Heksens barnebarn

Lille Selma ( Tullen) på fem år, bor på et børnehjem i Sverige.
Esther Ludvigen, en kone, der passer på Selma som var hun hendes egen datter, har fundet en kone der har plads nok til Selma at bo hos hende.
Men det Esther ikke ved, er, at konen er en heks.
Heksen har et barnebarn der hedder Tom.
Og det viser sig, at Tom har overnaturlige evner...
Det skal siges at historien foregår for maange år siden :))
Og den er nok dedikeret til hyggelæsning ;)
Oog like en ting til! I må meget (meget!!!) gerne smide en kommentar om hvad i synes, og i må også meget meget gerne like den:3<3

3Likes
4Kommentarer
1369Visninger
AA

15. Min nye bedste ven, Walther

Anna gav mig noget øllebrød, og kom to spiseske fulde pisket fløde i.

Jeg satte mig ved bordet, og spiste.

,,Absalon?'' sagde jeg da Miriam var gået.

,,Hm?'' Mumlede han.

,,Må jeg så godt lege med Walther nu?'' Smilte jeg.

Han kom ind i køkkenet, og stillede sig ved siden af mig.

,,Ja, Selma. Det må du godt,'' Sagde han og smilte.

Jeg spiste smilende mit øllebrød færdigt.

Så gik jeg med Absalon ned at hente Walther.

Han viftede glad med halen, og løb over til mig.

Jeg klappede ham, og vi alle tre gik op i køkkenet.

Så gik jeg og Walther ud i gården at lege.

Vi løb rundt og legede apport virkelig længe.

Pludselig begyndte det at regne helt vildt meget.

Jeg satte mig under æbletræet, og kaldte på Walther.

Han kom løbende, og lagde sig ved siden af mig.

Mærkeligt nok regnede det ikke under træet.

Trækronen beskyttede os.

Vi sad der i et kvarter eller længere.

Kun vi. To venner, side om side, og ignorerede kulden.

Bare slappede af, nydte lyden af regnen som trommede på græsset rundt om os, og vinden som ruskede i trækronen.

Det begyndte at regne ned mellem grenene,bladene, og ned på os.

Men vi var ret lige glade.

Efter ti minutter, kom Anna ud på trappen, hun løb ned i kælderen.

Så kom hun ud igen og kiggede lidt forbavset rundt.

Så så hun os.

,,Jamen kære!'' Råbte hun.

Hun havde et tørklæde om hovedet og en frakke på.

Hun løb over til os.

,,Kom op dog! Søde unger! I må da komme ind! I skal ikke sidde her og fryse! Vor herre bevares barn!'' Sagde hun lidt irriteret men alligevel kærligt.

Hun hjalp mig op, og tog min hånd.

Så gik hun mod døren.

,,Walther!'' Sagde hun og fløjtede stille og hurtigt to gange i træk.

Han rejste sig og løb bag ved os.

Da vi var kommet ind, tændte Absalon pejsen, og Anna lagde tæpper og puder foran den.

Så lagde jeg mig ned på dem. Walther lagde sig ved min side.

Jeg satte mig lidt op, og lænede mig mod hans ryg.

Så lå vi der, og lyttede.

Regnen som vi nu hørte tromme på taget, og gnistrende lydene fra pejsen.

Og Anna som skramblede ude i køkkenet.

Lidt efter kom hun ind med en kop kakao til mig, og et stykke pølse til Walther.

Jeg havde fundet mig en ny bedste ven.

Walther.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...