Legenden om Korra

Da jeg kom til Republic City troede jeg at alt det, som Avatar Aang og Ildherren Zuko kæmpede for, da de afsluttede Hundredeårskrigen var blevet til virkelighed. Nu hvor balancen er blevet genoprettet i de fire nationer, kan betvingere og ikke-betvingere leve fredeligt side om side i denne blomstrende storby. Desværre har jeg fundet ud af at selv steampunk-paradiset Republic City har sine problemer. Da jeg kom til Republic City for at lære at mestre min luftbetvingning, blev jeg konfronteret med kriminelle betvingnings-bander samt medlemmer af en højrøstet anti-betvingning-revolution. Mine Avatar-evner blev hurtigt sat på prøve, da jeg stødte på en gruppe Chi-blokkere, anført af den karismatiske og mystiske Amon, som udgør en trussel for byen og alle betvingere i den. Men selvom det er farligt vil jeg bekæmpe den voksende anti-betvingning-revolution. Jeg vil stoppe Amon før han kommer til magten og fører sin vision om en verden uden betvingere ud i livet!

4Likes
5Kommentarer
1987Visninger
AA

2. Republic City

Jeg kaster et hav af ild hen imod min modstander. Han glemmer at undvige og ryger flere meter hen af træningsbanen. Samtidig bliver der kylet to andre ildkugler over imod mig fra min højre side. Jeg undgår ilden. Få sekunder efter bliver der kastet mere ild over til mig, fra begge sider. Jeg undgår dem igen og løber frem imod dem begge. Den ene mand hopper op i luften og lavet et slør af ild foran sig. Jeg hopper op imod ham og lader min ene fod let ramme hans. Han falder til jorden med et let rullefald. Den anden mand kyler straks to store kugler ild over imod mig. Jeg bliver ramt hårdt, men smider nogen over imod ham som gengæld. Han vælter bagover og bliver bevidstløs liggende. Fra den anden side angriber manden mig igen. Jeg undgår nogen af de mange ildkugler, men bliver alligevel ramt et par steder. Der blev jeg frustreret. Jeg samler alt min energi og smider endnu et kæmpehav af ild over imod ham. Ilden kommer så kraftigt at han ryger op på taget af det store tempel, ved siden af træningsbanen. Den anden mand er vågnet op efter den anden hårde omgang jeg gav ham. Han løber hidsigt afsted med en lang stribe af ild. Jeg løber lige ind igennem den, uden af brænde mig. Jeg laver en høj saltomortale over hovedet på ham og spyder så meget ild jeg overhoved kan ud over ham. Han triller hen af banen som en bold. Da han ikke triller mere sætter han sig op, kigger rundt og falder ned på ryggen igen.

"Wuhu!" Råber jeg glad og strækker mine arme så højt op i luften jeg kan. Spilmestrene står bare og kigger tavse på mig. "Hey, hvorfor så stille mennesker? Træningen gik jo suverænt!" Jeg tager min svedige hjelm af og smider den på banen. "Tre betvingningsævner klaret, et tilbage" jeg blinker til Katara som smiler til mig.  "Du er meget stærk Korra, men du mangler noget mere teknik." Siger ham den mindste som hedder Hareet. Blablablablablablabla! Deres snak og snakkeri om hvordan den skal håndteres og hvordan jeg bruger den. Hallo!? Jeg har lige vundet over to af de stærkeste kriger på hele templet, også syntes de jeg har dårligt styr på min teknik!! Jeg er måløs...

Det eneste jeg høre er at den mellemste mand Jahoo, spørg om jeg er klar til at træne hos Tenzen. Hun nikker. "Ja hun er klar." Jeg vågner mere op fra mine tanker. Skal jeg træne med Tenzen nu!? "Yes!" Jeg hopper glad op i luften, men kommer i tanke om at det er meget uhøfligt at prale så meget. "Øøh, jeg mener, mange tak min herre." Jeg bukker for dem og spæner så hurtigt jeg kan væk. Jeg løbesnubler hele vejen ned langs trapperne. "Nacka!?" Råber jeg og åbner den store låge til en Lille "Stald" som er hugget ud i isen, til min store isbjørnehund. Hun vender sig glad om over imod mig da hun høre min stemme. Den store hale vifter fra side, til side. Jeg fortæller hende om min træning og hvordan det gik. Han rejser sig op og bore sit kæmpestore hundeisbjørne-hoved ind i mit bryst. "Tenzen vil være her om tre dage" griner jeg. Hun slikker mig på kinden som om hun siger tillykke.

Efter jeg har sadlet hende op og begynder at ride over imod den høje port ud til friheden. Hele træningsbanen og templet er indhegnet af tykke og meget høje mure. En af udkigsmændene der står i et af tårnene, kommer frem. "Jeg går lige en lille tur med Nacka" råber jeg op til udkigsmanden. Han løfter sit ene øjenbryn og kigger mistænksomt på mig. "Bare rolig, jeg går ikke så langt væk som sidst." Siger jeg opgivende. De fatter bare ikke når en teenagepige vil have lidt fred. Porten bliver åbnet og jeg sætter Nacka i den luntegalop som hun har. vi galopere langs de store isbjerge. Sneen skinder i sollyset. Alle de mange snefnug ligner krystaller. "Kom så tøs" råber jeg højt. Lyden bliver kastet rundt imellem klipperne, men forsvinder snart. "Hurtigere, hurtigere!" Jeg skynder så meget på hende jeg kan. Under min krop ligger hendes sadel jeg har fået af Katara. Hun blev meget overrasket over at jeg havde tæmmet en Isbjørnehund. De er meget sjældne og meget, meget sky. Men en dag da jeg fik lov at låne en af vagternes snescooter. Eller jeg fandt den i garagen og ville prøve den, så tog den med ud på en lille køretur. Men i hvert fald, så så jeg Nacka sidde fast i en lille klippe. Hun havde nok prøvet af få fat i et lille dyr som hun jagtede, da klippen styrtede sammen over hendes pote. Jeg stoppede snescooteren og gik langsomt over imod hende. Jeg havde hørt mange rygter om at der var nogle folk som pludselig faldt over en isbjørnehund, der angreb dem og dræbte dem alle i ét huk. Hun var ikke særlig gammel på det tidspunkt. Altså jeg var 12 år dengang. I hendes år var hun nok også 12 år. Jeg kom helt hen til hende. Hun prøvede at få poten ud af klippen, men kunne ikke. Jeg brugte min jordebetvingning til at fjerne det stykke der var røget ned over hendes pote. Hun trak poten til sig, men i stedet for at angribe eller løbe sin vej. Blev hun liggende. Jeg klappede hende forsigtigt på hovedet, og der følte jeg et bånd gå igennem mig. Det var ligesom magi...

***

En stor prik kom til syne på himlen. Jeg løb ud fra templet for at se nærmere. Jeg kunne straks genkende Tenzens store flyvende urokse. Det var den samme race, som Avatar Aang havde. Jeg vinkede til ham og hans familie. Han havde fået tre børn, med sin kone Helia. De tre børn hedder: Miloo, Rimis og Louisiana. 

Deres store flyvende urokse lander tungt på brostenene i gården. Tenzen og hans familie forlader oksen. Miloo sidder på Tenzens skuldre og hiver ham i ørerne. Katara kommer hen til Tenzen. "Dejligt at se dig mor" han smiler til hende. Med noget besvær får han Miloo ned fra hans skuldre og rækker ham til Katara. "Slip mig gamle dame!" Skriger han, som om han var en stukken gris. Tenzen vender sig om og smiler til Katara og Miloo. "Det er din bedstemor Miloo." Han stopper med at sprælle og lader sig glide væk fra Katara. Så smiler han undskyldende. Rimis og Louisiana kommer over til mig. Jeg bukker mig ned og krammer dem begge. Med lidt besvær kommer Helia ned fra oksen. Jeg forstår ikke hvorfor det er sådan et problem, men da jeg ser hendes mave så forstår jeg det. Hun er gravid!

Tenzen kommer hen til mig. "Goddag Korra" han smiler til mig. "Hvor jeg glæder mig til at starte træningen" siger jeg og krammer ham. Da jeg trækker mig væk fra ham igen ser jeg hans bekymrede ansigt. Katara er kommet om bag mig nu. "Du er ikke kommet for at blive" spørger hun trist. Han ryster på hovedet og kigger væk. "Jamen jeg troede at vi skulle i gang med træningen!" Næsten råber jeg. Tenzen lægger sine store hænder med de to pile på, på mine skuldre. "Jeg ved det Korra, men der er problemer derhjemme i Republic og de kan ikke styre byen uden mig." Han ser undskyldende på mig og Katara. Jeg laver mine hunde øjne og kigger bedende på ham. "Jeg troede jo at vi skulle træne sammen" jeg kiggede mere bedende på ham en før. "Træningen må starte på et andet tidspunkt."

Efter aftensmaden går jeg ind til Nacka. Hun løber hen til mig og slikker mig i hovedet med hendes store bløde tunge. Ude fra vinduet kan jeg se Tenzens urokse lette fra stenene. Jeg sukkede og tog en strigle fra kassen. Hun elskede at blive striglet og pusset om. Et kvarter senere sidder jeg sadlen og styre hende hen imod en lille klippe 5-6 kilometer væk fra Templet. Det er for langt væk, og det ved jeg også godt selv, men lige nu må jeg have noget fred. Bare Nacka og mig.

Jeg ser lige Tenzens okse flyve over sletten ud af øjenkrogen. Det kan bare ikke være sandt at jeg ikke kan komme i gang nu..!

***

"Nacka?" Jeg rusker i den brune låge ind til hendes stald. Hun vender sig om og ser spørgende på mig. Jeg løber over og tager hendes sadel. Lige i det sekund jeg skal til at spænde den rem der går under maven kan jeg høre Kataras stemme bag mig: "Smuk aften at flygte på" siger hun blidt til mig. Jeg for sammen ved lyden af hendes stemme. Åh nej! Nu er der en der har opdaget mig.

Jeg rejser mig op og begyndte at gå over imod hende. "Jeg er nød til at følge min egen vej nu" jeg kigger på hende med udmattede øjne. Hun nikker. "Det forstår jeg godt" sagde hun tilsidst. "Aang og hans slæng var også alene. Jeg var der jo selv, og du er også Avatar så du må også prøve at følge din egen vej." Hun knuger mig ind til hende. Jeg giver hende et kram igen.

***

Vi er kommet under sneen. Jeg havde holdt noget af sneen væk fra os imens vi var under den så den ikke fladt ned over Nacka og jeg. Vi nærmer os overfladen. Nacka får kylet sneen væk med sine store isbjørnepoter. det er kun mørket der går os i møde. Bag mig kan jeg lige skimte de mange lys fra faklerne rundt omkring Templet. "Vi ses igen på et tidspunkt Katara." Hvisker jeg og sætter Nacka i luntegaloppen.

Jeg når frem til mine forældres lille hus. Jeg går hen og banker på døren. De bliver meget overraskede da de ser at det er mig. Jeg tager min mors ene hånd og min fars ene hånd. Jeg kysser dem begge og kigger på dem med blanke øjne. "Jeg må altså tage afsked nu" mumler jeg. De kigger lidt forvirrede på hinanden. "Vi forstår det godt skat" siger min far og tager mig ind til sig. Jeg kan mærke tårerne klemme meget på nu, men jeg vil ikke græde. Jeg krammer min mor farvel og hopper op på Nacka igen. En tåre glipper fra min kind inden jeg galopperer videre.

Vi når op til skibet. Jeg stiger af Nacka og lister ind med hende da ingen ser der. Kun virker slet ikke nervøs. Det er dejligt for det var nok det jeg var mest bekymret for. Vi gemmer os bag nogle store kasser i lastrummet.Jeg får hende til at ligge sig ned. Jeg læner mig op ad hende. Snart vil vi være der. Om en dags rejse. Også vil jeg være klar til at tage kampen op mod luftbetvingningen...

***

Jeg vågner ved at skibet bumper ind imod rælingen. Jeg strækker mig og gaber så man kan se helt ned i halsen på mig. "Kom så Nacka" jeg ryster lidt i hende. Hun grynter dovent, men rejser sig op tilsidst. Jeg kigger forsigtigt over en af kasserne og ser at lågen for enden af skibet et blevet åbnet. "Så er det nu, tøs" mumler jeg og smider  mig op i sadlen. Jeg får hende i en hurtig galop og ud drøner vi. "Tak for turen!" Råber jeg til Matroserne der samler alle kasserne sammen. De taber alle kasserne. Jeg griner og sætter Nacka i en slags trav. Vi lunter ned gennem gaden imod en stor bro som forbinder de to dele af byen sammen. Det var et smukt syn. Jeg havde aldrig nogensinde været i sådan en stor by. Der kørte biler forbi Nacka og jeg hele tiden. De var flotte. Jeg længtes efter at prøve sådan en.

Jeg lader mit blik glide videre igennem byen, og ud over havnen. Jeg får øje på den høje statue af Avatar Aang. Han står med en stor stav i hånden og for enden af den er der et flag, med Republic's logo på. Jeg lader blikket glider videre endnu engang. Det stopper ved lufttemplet hvor Tenzen og hans familie bor. "Der skal vi ud" siger jeg til Nacka og klapper hende på hovedet. Men i stedet for at springe ud i vandet som hun plejer, vender hun snuden i luften. Hun får færten af et aller andet og sætter i løb. "okay, okay! Råber jeg. "Mad først."

Jeg mister kontrollen over min bjørnehund. Hun løber direkte ud på vejen. Bilerne bremser hårdt op da de ser os. Jeg kan høre noget skændselsord blive råbt til mig. "Undskyld!" råber jeg tilbage. Så kommer menneskegaderne. Jeg suser forbi folk som bange trækker sig tilbage. "Undskyld, åh det er jeg ked af og det var ikke med vilje" gentager jeg hele tiden. 

Vi når hen til et telt. Nacka dykker hovedet ned til jorden og begynder at snuse. Hun dykker lige ind og skal til at æde alt det lækre kød. "Nacka vent" siger jeg bare bestemt og glider ned fra hendes ryk. Hun bliver siddende med hovedet inde i teltet.

Jeg går over til åbningen i teltet. "Jeg vil gerne have sådan en" siger jeg og trækker en pind op med saftigt kylling på. "Det vil blive 20 uaren" siger den gamle dame. "Jeg - jeg har ikke nogle penge" siger jeg undskyldende. Hendes hoved bliver ildrødt og hun råber vredt til mig: "Du spilder min tid!" Hun flår pinden ud af hånden på mig. Jeg trækker mig tilbage og går hen til Nacka. "Kom tøs" jeg ligger min hånd på hendes skulder. "Det er en stor by, her må være noget at spise." Hun piber og kigger opgivende på mig. Jeg klapper hende.

Vi var så heldige at finde en sø der var fuld med fisk. Nacka smed sig straks ud i den og begyndte at søge efter nogle. Vi fik fat i 3 fisk til at starte med. Jeg brugte min ildbetvingning til at grille fiskene. Pludselig dukker der en mand op fra en af buskene lige i det jeg skulle til at tage en bid af den første fisk. "Øh, undskyld mig unge frøken, men du kunne vel ikke give en lille bid til en sulten hjemløs?" Han kigger sultent på en af fiskene. "Åh, øh, ja okay" jeg kigger lidt undrende på ham. Hans hår er gråt og filtret. Hans bukser er slidte og hans trøje er fyldt med huller. På hænderne har han et par gamle vanter på. Han griber hurtigt en af fiskene og begynder at sluge den. "Nå så du bor i den der busk?" mit blik falder fra ham til busken. "Ja det gør jeg" siger han stolt som om det var noget stort. "Jeg troede at alle er rige og bor i store flotte huse" mumler jeg. Han griner højt. "Ha! Nej så ved du intet om denne by, kære." Han giner videre og tager endnu en bid af fisken. Piiiiiiiiiift!! Jeg kan høre nogen pifte i baggrunden. "Hey, dig der stop!" Råber en tyk mand. Han er sikkert fra politiet for han har en af de der kæppe med som politiet jo har. Den hjemløse springer op og løber hen imod sin busk. Inden han springer ind vender han sig lige om og siger: "Kom hellere væk frøken. Der kan ske store forandringer i dit liv, hvis du bliver fanget." Det er de sidste ord han siger til mig, inden han springer ind i buskene. Jeg rejste mig hurtigt op og piftede på Nacka. Hun kommer flyvende og ad vandet. Jeg svinger mig op på ryggen af hende og galopere over en lille bro. Manden stopper op og kan næsten ikke få vejret.

____________________________________________________________________________________

Det blev måske lidt langt, og det bliver også længere endnu. Håber i kan lide det<3

Hilsen SPOT!!<3<3<3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...