Heksens barnebarn

Lille Selma ( Tullen) på fem år, bor på et børnehjem i Sverige.
Esther Ludvigen, en kone, der passer på Selma som var hun hendes egen datter, har fundet en kone der har plads nok til Selma at bo hos hende.
Men det Esther ikke ved, er, at konen er en heks.
Heksen har et barnebarn der hedder Tom.
Og det viser sig, at Tom har overnaturlige evner...
Det skal siges at historien foregår for maange år siden :))
Og den er nok dedikeret til hyggelæsning ;)
Oog like en ting til! I må meget (meget!!!) gerne smide en kommentar om hvad i synes, og i må også meget meget gerne like den:3<3

3Likes
4Kommentarer
1381Visninger
AA

7. Anna Gøthe

Anna sad og kiggede på mig mens jeg spiste.

Hun kom mere flødeskum på min kage.

,,Hun kan da sove her, hvis det er?'' Sagde Anna.

,,Kan hun sove her i morgen? Jeg skal over til Malmö i morgen eftermiddag'' Sagde Miriam med munden fuld af tærte.

,,Selvfølgelig!'' Smilte Anna. ,,Det skal nok blive hyggeligt!''

Jeg begyndte at græde igen.

,,Jamen kære barn dog! Min kære!'' Anna tog om mig.

Jeg higstrede.

Miriam sad helt stille, og lod som om jeg ikke var hendes.

,,Min kære.... Hvorfor græder du?...'' Spurgte Anna mens hun vuggede mig blidt.

,,Jeg savner Esther! Jeg vil hjem til hende imorgen! Jeg vil hjem!'' Higstrede jeg.

,,åååh, barn dog. Det hele skal nok gå'' Sukkede Anna lidt fortabt.

,,Bare lad hende være... Hvis vi hele tiden krammer og vugger hende, bliver hun aldrig færdig med at pjatte!...'' Hvæste Miriam.

Anna slap mig.

,,Nej det kan være at du har fat i noget der....'' Sukkede hun. ,,Stakkels barn...''

Jeg sad og græd i lidt tid.

Jeg savnede Esther så meget...

,,Anna!? Har du set mine handsker?'' Råbte en mand ovenpå.

,,Nej min kære, lagde du dem ikke under æbletræet?'' Råbte Anna tilbage.

,,Jo... Det har jeg vel...'' Råbte manden tilbage.

Jeg kunne høre ham gå ned at trapperne. Så kom han ind i køkkenet.

,,God eftermiddag Miriam! Og hvem har vi her?'' Smilte han.

Han havde gråt hår, med halvmåne frisure, og han var i en kortærmet, ternet skjorte, og blå smækkebukser.

,,Dette er Selma! Er hun ikke kær?'' Smilte Anna.

,,Jo, vidst er hun det!'' Smilte manden. ,,Jeg hedder Absalon!''

Han tog i min hånd.

,,Kom med mig en tur ud til æbletræet!'' Smilte han. ,,Så kan disse fine koner få sig en hyggesnak i fred og ro''

Jeg kiggede på Anna. Hun nikkede og smilte.

Jeg fulgte efter ham, og vi gik ud i haven. Vi gik over til et meget stort træ, hvor flere store, æbler voksede.

,,Nu skal du se'' Sagde han, og tog et rødt æble ned fra træet.

,,Prøv engang'' Sagde han og gnubbede æblet, og rak det hen til mig.

Jeg bed i det.

En sød, syrlig og sommerlig smag fyldte min mund.

,,Det er godt, ikke sandt?'' Smilte han. Jeg nikkede.

,,skal vi sætte os?'' Smilte han og satte sig ned. Han lænede sig mod træet.

Jeg gjorde det samme.

,,Og fortæl så, Selma, hvorfor kunne jeg høre dig græde?'' Sagde han roligt.

Jeg spiste lidt af æblet og tøvede en smule.

,,Jeg savner Esther...'' Mumlede jeg.

,,Esther Ludvigen? Hende fra børnehjemmet nogle gader herfra?'' spurgte han.

Jeg bed i æblet og nikkede.

,,Det var sørens... Jeg har ellers hørt at hun skal flytte...'' Sagde han.

,,Hvorhen?'' Spurgte jeg.

,,Til Danmark...'' Sagde han.

Solen skinnede ned på os. Han kneb øjnene sammen og tog et æble.

Så satte han sig ned igen og bed i det.

,,Er det langt her fra?'' Spurgte jeg.

,,Nej, ikke så langt.. Men du må sejle.'' Sagde han.

,,Nåh.. Hun sagde ellers at hun skulle hente mig så snart som månen tittede frem i december...'' Sagde jeg træls.

,,Hvad for noget?'' Lo han.

,,Ja, for ser du, månen titter jo rigtigt hurtigt frem i december, ikke?'' sagde jeg.

,,jo for søren.'' Smilte han. ,,Men dét har jeg aldrig hørt før''

,,Nej... Esther fandt på det...tror jeg...'' sagde jeg.

Vi begge to sad stille og spiste vores æbler.

Jeg kunne se Esther og Anna i vinduet.

De talte, lo og spiste tærte.

En fugl sad på taget og sang.

Vinden blæste stille, og nogle tørre blade fløj gennem luften.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...