Love do blind - Twilight & One Direction

One Direction hitter over alt, og de er større og mere kendte end nogensinde. De fem unge drenge nyder kendislivet. De fem bedstevenner holder sammen og fortæller hinanden alt, men det ændrer sig hurtigt, da bandets mystiske medlem Zayn Malik støder på den anderledes og spændende Renesmee Cullen, ved første blik er der allerede kemi, mellem de to. Sammen med resten af Cullen familien er de flyttede til Englands hjerte, nemlig London.
Renesmee er ikke som andre piger og tildeles er hendes familie det heller ikke. Kan Zayn klarer at Renesmee ikke er som andre piger, og kan Renesmee holder på sin hemmelighed over for en dreng hun elsker?
- Dette er vores bud på Crossover-konkurrencen. Vi har blandede Twilight og One Direction sammen.-

31Likes
25Kommentarer
2629Visninger
AA

5. Kapitel 4

 

Zayns P.O.V

”Zayn hvorfor har du noget i mod jeg kun er femten?” hendes stemme rystede en del, det var let at hører på den. Jeg rystede kort på hovedet og holdte hurtigt ind ved parken. Ufatteligt! At hun kun er femten, jeg troede fandme hun var ældre. Pressen vil elske det her, hvis det slipper ud, at jeg hænger ud med en på kun fucking femten år. Det går ikke, langt fra. ”Renesmee du forstår ikke… vent ved du ikke hvem jeg er?” jeg så undrende på hende. Hun gav mig et undrende blik tilbage.

”Hvordan i den da, skulle jeg kende dig?” sagde hun og så overrasket på mig ”Det her er latterligt!” hurtigt er Renesmee ude af bilen og på vej væk ned af fortovet. Hurtigt får jeg åbnede min dør og er løbet efter hende. ”Renesmee vent nu! ”Men hun stoppede ikke, hun løb bare hurtigere og hurtigere. Jeg løb efter hende. "Renesmee vent nu" råbte jeg, men det var for sent hun var kommet så langt at hun ikke kunne høre mig mere. Kæft man jeg håber ikke at pressen finder ud ad det her for så er jeg virkelig på spanden. Hurtigt tog jeg min mobil frem og klikkede på hendes navn, så den ringede op til hende. ”kom nu Renesmee, tag den forfanden da!” irriteret sparkede jeg hurtigt til en sten, der lå uskyldigt på jorden, da hun ikke tog den. Med irriteret bevægelse, satte jeg ind i min bil, for at lede efter hende.

***

Hvor kunne hun være?! Efter en halv times leden, uden held, kunne jeg stadig ikke finde hende. Hun var nærmeste fordampede fra jordens overflade. For 117 gang prøvede jeg på, at ringe hende op igen. Denne gang gik den ikke direkte på telefonsvar, men ringede faktisk op. Efter tre ring blev den taget, men ikke af Renesmee. ”Stop med at ringe til min datter! Er det forstået!?” en hård stemme lød, helt klart en mandestemme. ”øhh…” min stemme lød svar og nervøs. ”Må jeg snak med Renesmee?” min stemme havde fået sin styrke igen. ”Som sagt hold dig væk fra min dat..” mere nåede manden ikke at sige, før der i baggrunden blev kaldt på ham... Tror jeg. ”Edward Anthony Masen Cullen! Læg min mobil ned og gå med dig!” det var Renesmees stemme. Og jeg tror, at denne her Edward er hendes far. Lidt mumlen lød i baggrunden, før telefonen, blev samlet op og jeg hørte verdens smukkeste stemme, som kun kunne tilhører Renesmee. ”Zayn, jeg er virkelig ked af, at jeg bare gik, men jeg gad bare ikke, at vi skulle diskuter min alder,” hendes stemme var undskyldende og sød på samme tid. Hendes stemme varmede om mit hjerte. ”Det er okay Renesmee, det er ikke dig der skal undskylde, men mig. Jeg pressede dig for meget og så over reageret jeg også, alt for meget. Jeg.. Jeg er så ked af, at vi blev uvenner sig hurtigt og… jeg vil godt snakke med dig om noget, så kan vi ikke mødes, altså nu eller sådan noget?” jeg ved godt, at jeg måske var noget naiv, men stadig Renesmee er speciel, anderledes, sød og så ser hun rigtigt godt ud.

”Zayn… Jeg ved ikke helt… Om du kan finde hen til hvor jeg bor,” i starten af hendes sætning troede jeg hun vil afvise mig, men så grinede hun bare og sagde noget andet. ”Jo kom nu med adressen!” grinede jeg, da hun grinede. Hendes grin kunne få mig til at grine. Hendes smil kunne få mig til at smile og hendes stemme fik gjort mig godt og grundigt blød i knæene. Okay jeg er vist allerede forelsket i hende!

Renesmees P.O.V

 

Efter min lille snak med Zayn, gik jeg indenfor igen, da jeg var gået udenfor. Indenfor lige foran døren stod, Onkel Emmett og Onkel Jasper, og smilede som lalleglade idioter. ”Hvad smiler i sådan af?” spurgte jeg med et smil, som Zayn kunne frembringe ved, at grine. ”Nå vores søde lille, ”uskyldige” niece har en date, med et normalt menneske og ikke en hunde dreng!” grinede Emmett og smilede stort. Jeg rystede bare grinende på hovedet, og gad ikke engang, at svare igen på hans dumme bemærkning om Jacob.

Nynnende hoppede jeg glad op på mit værelse. Hurtigt kiggede jeg mig i spejlet for, at se om jeg så nogenlunde ud og at jeg ikke lignede, en der var stået op fra de døde. Det gjorde jeg så ikke, der var jeg heldig! Med et lille suk satte jeg mig ned på min seng. Hvad er det mund han vil fortælle mig? Jeg håber ikke det er noget mærkeligt, for jeg har nok mærkeligt i mit liv.

Dørklokken fik mig ud af min tankeverden og tilbage til virkeligheden. Fuck jeg må nok skynde mig ned og åbne inden, min mor eller far gør eller værre Emmett. Hurtigt som et lyn var jeg nede af trappen og ud i entréen, men det var for sent, for Emmett havde allerede åbnet døren og stod og snakkede med Zayn. ”Ehh… Jeg skulle være sammen med Renesmee, er hun her?” Zayns stemme lød nervøs og måske en anelse bange. ”Måske, jeg ved ikke helt, jeg synes hun sagde hun skulle ud med en eller anden,” Emmetts stemme var drillende. Der imod så Zayn en anelse skræmt ud og… var det et sårede udtryk? Forståligt nok, at han er bange for Emmett, han er jo mega stor og pumpede, plus en anelse skræmmende.

Med hastige skridt, gik jeg helt hen til døren. ”Onkel Emmett gå du ind i stuen igen!” min hånd lagde jeg på hans brystkasse og skubbede ham ind mod stuen. Da han var kommet ind i stuen, lukkede jeg døren der ind til og vendte mig om med et smil, mod Zayn. ”Undskyld, Emmett kan bare godt lide, at drille mig. Man skulle tro det var ham der femten og mig der var atten,” jeg smilte en anelse nervøs til ham. Men det forsvandt hurtigt, da Zayn smilede et skævt smil. En kold brise fløj ind af den åbne dør, det fik mig til at trække Zayn ind og lukke døren. ”Kom do ind Zayn,” grinede jeg. Hurtigt tog han sine sko og sin jakke af, jakken hang jeg op på knagen, der var ved siden af min jakke. ”Vi går op på mit værelse, kom,” forsigtigt og en anelse tøvende, tog jeg hans hånd og trak ham med op ad trapperne, og videre ind på mit værelse. Zayn så sig interessant omkring inde på mit værelse, imens bevægede jeg mig over til min seng og satte mig der. Efter få minutter satte Zayn sig ved siden af mig, og han havde taget min bærbar med sig. Jeg rynkede kort panden, men glattede hurtigt panden ud igen og valgte, at smile sødt til ham. ”Nå hvad var det du gad at fortælle mig?” han bid sig kort i læben. Han tændte min bærbar og bad mig om, at skrive koden.   

 

Zayn gik ind på Google og skrev i søgefeltet ’Zayn Malik’ hvorfor han mon gjorde det? Hvorfor søger han på sig selv? På siden kom der, About 70,900,000 results (0.36 seconds). Billeder af Zayn og fire andre drenge kom frem, og en del sider hvor der stod… OMG. Han er fra One Direction! ”Tager du gas på mig? Er du den mytiske bandmedlem, som alle pigerne i min klasse flipper over?!”, et lille grin slap ud over mine læber, imens jeg nikkede. ”Ja det er jeg nok, men har du aldrig hørt om os eller set os på busserne, bygninger, tage og alt muligt andet her i London?”, hurtigt var hun til at ryste på hendes lille søde hoved, så hendes bronze farvede små krøller hoppede lidt rundt og snurrede rundt.

"Så må jeg nok hellere vise dig London en dag? Hvad med i morgen?" Zayn så spørgende på mig, jeg smilede bare stort og nikkede.

"Det er en aftale!"  

=======

Kort igen, jeg ved det godt, men jeg har bare ikke så meget overskud her i tiden. :)

Nå men hvad synes i? Og hvad tror i der vil ske på deres lille "date" i morgen?

- The Little Angel

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...