Not a choice {1D} 13+

Brooke Jacobs er 17 år gammel. Hun dater den kendte sanger Zayn Malik. De er lige flyttet sammen i London, hvor han altid har boet. Hun har mødt næsten alle drengene fra hans boyband, udover Harry. Da hun møder ham begynder han hurtigt at få føleser for hende og vil gøre alt for at få fat på hende. Selv sårer sin bedste ven.

18Likes
25Kommentarer
2200Visninger
AA

14. Let you go

 

Brooke's synsvinkel

 

Jeg gik ind i stuen og vidste at Zayn fulgte efter. Jeg tærrede mine øjne, som var helt våde af at græde så meget. Jeg var satdig helt oprevet over det der lige var sket. Jeg fattede ikke at Zayn havde slået Harry. Jeg kunne godt se hvor han kom fra, men Zayn var bare ikke en aggressiv person. Jeg kunne se at der var noget galt da Zayn begyndte at skubbe til Harry, det ville han normalt aldrig gøre. Han var så meget imod vold og så går han hen og slår sin bedste ven. Jeg havde den vildeste skyldfølelse over det der var sket. De skændes over mig. De sloges om hvem der elskede mig mest. Hvis det ikke var fordi situationen var så nedtrykt, ville jeg nok have været lidt stolt over det. Jeg mener hvilken pige ville ikke gerne have to drenge til at skændes om hende? Den fantasi havde jeg da haft siden jeg var 12 eller sådan noget. 

Jeg vendte mig om mod Zayn, der havde taget sin jakke af og var ved at smide den på sofaen. "Zayn..." startede jeg, men så gik det op for mig at jeg ingen ide havde om hvad jeg skulle sige. Skulle jeg sige til ham at jeg havde valgt Harry? At jeg ikke var forelsket i ham længere? At jeg havde været ham utro med hans bedste ven? Jeg kunne virkelig ikke finde ordene. Han kiggede på mig med et såret blik og jeg kunne se at de blev blanke. Hvis der var en ting jeg ikke kunne klare, var det når Zayn græd. Han så så uskyldig og såret ud at jeg gik frem og lagde mine arme omkring ham. Han fortjente virkelig ikke det her. Han havde ikke været andet end en fantastisk kæreste.

"Jeg bliver nødt til at vide det Brooke... Gik du i seng med ham?" Mumlede han ned i mit hår. Jeg trak mig væk fra hans trygge greb og kiggede ham i øjnene. Jeg kunne se at han allerede kendte svaret, men ikke havde lyst til at høre det. "Ja og du har ingen ide om hvor ked af det jeg er Zayn" Min stemme knækkede og jeg kunne mærke tårene presse sig på. Han kiggede på mig og jeg havde ikke lyst til at sige hvad jeg skulle til at sige, men han kom mig i forkøbet. "Jeg så måden du kiggede på ham... Du elsker ham." Det var ikke et spørgsmål, men en konstatering. "Ja det gør jeg, men glem aldrig at jeg også elsker dig" Tårene løb ned af mine kinder og jeg havde svært ved at se klart. Dog kunne jeg se Zayn's ansigt. Han så fuldkommen ødelagt ud. "Men det er bare ikke nok" Hviskede han.

Jeg rystede på hoved og jeg kunne se en tåre løbe ned af hans kind. "Jeg er virkelig ked af det Zayn. Du har gjort mig så lykkelig og du har vist mig en fantastisk kærlighed" Jeg tog fat om hans ansigt. Han lukkede øjnene og tog en dyb indånding. "Jeg elsker dig mere end noget andet Brooke. Det er fordi at jeg elsker dig at jeg kun vil dig det bedste og det er derfor jeg lader dig gå. Jeg vil hellere se dig glad med ham, end ulykkelig med mig." Han åbnede øjnene og kiggede på mig. Flere tårer løb ned af hans kinder og jeg blev nødt til at komme væk nu, fordi ellers ville jeg ikke kunne senere. "Jeg elsker dig Zayn. Selvom det ikke er på den måde jeg ville ønske. Jeg elsker dig og det vil jeg altid gøre" Han kiggede mig dybt i øjnene og jeg følte den sædvanlige tryghed jeg altid følte når jeg var sammen med ham. Jeg lagde min pande mod hans og lukkede øjnene. Det her var sidste gang jeg kunne gøre det her. Jeg ville savne ham ufattelig meget, men jeg havde taget den rigtige beslutning. Jeg lænede mig frem og kyssede ham blidt på læberne. "Farvel Zayn" hviskede jeg og trak mig væk fra ham. 

Han kiggede på mig med et knust blik, som bare fik flere tårer til at løbe ned af mine kinder. "Farvel" sagde han og vendte sig om. "Jeg kommer til at savne dig Brooke" sagde han inden han forsvandt ud af hoveddøren. Jeg faldt sammen på gulvet og gemte mit hoved væk i mine hænder. Efter at have ligget og grædt i et par minutter, fiskede jeg min mobil op af min lomme. Jeg havde brug for at snakke med nogen. Jeg gik ind under kontakter og fandt den jeg ledte efter. Den ringede i lidt tid inden den blev taget.

"Hallo?" sagde Eleanor glad. Jeg smilede lidt ved lyden af hendes stemme. "Hej Els, kan du ikke komme over? Jeg har virkelig brug for at snakke" sagde jeg. selvom jeg ikke kunne se hende vidste jeg at hun rynkede lidt på panden. "Øhm" Hun lød som om at hun ikke kunne bestemme sig om hun ville se mig eller ej. Lidt efter svarede hun dog. "Jo klart, jeg er der om 10" svarede hun og lagde på. Jeg var glad for at hun gad komme selvom vi var uvenner. Jeg havde jo råbt af hende og jeg forstod godt hvorfor hun ville være sur. Jeg var næsten sikker på at Louis havde dæmpet hendes vrede. Jeg tror godt hun kunne fornemme at der var noget i vejen, siden min stemme ikke lod for godt.

Ca 10 minutter efter ringede det på døren og jeg løb ud og åbnede den. Da Eleanor så mig rynkede hun bekymret på panden. Jeg lignede sikkert også lort, så meget jeg havde grædt. "Søde hvad er der sket?" spurgte hun og trak mig ind i et kram. "Zayn og jeg slog op" sagde jeg og hun krammede mig endnu strammere. Efter hun havde givet slip fulgte hun efter mig ind i stuen. "Så du fortalte ham om Harry?" spurgte hun og satte sig i sofaen. "Ikke rigtig, han overhørte Harry sige at han elskede mig" Sagde jeg og satte mig ved siden af hende. "Hvad skete der så?" hun så både nysgerrig og bekymret ud. "Så begyndte Zayn at råbe af Harry og han slog ham også" Eleanor så fuldkommen chokeret ud. "Zayn slog Harry. Zayn?!" Jeg forstod hende godt. Alle vidste jo a Zayn ikke var voldelig. "Ja og så bad jeg Harry om at gå så jeg kunne snakke med Zayn. Jeg sagde sandheden, selvom han selv havde gættet den. Så fortalte jeg han at jeg elskede ham, men ikke på samme måde længere. Han sagde at han elskede mig så meget at han var villig til at lade mig gå" Jeg havde fået tårer i øjnene igen og Eleanor lagde sin arm omkring mig. "Jeg er ked af at jeg råbte af dig igår Brooke, det er jeg virkelig. Jeg havde ingen ide om dit dilemma. Så dig og Zayn er virkelig slut? For good?" Jeg nikkede og begravede mit hoved i hendes skulder. "Det gør ondt at vide at jeg aldrig vil kunne holde om ham igen Els. Jeg elsker ham jo stadig." Jeg kiggede på hende og jeg kunne se at hun var usikker på hvad hun skulle sige.

"Er du sikker på at du har taget den rigtige beslutning Brooke?" spurgte hun om. Hun så ud som om det undrede hende. "Ja det er jeg. Jeg er forelsket i Harry og ligemeget hvor meget jeg kommer til at savne Zayn, ville det være 100 gange værre med Harry. Han fuldender mig Els" Hun sukkede og så lidt utilfreds ud. Men så smilede hun pludselig og nikkede. "Ja det er han vel. I er nu også søde sammen. Dig og Harry. Men hvad har du tænkt dig at gøre? Med offentligheden  Jeg tror ikke fansene vil blive glade for at du springer lidt rundt i gruppen." Hun fniste lidt da hun sagde det sidste. "Jeg har ingen ide... Jeg bliver nødt til at snakke med Harry først." Hun nikkede. "Jeg kan godt køre dig over til ham hvis det er." smilede hun. Jeg var glad for at hun så ud til at acceptere min beslutning. "Tak Els det ville være rart" Jeg rejste mig fra sofaen og bevægede mig hen mod entreen. 

Jeg smækkede døren til hendes bil og hun satte sig ind. Hun smilede til mig og startede bilen. Eleanor var sådan en dejlig veninde at have. Hun acceptere dig for den du er og dine valg. Hun er fantastisk at snakke med og hun kommer sig over et skænderi. Jeg kunne næsten ikke vente med at se Harry. Selv om det kun var en lille time siden jeg havde set ham, savnede jeg han stadig forfærdelig meget. Jeg havde brug for ham. Hans kram, hans kys. Jeg smilede lidt ved tanken om ham.

 

***

 

Hey! Det glemte jeg før: Glædeligt Nytår! Jeg håber at i får et fantastisk 2013! 

Men her er et nyt kapitel. For at være ærlig har jeg virkelig ondt af Zayn i det her kapitel. Det er synd for ham, men jeg er nu glad for Harry og Brooke.

Håber i kunne lide det!

Anni xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...