Don't touch any of the 5 boys!

Kate er 15 år og bor i Danmark med sine forældre.
Hun lever et helt almindeligt liv som enebarn.
Hun er en smugle genert, og bruger utrolig meget tid alene.

En dag fortæller Kate's mor, at Den som Kate hele sit liv har kaldt 'Far', i virkeligheden ikke er hendes biologiske far. Der går Kate går i spåner! Hun beslutter sig for at finde sin biologiske far, og lære ham at kende. Men hvad gør man lige, når man pludselig finder ud af at ens far bor midt i London, hedder ’Paul Higgins’ og babysitter 5 overlækre drenge..
Når ens 'Nye Far' forbyder en at røre ved nogen af de 5 drenge, som den eneste lille regl! Kan man så godt lade være?


23Likes
23Kommentarer
1840Visninger
AA

2. Hi! I think you're my father..

 

….”Hello” sagde en meget mørk og langsom stemme. ” Umm hej, er du Pa-Paul?” stammede jeg og ventede nervøst på et svar. ”Nej.. Jeg hedder Harry. Harry Syles! ” Sagde en stemme glad, men stadig meget langsomt. ”Hvem er du?” sagde han så. ”Umm.. Jeg hedder Kate” sagde jeg så. ”Er det her ikke Paul Higgins nummer?” sagde jeg fortvivlet. ”Jo.. Han har lidt travlt lige nu  skal jeg sige en besked til ham eller noget?” spurgte drengen. Jeg kunne tydeligt mærke hvordan han smilte igennem telefonen. ”Nej! Er du sød at bede ham at ringe tilbage, måske?” spurgte jeg smilende. Jeg kunne ikke lade være! Der var noget ved ham her Harry, der bare var dejligt. Måske hans utrolige britiske accent? ”Harry! Hvem er det?” sagde en anden stemme, pludselig i baggrunden. ”En eller anden ved navn Kate.. Hun vil tale med Paul?” ”Kate? Hmm.. det navn siger mig altså overhovedet ikke noget? Men jeg er sulten.. Kør mig nu til Nandos!” sagde stemmen så. Jeg kunne ikke lade være med at grine. Hvem var de her drenge? ”Niall! Jeg køre dig kun til Nandos hvis du henter Paul” sagde Harry, igen meget langsomt og grinte. ”DET ER FUCKING I ORDEN, MAN!” råbte stemmen i baggrunden så, og jeg kunne tydeligt høre hvordan han løb ud af døren.  ”Så Paul kommer lige om lidt.. Men hvem er du egentlig? Jeg kan se du ikke ringer fra England.. Du er ikke en eller anden sindssyg fan, der har nakket Pauls telefonnummer et eller andet sted, vel?” sagde drengen, og lød pludselig en smule bange. Fan? Hvad fanden snakkede han om? ”Umm.. Jeg ved ikke lige hvad du snakker om, men jeg vil virkelig gerne snakke med min fa- Umm… Paul, tak” ”Din..Din far?” FUCK! Hvad laver jeg? ”HARRY! Telefonen nu!” råbte en stemme så. Helt sikkert en mandestemme, så det kunne kun være Paul.

 ”Hello?” sagde en meget dyb stemme så. ”Umm.. Hej” svarede jeg tilbage. Jeg tror aldrig nogensinde jeg havde været så nervøs, som jeg var nu. ”Hvem er du?” sagde han så.. Han lød egentlig lidt sur over at jeg havde ringet.. Lidt ligesom at han var vant til at teenagepiger ringede ham. Jeg sank engang, og svarede ham ”Mit navn er Kate…. Og jeg tror du er min far..” Det fløj bare ud af min mund!FCUK..
”Kate.. Er det, hvordan, hvem.. Er det virkelig dig?” Hans stemme rystede.. ”Ja.. Jeg- det er mig” jeg begyndte at græde. Der sad jeg så, på en bænk i flere timer. Og snakkede med en fremmede mand, som åbenbart var min far. Jeg havde fortalt det hele. Om hvordan min mor lige havde fortalt mig om ham, om min stedfar, min skole, mine venner! Han fik alt af vide... Han fortalte mig hvordan min mor var stukket af efter et kæmpe skænderi, og han havde aldrig set hende siden. Hun havde sent ham et brev omkring mig. Jeg rystede.. Jeg græd. Det var så rørende at sidde og snakke med en mand du overhovedet ikke kendte, men alligevel delte så mange ting med. ”Kate.. Det var så fantastisk at snakke med dig! Jeg bliver nød til at gå nu.. arbejdet kalder.. Jeg lover at jeg ringer i aften” ”Det okay.. Farvel fa-.. Umm Paul” Jeg lagde hurtigt på. Det her var så surrealistisk for mig. Jeg havde sat i 4 timer, på en bænk og snakket med ’Min Far’.. Min rigtige far! Jeg måtte til London. Og det skulle være nu!

Jeg tog mine takser og tog en taxi til lufthavnen.. Jeg gik stille ind af de store glasdøre og satte kurs imod den dame, der sad i receptionen. ”Jeg skal have en billet til London. Det skal være det næste fly der går.” Mumlede jeg hurtigt, imens jeg ledte efter mit pas i min taske. Jeg skulle bare have det her! ”Ja.. Skal det være en tur/retur?” Sagde damen venligt til mig, og smilte. ”Gud skal det ej!” vrissede jeg og ledte stadig efter mit pas. ”Okay så.. Umm, så skal jeg bare lige se dit pas” Sagde hun så og kiggede lidt mere koldt på mig. Jeg satte nu tasken på gulvet og rodede videre. ”Her” sagde jeg så og rakte hende passet. Jeg åndende lettet.. Hvad havde jeg egentlig gjort, hvis jeg ikke havde haft mit pas? ”Her.. God rejse” Hun gav mig billetten. Jeg gik hurtigt og fast hen imod terminalen og satte mig ind i flyet. Pludselig ringede min mobil igen. FUCK! Hvorfor skulle han også ringe nu? Jeg trykkede svar og satte hurtigt mobilen op til mit øre. ”Kate?” Det var Paul igen. ”Ja.. øhh hej” sagde jeg, måske en lille smule for hurtigt. ”Er der noget galt?” spurgte han så.. ”Nej.. Jeg sidder så men bare i et fly på vej til London” Mine anden hånd fløj op til min mund.. Hvad fuck laver jeg?! Alting flyver da også bare ud af min mund! ”HVAD?! Kommer du her over?” Han lød meget overrasket.. Det kunne jeg jo egentlig også godt forstå. ”Jamen Kate.. Jeg har jo ikke plads til at du kan bo her? Du skulle lige have snakket med mig først.” Jeg sukkede. ”Jeg er ligesom i flyveren nu, ikke!” Sagde jeg så. Ville han da overhovedet ikke se mig alligevel?

”Hun er så meget velkommen hjemme hos mig da! Er hun en babe?.. Umm, jeg mener.. Jeg har et tomt gæsteværelse, hun kan bo i” sagde en stemme pludselig i baggrunden. Jeg er næsten sikker på at det var Harry. ”IKKE TALE OM!” Sagde Paul vredt. ”Det kan du og din lille ven, bare godt glemme alt om” Vrissede han og tog så telefonen til øret igen, som om intet var hændt. ”Ja.. øhh? Jeg ved virkelig ikke hvad vi gør?” sagde han fortvivlet. ”Kom nu Paul! Det er jo kun midlertidigt, og jeg kunne aldrig finde på at krumme et hår på hende” Sagde Harry bedende. Hvorfor var det såvigtigs for ham, at jeg skulle bo der? ”Harry.. Du kan godt glem-” ”Far! Hvor fanden havde du ellers tænkt dig at jeg skulle være?” sagde jeg så bestemt. ”Det er jo bare midlertidigt, og jeg skal sku da ikke lave noget som helst med ham Harry.. Jeg ved slet ikke hvad fanden du tror om mig” sagde jeg. ”Ja, okay.. Du har en pointe der.. Øhh, men det bliver kun midlertidigt og hvis jeg så meget bare høre noget.. Så er det slut!” Jeg ved ikke hvad han mente med det hele.. Hvorfor skulle jeg overhovedet snakke med ham der Harry..
Altså! Han er sikkert ikke engang lækker.

Jeg lagde på og satte mig til rette og faldt så i søvn. Zzz ”Undskyld?” sagde en stemme, og jeg blev rusket lidt i. ”Flyet er landet i London. Du skal op nu.” Jeg sagde hurtigt undskyld, tog mine ting og gik ud af flyet. Jeg gik ned i hallen og smsede ham.


Kate: Flyet er landet.. Hvor skal jeg tage hen? :-)
Paul: Du skal ikke tage nogen steder hen.. Jeg er her! :-)
Kate: Hvad? Hvor..
Paul: Hvis du nu kiggede op.. Så ville du se lidt mere, end når du bare kigger ned i jorden :-)
 

Jeg kiggede op, og fik øje på en forholdsvis stor mand. Han spredte armene ud, og jeg satte i løb. Jeg landede i hans farm og han klemte mig ind til ham.
Utroligt ikke? Jeg havde jo aldrig set ham før.. Han var helt fremmede for mig.. Men han betød allerede alt!

En person i baggrunden rømmede sig, og jeg gled ud af min fars favn. Der stod en slank, men høj dreng. Han havde de smukkeste grønne øjne og de mest sexede krøller, jeg nogensinde havde set!
Jeg stod bare og gloede på ham.

”Harry..” sagde han så, og rakte hånden ud. Det smil der. Jeg tog hans hånd og smilede tilbage til ham.

Tja.. Det med at han ikke var lækker, trækker jeg i hvert fald tilbage!

 

 

Okay.. Lige nu ligger den, og ligner lidt starten på en Harry fanfic! Men det er det altså ikke..
- Jeg trækker Niall og de andre drenge en lille bitte smugle ud, men vil komme i løbet af 3 eller 4 kapitel. 


Watch out Lovers! xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...