Tillidsprøven - Jishin

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 nov. 2012
  • Opdateret: 30 apr. 2013
  • Status: Igang
Kærlighed er fantastisk. Kærlighed er det vi alle lever på. Det vi giver til andre, og det vi får tilbage.

Men vi kan også miste kærlighed. Vi kan miste den, og blive så knuste og skræmte, at vi ikke tør lukke den ind igen.

Og pludselig... Pludselig er du alene. Alene på en mudderet fold. Liggende. Gispende efter vejret. Klar til at forlade alt omkring dig, for uden din store kærlighed - er du ingenting.

Følg med i Tillidsprøven, følg med i udviklingen af to sårede sjæle, der sammen finder en mening med kærlighed. Finder en mening med livet. Hvordan - det kan du læse dig til.

19Likes
43Kommentarer
2726Visninger
AA

7. 6.

 

Drengen vågnede hurtigt. Alle børnene i hele huset larmede som gale – især om morgenen. Han stod op, tog tøj på, spiste morgenmad, børstede tænder, pakkede sine ting og tog af sted. Uden at sige noget som helst. Det var mørkt den morgen. Månen skinnede klart på himlen. Den lyste det meste op med sin hvide farve, mens han gik for sig selv.

En flok børn susede forbi ham mens de grinede. De legede. De havde det sjovt. De havde venner. Han kiggede ned i jorden på sine sko. Han havde taget nye bukser på i dag, og smidt de andre ud. Hvad skulle han også med dem? Altså hans nyeste? De var jo færdige – ødelagte.

Han huskede hele dagen i går tydeligere end nogen anden dag. Han tog en dyb indånding og vandrede videre med slentrende fødder. Der var koldt og man kunne se hans varme ånde blive skubbet ud, som en uvelkommen gæst, og derefter forsvinde op i skyerne. Han smilede for sig selv. Hesten – alene bare at tænke på hesten gjorde ham så ufatteligt glad. Men så kommer pengene som et billede ind foran ham. De 5.000 kr.. De penge han ikke havde. Han havde i stedet taget alle hans penge med. Der var i alt 500 kr. Penge han havde gemt hele sit liv. Han kigger op og ser vejen. Vejen der havde vist ham hesten. Han gik over det og begyndte at løfte sine fødder mere, med raske skridt. Hans humør blev pludselig anderledes, bare på denne vej. Han begyndte at småløbe mens hans hjerte galoperede inde i hans brystkasse. Smilet kom frem på læberne mens øjnene glimterede. Han fodtrin var lette. Han kunne flyve når som helst. Han var glad!

Han stoppede op. Hegnet var der nu, og han stod der. Målløs. Han havde ladet den irriterende taske glide ned af sin arm, hvorefter den tungt var landet på asfalten. Han stod der. Lammet. Uden at vide hvilken reaktion der ville komme om lidt. Hele hans krop var spændt som en flitsbue og hans vejrtrækning stoppede. Hans øjne var kun rettet mod en ting. En ting. Måske var det ikke noget helt specielt stort, men for denne hest var det et kæmpe fremskridt.

Manden må have fodret den i løbet af natten. Noget må have sket. Han sparkede rygsækken ned i grøften og skyndte sig ind under det gamle og slidte hegn. Han løb målrettet hen til hesten som lagde der med hovedet oppe. Ørene var opmærksomt rettet mod ham. Han løb. Hans ansigt var trukket op i et stort smil og øjnene glimterede mere end nogensinde før. Han var utrolig stolt. Af ham selv og af hesten!

Pludselig lagde hesten ørene ned, og hele hans drømmeverden brast sammen. Han blev pludselig alvorlig og stoppede brat op. Kun få meter fra hesten. Den var blevet stærkere, nu kunne den sikkert sagtens sige fra, eller bide. Sagtens. Han bakkede et par skridt, mens han kiggede uskyldigt ned i jorden. Hesten havde nu ikke længere ørene tilbage, men den var heller ikke nysgerrig.

Han besluttede sig for at gå ind og hente dens morgenmad. Det var vel på tide. Han var helt tom, for følelser. Han gik bare i en retning mod stalden. Maden stod som manden havde sagt til ham, ude foran stalddøren. Han tog fat i spandens håndtag og løftede. Der var kun stråfoder i. Intet andet.

Hesten holdte opmærksomt øje med ham, da han kom gående med spanden i hånden. Han var forsigtig men målrettet. Hesten kiggede på ham med sine trætte øjne. Den var allerede udmattet. Men den var stærk. Den velkendte spand gjorde hesten ivrig, og den rejste ørene opmærksomt. Da drengen satte sig på hug et par meter fra hesten begyndte den at sparke ud med sine ben. Det lignede et mislykket forsøg på at rejse sig – heldigvis for drengen.

Han tog forsigtigt en lille håndfuld hø op fra spanden hvorefter han rakte den ud til hesten. Den kiggede irriteret på ham. Ørene var lagt tilbage og den fjernede sit hovedet så langt fra ham som muligt. Den var i forsvarsposition. Selv han kunne se det. De mudrede og beskidte øre var som limet fast til den stærke hals. Øjnene i sig selv viste angst og man kunne se på de resterende muskler at den var meget anspændt. Han besluttede sig for at ligge høet op jorden – ligesom sidst. Hesten ville stadig ikke spise. Han tog en dyb indånding og smed resten af spandens indhold ned foran hestens hoved. Så gik han med hen til hegnet. Hans kropsprog fortalte alle og enhver at han var vred og frustreret. Utålmodig. Han fiskede tasken ind under hegnet og rodede rundt i den til at han fandt bogen, med alle informationerne. Der var et lille fint billede, der var lagt løst ind. Han tog det op og prøvede at sammenligne det. Han var chorkeret. Denne her hest på billedet havde været småtyk og en charmetrold. En mørk brun pels der var flot udredt med en lang karamelfarvet man. Hesten var ædel og majestætisk, med flotte muskler velplaceret over det hele. Dens øjne lyste op glæde mens pandelokken sad som prikken over i’et. Hesten var den perfekte og mest nuttede charmetrold han længe havde set. Han havde aldrig tænkt på at der fandtes pony’er. Kun store farlige heste der kunne trampe dig ned når som helst. Denne her var anderledes. Og nuttet. Han  kiggede på de vigtigste informationer. Hesten var en vallak, og han mener han kunne huske en af pigerne i klassen forklarer at det er en kastreret hingst. Det var altså en han. Drengen kiggede videre. Han var ca. 1.45 cm høj og af racen ”Islænder”. Han smilede for sig selv. Den hed Fagur. Han smilede. Fagur skulle nok blive sig selv igen. Det skulle han! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...