Heksens barnebarn

Lille Selma ( Tullen) på fem år, bor på et børnehjem i Sverige.
Esther Ludvigen, en kone, der passer på Selma som var hun hendes egen datter, har fundet en kone der har plads nok til Selma at bo hos hende.
Men det Esther ikke ved, er, at konen er en heks.
Heksen har et barnebarn der hedder Tom.
Og det viser sig, at Tom har overnaturlige evner...
Det skal siges at historien foregår for maange år siden :))
Og den er nok dedikeret til hyggelæsning ;)
Oog like en ting til! I må meget (meget!!!) gerne smide en kommentar om hvad i synes, og i må også meget meget gerne like den:3<3

3Likes
4Kommentarer
1384Visninger
AA

1. Farvel til Tullen

Personerne er:

I heksens hus:

Selma: Hovedperson

Miriam: Hendes adoptivmor

I Absalons hus:

Absalon: En gammel ven og nabo, hos Miriam 

Anna: Hans hustru 

Walther: Deres hund

På Børnehjemmet:

Esther: Arbejdsfolk

Det var en kold efterårs morgen. Jeg stod på trappestenen udenfor døren til børnehjemmet. Esther sad på knæ foran mig. Hun holdt i mine hænder og så op på mig. Hun havde tårer i øjnene.

,,Kom tullen. Vi skal over til en flink ældre dame. Du skal være der i et stykke tid, men jeg kommer og henter dig igen. Det lover jeg'' Sagde hun, og gnubbede mine hænder med sine tommeltotte.

Jeg troede på det dengang. Jeg var jo kun fem år. Men det var bare det, at hun hentede mig ikke igen. Nogensinde.

Esther tog i min hånd og trak mig venligt med sig.

,,Kom tullen, vi må skynde os, hun skal nemlig have dig derhjemme, inden klokken slår tre'' Sagde Esther.

Jeg kiggede op på hende med mine blå øjne.

Hun smilede til mig. Lidt nervøst, men det var et lille smil.

,,Esther?'' sagde jeg.

,,Hvad siger du tullen?'' sagde Esther smilende.

,,Jeg vil ikke til konen, jeg vil med dig'' sagde jeg stille.

,,jamen barn dog! Du skal være glad for at få tøj på kroppen og mad i maven, du skal være glad for at leve hver eneste dag, du skal ikke vælge hvem du bor hos, det kan vel også være lige meget!'' Sagde Esther lidt alvorligt.

Jeg blev lidt ked af det, men tørrede hurtigt tåret væk.

Da vi havde gået lidt, gik vi forbi nogle børn der legede.

,,Jeg vil lege med dem Esther'' Smilede jeg.

Jeg slap hendes hånd og skulle til at gå over til dem, men Esther tog i nakken på min blå og hvidt ternede kjole, og hev mig ind til sig.

,,Nu stopper du Selma! Du ved udmærket godt, at vi skal over til Miriam! Vi har ikke tid til dit pjat'' Hvæste hun.

Jeg begyndte at græde.

,,stop så det pjat pigebarn!'' sagde Esther. Så gik vi videre.

Da vi kom frem til et lille sort, hus med græstag, standsede hun, og gik imod den halv ødelagde dør. Maling var skallet af huset og et vindue var smadret nede i hjørnet.

,,Nu opfører du dig pænt, skal jeg sige dig tullen! Ikke noget med at græde'' Sagde Esther.

Jeg nikkede.

Hun kiggede på mig, og smilte trist.

,,Undskyld at jeg efterlader dig Selma'' sagde hun.

,,efterlader mig? Du henter mig igen så snart som månen titter frem i December, ikke?'' Spurgte jeg.

- Du undrer dig nok over, hvad det fjollede citat kommer fra. Det kommer fra Esther. Hun sagde altid, at hvis hun gav noget som hun skulle hente igen, var hun ligeså hurtigt og hentede det igen, som månen titter frem på den mørke himmel i December måneden.

Esther sukkede trist. Hun prøvede at smile.

,,Jo, jeg henter dig så snart som månen titter frem i December, tullen'' Sagde hun.

,,Lover du det?'' Sagde jeg.

,,Ja tullen, det lover jeg'' Sagde hun, og kyssede mig kind.

Så bankede hun på døren til det lille hus.

,,Hvem er det?'' Råbte en knirkende, hvinende, gammel stemme bag døren.

,,Esther fra børnehjemmet, jeg er kommet med Selma Anderson'' Råbte Esther tilbage.

,,Frøken Ludvigen!'' råbte stemmen, og døren åbnedes.

En lav, tyk, bleg gammel kone, med meget rynket andsigt og hvidt, langt, kruset hår og spids næse kom frem i døren.

,,God dag frøken Ludvigen! Er det der lille Selma?'' Sagde hun, og kiggede ned på mig med vidt åbne øjne, og et tandløst smil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...