkelig ked ud af det. Jeg havde bare intet tilovers for ham. Derfor slog jeg endnu en gang ud efter ham. Denne gang ramte jeg han lige på kinden. Han tog sig til kinden og kiggede overrasket på mig. Jeg var ligeglad. Han fortjente det og ærligt talt føltes det godt. Jeg trådte et skridt væk fra ham. Jeg kiggede endnu en gang på Brooke, der stod og så på Harry med det mest kærlige blik jeg i mit liv havde set. 

Mit hjerte lå tungt nede i min mave. Jeg havde det dårligt. Hun kiggede på ham som om at det fysisk sårede hende at se ham såret. Det var ikke kun Harry der elskede hende. Hun elskede også ham. Jeg kunne mærke mine øjne svie  men de forlod ikke Brooke. Hun kiggede ikke engang på mig, kun på Harry. Hun så ikke andet end ham. Mit hjerte knuste for øjnene af hende, men hun kunne ikke engang kigge væk fra ham! Min vrede kom tilbage. Han havde ødelagt alt! Hvis de aldrig aldrig havde mødt hinanden ville Brooke og jeg stadig være lykkelige. Så ville jeg ikke stå her. Harry havde rettet sig op og han kiggede over på Brooke. Han så virkelig ud som om at han var såret. Jeg havde lyst til at kaste op over måden de kiggede på hinanden på. "Du har ødelagt alt Harry!" råbte jeg og han kiggede på mig. Jeg forstod ikke hans blik. Det var en blanding af skyldfølelse, smerte og had. "Jeg har jo sagt at jeg er ked af det Zayn! Hvad vil have mig til at gøre?" svarede han mig.

"Hvad jeg vil have? Jeg vil have at du holder dig langt væk fra hende Harry! Jeg vil have hun elsker mig igen! Jeg vil have dig til at få tiden til at gå tilbage!" min stemme knækkede over og jeg fik endnu flere tårer i øjnene. "Det kan jeg ikke Zayn! Du er ikke den eneste der elsker hende, der gør jeg også. Du har ingen ide om hvor meget jeg hader mig selv for hvad jeg har gjort mod dig, men det er for sent." sagde han. Jeg kunne mærke vreden boble indeni mig. Jeg vidste at jeg snart blev nødt til at indse det, men jeg havde ikke lyst. Jeg skubbede endnu en gang til Harry. STOP! Begge to!" råbte Brooke med en gråkvalt stemme. Hun gik hen og stillede sig imellem os. Harry kiggede på mig med et såret blik og Brooke kiggede på Harry. "Harry jeg tror det er bedst hvis du går nu" sagde hun til ham. Han kiggede stadig på mig, men fjernede sit blik og kiggede på hende. "Ja, det tror jeg også... Vi ses Brooke" Han smilede svagt til hende og forsvandt ud af den stadig åbne dør. Det ville ikke undre mig hvis alle i hele London havde hørt vores skænderi, men jeg var lidt ligeglad.

Brooke lukkede døren og kiggede på mig. "Zayn... Vi bliver nødt til snakke sammen" Sagde hun og gik ind mod stuen. 

 

***

 

Undskyl 1000 gange fordi det er så længe siden jeg har skrevet! Jeg har virkelig savnet at skrive på historien og så satte jeg noget tid af til at skrive. Jeg skal nok prøve at være mere flittig til at skrive i fremtiden.

Men Harry og Zayn kom op og skændes! Hvad synes i om historien ind til videre? Jeg har selv lidt ondt af Zayn, men hvad synes i? 

Er i Team Zooke eller Team Brarry? 

Please like.

Anni xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...