Don't touch any of the 5 boys!

Kate er 15 år og bor i Danmark med sine forældre.
Hun lever et helt almindeligt liv som enebarn.
Hun er en smugle genert, og bruger utrolig meget tid alene.

En dag fortæller Kate's mor, at Den som Kate hele sit liv har kaldt 'Far', i virkeligheden ikke er hendes biologiske far. Der går Kate går i spåner! Hun beslutter sig for at finde sin biologiske far, og lære ham at kende. Men hvad gør man lige, når man pludselig finder ud af at ens far bor midt i London, hedder ’Paul Higgins’ og babysitter 5 overlækre drenge..
Når ens 'Nye Far' forbyder en at røre ved nogen af de 5 drenge, som den eneste lille regl! Kan man så godt lade være?


23Likes
23Kommentarer
1837Visninger
AA

5. Don't touch any of the 5 boys! ..I'm sorry Daddy

 

Kate Pov.

Fuck fuck fuck..! Han førte mig ind i huset igen, og vi blev mødt af 4 fortvivlede par øjne. Jeg sukkede og Paul trak mig på mig og Nialls værelse, og smækkede døren. "Hvad laver du?!" Råbte han strengt. Jeg satte mig ned og sukkede. "Det var ingeting.. Det-uh, det.." "Kate.. Ved du egentlig hvad du har gang i?" Spurgte han så og satte sig ned, ved min side. "Drengene er mit arbejde.. Du er mit privatliv! Dig og drengene har de godt sammen og det er rigtig dejligt at se.. I er venner og ikke mere! Forstået? Det kan ødelægge hele mit arbejde hvis du.." En tåre trillede ned af min kind. "Okay, vi glemmer det hele og starter på en frisk" Han krammede mig og kyssede min pande. "Jeg elsker dig.." Sagde jeg og krammede ham ind til mig.. Han smilte til mig og gik så ud af værelset. "Kate, husk det nu.. " Det sidste han sagde skar i mit hoved; Don't touch any of the 5 boys!
Jeg slog mig selv ned i sengen, og pakkede mit hoved ind i puden. Nialls læber blev ved at poppe op i mit hoved.. Det var ikke mit første kys, Nej.. Men det her var bare helt special!  Jeg følte virkelig kærligheden i kysset. Det var ikke bare et eller andet druk kys!
Imens tankerne flød igennem hovedet på mig, fald jeg stille i søvn.

Nialls Pov.

Jeg gik stille tilbage til huset, tog stille mig jakke af og gik ind i stuen. "Hvad fanden sker der egentlig, Niall?" spurgte Harry så, da jeg satte mig ned ved dem. "Paul kom ind med Kate og Han så pæn sur ud.." Kom det så fra Liam. "Jeg.. Jeg kyssede hende og Paul så os." udbrød jeg så og tog mig til hovedet. "Jeg tror.. Umm, Paul er Kates far.." "WHAT!?" Råbte de i kor og hoppede ellers op af sofaen. "Hun kaldte ham far.." Mumlede jeg, så højt at de hørte det. "Det løgn.. Hendes far! Du så meget på skideren nu Niall!" Sagde Louis så og satte sig ved siden af mig. "Jeg ved det.. Det-" Jeg stoppede, da Paul trådte ind i stuen. 

"Ja, jeg går ud fra at I har hørt det." Sagde han så og satte sig ned i sofaen. Vi nikkede og så fortalte han ellers hvad der var sket og hvorfor Kate pludselig var her. "Jeg vil ikke kunne være så meget sammen med hende, som jeg gerne ville.. Så måske i kunne tage jer lidt af hende?”  Sluttede han samtalen, og gik så ud af stuen igen. ”Og… Drenge! Husk at vi tager hjem i morgen” vi sukkede alle sammen i kor.

Vores verdensturné var lige om hjørnet, vi havde uendelig mange interview og  det bedste af det hele.. Vi skal bo på hoteller og i en tour bus et helt år! Wuuhuu.  ”Uhm.. Jeg kigger til Kate.. Godnat dreng”
”Niall.. Du forstod godt hvad Paul sagde, ikke?” Spurgte Liam, med et trøstende smil på læben. ”Jo.. Hold nu op! Jeg gå i seng!” Kunne de ikke bare lade mig være? Jeg gik op af trappen og åbnede forsigtigt døren ind til vores rum. ”Kate” hviskede jeg, og trådte så ind på værelset. Hun sov.. Med dynen rigtig pakket ind omkring hende. Jeg gik stille over til hendes seng, satte mig ned og kiggede på hende.
Hun var smuk.. Selv når hun sov, var hun den smukkeste! Jeg kørte forsigtigt en finger over hende kind, så hun stille flyttede sit hoved imod mig. ”Niall?” Hun åbnede forsigtigt hende øjne og kiggede på mig. ”Det- kysset, Paul..” Ord vrimlede ud af hendes mund.

Kate Pov.

Hvad skulle jeg sige til ham. Jeg kunne bare overhovedet ikke formulere mig selv. Jeg gned mine øjne og satte mig så op, med ryggen imod sengens hovedstøtte. ”Jeg- Jeg ved ik-” Jeg blev stoppet da hans læber ramte mine. Jeg var forvirret.. Det her kunne vi jo ikke? Jeg tog min hånd til hans hoved og.. Kyssede tilbage. Hvad lavede jeg egentlig? Det her ville give os så fucking meget ballade..

”Kate.. Kan vi ikke nok bare forsøge det her? Du-.. Jeg kan ikke bare rende rundt her og lade som om at vi bare er venner.. Du er alt for perfekt, til at jeg kan lade dig gå!” Han lagde sit pande mod min, og kyssede mig igen. Vi kan jo ikke bare holde det hemmeligt, eller? Jeg krammede ham ind til mig, og han vuggede mig frem og tilbage. ”Sov i min seng i nat..” hviskede han. han pakkede mig ind i min dyne og bar mig fra min egen seng, til hans. Han lagde mig forsigtigt ned, og holdte om mig.

Jeg havde det dårligt.. Dårligt med, ikke at gøre som min far sagde. Han havde taget mig til sig, givet mig et sted at være, givet mig kun én regel, og jeg havde allerede mere end brudt den..
Skyldfølelsen fyldte mig stille op, imens Niall krammede mig ind til ham og fald i søvn.
Jeg sov ikke meget den nat. Det hele blev ved med at spille i mit hoved..

Hvorfor skulle livet være så uretfærdigt, at man ikke kunne være samen med den, man faktisk gerne inderligt ville være sammen med?

Hvorfor ville min far overhovedet tage mig til sig, hvis jeg alligevel bare ødelagde både hans arbejde, familie og privat liv?

Hvorfor var drengene egentlig så smadre søde ved mig hele tiden? 

Hvorfor valgte Niall mig, når han kunne få lige den pige han havde lyst til?

Betød vores aldersforskel intet for ham?

Hvorfor var han villig til at gå imod Paul, bare for mig?

 

Jeg klemte mig meget forsigtigt ud af Nialls favn og kiggede på uret, han havde stående på hans natbord. 3:30.. Jeg gik stille over imod spejlet, der stod midt i værelset. Lyset fra månen fløj igennem vinduet og ramte spejlet, så jeg kunne se mig selv lyse op. Hvorfor?

...Hvorfor skulle jeg absolut ødelægge alles liv.. Jeg var kun til besvær, ikke?



Jeg undskylder!
Kapitlet kunne ikke komme op igår, da mit internet var gået ned.. -.-'
 
Btw, 1000 Tak fordi i læser min Fanfic. :')

Feedback i kommentaren ville betyde alt! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...