Tillidsprøven - Jishin

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 nov. 2012
  • Opdateret: 30 apr. 2013
  • Status: Igang
Kærlighed er fantastisk. Kærlighed er det vi alle lever på. Det vi giver til andre, og det vi får tilbage.

Men vi kan også miste kærlighed. Vi kan miste den, og blive så knuste og skræmte, at vi ikke tør lukke den ind igen.

Og pludselig... Pludselig er du alene. Alene på en mudderet fold. Liggende. Gispende efter vejret. Klar til at forlade alt omkring dig, for uden din store kærlighed - er du ingenting.

Følg med i Tillidsprøven, følg med i udviklingen af to sårede sjæle, der sammen finder en mening med kærlighed. Finder en mening med livet. Hvordan - det kan du læse dig til.

19Likes
43Kommentarer
2709Visninger
AA

5. 4.

Mørket havde sænket sig hurtigt, men han sad stadig hos hesten. Manden med det alvorlige ansigt var for længst gået ind. Men drengen sad her endnu. Spekulerende. Hvor skulle han overhovedet få de 5.000 kr. fra? Han havde jo ingen penge. Ikke engang 1.000 kr. Han kunne jo aldrig få fat i de penge. Aldrig… Ikke engang hvis han prøvede.

Hesten kiggede på ham. Den trak vejret tungt og hæst, men mere liv i øjnene havde den fået. Den kiggede sådan mærkeligt på ham. Det var som om den tvivlede på om den skulle stole på ham. Men den var rolig – Og så alligevel ikke. Den var træt, men ville ikke sove. Man kunne se de tunge øjenlåg, den kæmpede hårdt med for at holde oppe. Den stolede alligevel ikke nok på ham til at kunne sove. Eller hvad? Dens tykke og sammenfiltrede pels var frygtelig at se på. Drengen hadede at se hvor skidt denne hest var blevet behandlet. De havde ikke engang givet den mad. Den stod bare og ventede. Ventede på dens dengang dejlige ejer, som den stolede så ufatteligt meget på. Han kendte ikke engang historien endnu. Han vidste bare at hesten var meget tillidsfuld engang. Nu? Ja nu, havde den mistet alt håb, og tillid til menneskene. Han håbede så inderligt at han kunne rette op på det igen!

Drengen rejste sig og børstede sine bukser for støv og mudder. Det hjalp bare ikke. De var lige så beskidte og ødelagte som før – hans ”nye” bukser. Han prøvede at række hånden hen mod hestens hals. Bare for at se om den ville godkende det. Dens øjne holdte opmærksomt øje med at hans hånd ikke kom for tæt på. Den havde stadig ikke kræfterne til at kæmpe imod – i stedet havde den stemmen.

Den fnyste så højt den kunne og lagde sine beskidte øre helt ned af den meget beskidte hals. Hans hånd havde været tæt på, men hesten have endnu ikke godkendt ham. Sikke en skam.

Han gik hen mod leddet med tunge skridt der sank dybt ned i det kolde mudder. Det mudder som den stakkels hest lå på. Han kiggede sig hele tiden tilbage. Som om han forventede at hesten ville gå med ham – Men den lagde bare dér i mudderet med sit røde filttæppe over sig. Kold. Døden nær, men kæmpende. Den kæmpede i det mindste. Han havde lyst til at blive hos den. Til morgensolen stod op over horisonten. Men det kunne han ikke. Han skulle hjem. Han havde allerede lagt mærke til at mobilen havde ringet 5 gange, han havde bare ikke taget den. Han havde ikke lyst til at forklare hvad han havde rodet sig ud i. Nu vil han bare tage hjem, og gå ind på sit værelse og kaste sig døsigt på sengen. Han skulle bare sove. Ingen aftensmad eller noget. Bare sove.

Tankerne fløj rundt i hovedet på ham. Hvad skulle han overhovedet gøre med de penge? Han mærkede hvordan tårerne prikkede og pressede for at kunne løbe ned af hans kolde og blege kinder. Han holdte dem bare tilbage i stedet. Han ville ikke græde – ikke nu.

Han tog sin mobil op af lommen da han var kommet ud fra folden og hen til den øde vej. Hans kolde fingre ledte igennem den lange række kontakter han havde på mobilen. Selv hans touchmobil var iskold. Hans fingre stoppede brat da han så kontakten han ledte efter. Han havde navngivet den ”Børnehjemmet”, og han ringede den med det samme op. Bekymrede stemmer tog telefonen og åndede lettet op da de hørte ham. Man kunne høre hvordan de tog en dyb indånding. Dem alle! ”Jeg vil gerne ”hjem” nu…” Han huskede at ligge tryk på ”hjem”. Han ville have de skulle vide hvor meget han hadede dem.

Senere kom en sort bil og hentede ham. Han sukkede tungt og gik trist til mode ind i bilen. Han var pludselig blevet til en sort skygge, som bare skulle have det overstået. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...