Heksens barnebarn

Lille Selma ( Tullen) på fem år, bor på et børnehjem i Sverige.
Esther Ludvigen, en kone, der passer på Selma som var hun hendes egen datter, har fundet en kone der har plads nok til Selma at bo hos hende.
Men det Esther ikke ved, er, at konen er en heks.
Heksen har et barnebarn der hedder Tom.
Og det viser sig, at Tom har overnaturlige evner...
Det skal siges at historien foregår for maange år siden :))
Og den er nok dedikeret til hyggelæsning ;)
Oog like en ting til! I må meget (meget!!!) gerne smide en kommentar om hvad i synes, og i må også meget meget gerne like den:3<3

3Likes
4Kommentarer
1495Visninger
AA

11. Absalon

Jeg løb over vejen, og ind ad porten til det meget store hus.

Absalon stod i vinduet. Han så mig komme løbende.

Så gik han ud på trappen, og ventede på mig med åbne arme.

Jeg kastede mig mod ham og han krammede mig, jeg begyndte at tænke på, at nogen virkelig syntes om mig.

,,Jamen god morgen Selma!'' Sagde han smilende. ,,hvorfor er du så munter i dag?'

Jeg kiggede smilende op på ham.

,,fordi jeg måtte gå her over!'' Smilte jeg.

Han lo.

,,Skal vi gå ned og hente Walther?'' Sagde han.

Jeg blev lidt træls.

,,Jeg må ikke lege med ham for Miriam...'' Mumlede jeg.

,,Nåh? Ikke det?'' Sagde Absalon lidt skuffet. ,,Hvorfor vil hun ikke det?''

Jeg løftede mine skuldre lidt.

,,Det ved jeg ikke. Hun sagde bare: Selma! Du må ikke lege med beskidte dyr!, eller sådan noget....'' Mumlede jeg.

,,Hvor herre bevares!.....'' Udstødte han sukkende. ,,Se dét, er uhøflighed! Walther er ikke noget ''beskidt dyr''! Han bliver badet hver uge, og redt hver aften! Nej, sikken en uhøflighed!''

Jeg kiggede ned.

,,Kommer du med indenfor? Det må jeg lige sige til Anna!'' Sagde han, og tog min hånd.

Vi gik indenfor, og ind i stuen.

Anna sad og strikkede, og drak te.

,,Jamen, god morgen min kære!'' Udstødte Anna, da hun så mig.

,,Anna, nu skal du høre! Miriam har sagt til Selma, at Selma ikke må lege med beskidte dyr - hendvendt til Walther! Sikken en uhøflighed!'' Sagde Absalon lidt irriteret.

Anna kiggede bare på os.

,,Hvad i al verden dog...... Walther er ikke noget beskidt dyr? Kære kære barn, søde lille Selma... Stakkels pige!'' Sukkede Anna.

Jeg tøvede lidt.

,,Hun har også sagt, at jeg ikke må græde hos andre mennesker, og ikke må dele min sorg med vores naboer...'' Sagde jeg higstrende.

,,Jamen kære!'' Sagde Anna, og rejste sig op. Hun tog om mig, og sagde stille ,,det hele skal nok gå min kære, det hele skal nok gå''

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...