Populær - Justin Bieber Love Story

Every girl wants a bad boy who will be good just for her.
Every boy wants a good girl who will be bad just for him.

3Likes
3Kommentarer
506Visninger
AA

2. Kapitel 1 <3

Igen stod jeg i mængden af mennesker, og hæppede på min søster. Jeg har aldrig rigtig forstået hvorfor vi skulle stå og hæppe på min søster, er hun måske ikke cheerleaderen?
Cheerleadere skal hæppe på et team, men det gør de fleste cheerleadere rent faktisk ikke. De ville hellere stå og gøre sig frem for puplikum.

Amber, min søster, har endelig nået hendes mål, nemlig at være leder for Wild Cats cheerleaders. Så vores forældre syntes at vi skal vise vores loyale støtte, ved alle hendes kampe. Jeg har ikke særlig meget imod det, jeg er vant til at skulle gøre min søsters behov før mine egne.
Men at side imellem min ældre bror, Jake, og min far er ren helved. Jake er heldigvis kun på besøg, han bor nemlig på college. Så det her er forhåbenligt den eneste kamp hvor jeg skal side ved ham. Hvergang vores hold scorer, skriger Jake og min far mig i ørene ligesom hvis de var vilde dyr. Det her klarer jeg ikke hele kampen igennem.
Jeg rejser mig op, på grund af den konstante larm.

"Hvor er du på vej hen, Ashley?" Siger min mor, imens hun tog fat om mit håndled for at få min opmærksomhed. Jeg pejede hen på en lille kiosk, som heldigvis lå langt væk fra min pinlige familie. "Det er snart halvleg, og du har vel ikke lyst til at går glip at Ambers optræden, vel?"
Jeg hev min hånd ud af hendes greb, "jeg kan følge med nede ved storskærmen." Sagde jeg og gik før hun kunne svare.
På vej der ned, gik jeg forbi en masse bekendte ansigter, og ligesom jeg regnede med kunne ingen af den genkende mig. Surprise. Tak til Amber kender jeg mange seniors. Og jeg kender sjovt nok alle juniors, fordi jeg stort set er vokset op med dem. Men ingen lægger mærke til mig. Jeg gik ombag den lange kø, og skimmede gennem menuen. Jeg valgte vingummi bamser, namnam.
"Amber Miller? Ja, hun er squ lækker!" Jeg rullede øjne af stemmen bag mig. Forestil dig at leve i skyggen.
"Jeg kyssede hende i syvende klasse!" Da jeg hørte det blev jeg så desparat for at se hem denne mystiske kysser var. Jeg vendte mig om og lod som om at jeg ville kigge på point-tavlen, da jeg så
Chaz Summers, Ryan Butler og Justin Bieber. De er alle tre seniors, de eneste tre jeg er blevet bedt om at holde mig langt fra, fordi de er 'ballademagere', men alle ser ud til at kunne lide dem. Jeg er ikke sikker på om det er fordi der laver de fedeste fester, de sejeste stunts og har gjort hver en pige på skolen, eller om det er fordi folk er bange for dem. Jeg vendte mig hurtigt om igen, mærkede den kolde brise, som jeg fik gåsehud af.

"Fryser du, Babe?" Spørg Ryan. Ryan og Amber har været sammen i en uge, deres første år som freshman. Hun græd i uger, af hjertesorger. Jeg kan husk da jeg kom ind med morgenmad på sengen for hende, da jeg ikke kunne holde ud at se hende ked af det mere.

Jeg vendte mig om, mens jeg smilte mit venligste smil jeg kunne.
"Kun en lille smule." Indrømmede jeg. Ryan smilte stort og pejede på hans læder jakke.
"Ville du låne den?" Jeg må ikke blive set gå med hans jakke, Heller ikke engang snakke med ham. Jeg tog et trin frem i køen, og sagde at det behøves jeg ikke. Justin rullede hans øjne.

"Du har lige sagt at du fryser, og nu siger du at det er 'okay'? Få styr på din hjerne, menneske." Chaz grinte stille, imens Ryan så ret så sur ud. "Vær sød!"
Ryan så hen på mig og sagde: "Behag dig selv" og med der vendte jeg mig med et spørgsmål mit i panden. what the fuck? Behag dig selv? Whatever.

Jeg nåede endelig kassedamen, og bestilte mine vingummi bamser. "Tak" sagde jeg og smilte til damen. Jeg så cheerleaderne løbe rundt, råbe ting som jeg ikke rigtig kunne høre, fra hvor jeg stod. Kan deres nederdele lige være lidt kortere? Like omg. Heldigvis har hun korte shorts indenunder. "Det er klassisk." sagde jeg kedelig mens jeg kiggede rundt på de andre cheerleadere. "Det er da lækkert!" Sagde en stemme bag, som fik mig til at hoppe af forskrækkelse. Jeg vendte mig om og så Justin og Chaz.

"Du ville bare ønske at det var dig." Jeg kunne ikke rigtig høre om han sagde det for sjovt eller om han rent faktisk mente det. Men han er en teenager, så jeg gætter på at det var for sjov. Jeg rystede mir hoved, "ikke rigtig." Kommenterede jeg.
"Jo faktisk," svarede han, "ville du vide hvorfor?"

Jeg kiggede ned på mine hænder, og prøvede på at se uinteresseret ud. "Hvorfor?"
"Hun er faktisk nogen," sagde han og grinte til ham selv, "og hvem er du?" Og med det gik de væk menst de grinte af hans joke.
Men de havde fat i noget, hvem er jeg? Hov, det ved jeg godt. Jeg er ingen....
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...