Love do blind - Twilight & One Direction

One Direction hitter over alt, og de er større og mere kendte end nogensinde. De fem unge drenge nyder kendislivet. De fem bedstevenner holder sammen og fortæller hinanden alt, men det ændrer sig hurtigt, da bandets mystiske medlem Zayn Malik støder på den anderledes og spændende Renesmee Cullen, ved første blik er der allerede kemi, mellem de to. Sammen med resten af Cullen familien er de flyttede til Englands hjerte, nemlig London.
Renesmee er ikke som andre piger og tildeles er hendes familie det heller ikke. Kan Zayn klarer at Renesmee ikke er som andre piger, og kan Renesmee holder på sin hemmelighed over for en dreng hun elsker?
- Dette er vores bud på Crossover-konkurrencen. Vi har blandede Twilight og One Direction sammen.-

31Likes
25Kommentarer
2522Visninger
AA

4. Kapitel 3

Du: Hey Zayn, det kan vi godt. Hvor og hvornår skal vi mødes? xoxo Renesmee.

"Hvem er det"

"Er det en pige"

"Hvad hedder hun"

"Er hun lækker"

"Hvor mødte du hende"

"Hvornår mødte du hende"

"Kender vi hende"

"Er hun din nye flirt" råbte Louis og Harry i munden på hinanden.

"Rolig drenge, et spørgsmål ad gangen" grinte jeg lidt. Da jeg blev enig med mig selv at de ikke gav sig uden først at få nogle svar. "Hvad hedder HUN" sagde Louis og lagde ekstra meget tryk på hun. "Hun hedder Renesmee" sagde jeg roligt. "Kæft et underligt navn" udbrød Harry. Jeg grinte kort inden jeg svarrede "Jeg synes at det er unikt". "Nårhh er du forelsket" sagde Louis og Harry i munden på hinanden. De sagde det begge med en meget irriterende lyd, kender i ikke godt det hvor nogle siger noget til dig der minder om det så siger de det med en meget lys og pivende stemme. Og den er vildt irriterende at hører på. "Nej, men det er unikt for jeg har aldrig hørt om nogle andre der hedder det" sagde jeg mens et stort smil igen kom frem på mine læber. Der kom hele tiden flere spørgsmål. Til sidst blev det for meget.

”Stop nu med de spørgsmål, jeg gider ikke svare på dem lige nu, okay?” det var ikke min mening at lyde sur, men det kom jeg til. Harry og Louis klappede hurtigt i og så overrasket på. Hurtigt nikkede de bare og vendte blikket mod tv’et igen, hvor der kørte friends. Jeg sukkede lydløst og rejste mig op. Klokken var mange og jeg måtte se, at komme hjemad. ”Vi ses drenge,” hurtigt mumlede de et ses og gloede bare videre på tv’et. Hurtigt kom jeg ud af døren og videre ned på gaden. Da jeg kom ned på gaden og ud i Londons travle torsdags trafik, hev jeg hætten på min jakke op over hovedet og trak min elskede telefon frem, for at skrive til Renesmee. Mine fingre fik hurtigt dannede et godt svar, til at svare tilbage til hende.

Mig: Hvad med i morgen klokken 14.30 nede ved parken, hvor vi mødtes i dag?

Efter jeg havde trykkede send, lagde jeg telefonen ned i min jakkelomme og gik med et lidt hurtigere tempo hjemad.  

 

Renesmee P.O.V

Jeg sad inde i stuen sammen med hele familien. Vi så et eller andet pogram der vist hed Friends, det var meget spændende, men mine tanker var et helt andet sted så jeg fulgte overhovedet ikke med i det. Hvor tror i at mine tanker var henne. Hvis du tænkte på at mine tanker var henne ved Zayn, så havde du ret. JEg kunne ikke få ham ud af hovedet.

"Hvordan var det i skolen i dag" spurgte  min mor, hun lød meget nervøst. "Meget fint, men kæft man får mange lektier for" udbrød jeg, de andre kunne ikke lade vær med at grine over min udtagelse. "Hvad det passer" udbrød jeg igen. Har i hørt det med at man skal tænke før at man tale. Nå det har i hørt, godt. HUSK at gør det ellers ender i bare ligesom mig, som taler før jeg tænker. Min far rystede bare på hovedet af mig, nok fordi han læste mine tanker. Mine utrolig mærkelige tanker. Det er nok en ultra dum ide, at tænke på Zayn, når jeg er i samme rum, som min far. Med et smil plantet på læben, sagde jeg godnat og gik oven på. Hurtigt var jeg til at børste både tænder og min hår. Derefter var jeg hurtigt til at hoppe i den store sorte trøje, som var Jacobs. Jeg greb min iPhones oplader og gik hen til min seng.

Opladeren var sat til og min rumpe var i min super dejlig seng. Hurtigt gik jeg ind i beskeden fra Zayn.  

Du: Hvad med i morgen klokken 14.30 nede ved parken, hvor vi mødtes i dag?

Et ukontrolleret smil landede på mine læber. Allerede i morgen, ej hvor glæder jeg mig. Heldigt for mig, at jeg fri klokken 14.25.... Åhh nej på fem minutter kan jeg, altså ikke nå, at gå ned til parken igen. Måske hvis jeg ringer til ham, kunne han hente mig? Men vil det ikke virke ret naivt, at ringe til? Nå jeg er ligeglad. Hurtigt klikkede jeg på Zayns navn og tog mobilen op til øret. Den ringede kun to gange, før den blev taget.

"Hallo" lød det fra en træ hæs og sexede stemme.

"Hey... Det er Renesmee" min stemme rystede en anelse.

"Hey Renesmee! Vas happing!" hans stemme lød do denne gang mega frisk. Et lille grin undslip mine læber.

"Jeg vil bare spørger om ang. det i morgen, om du ikke kunne hente mig på min skole?" min stemme lød faktisk underligt selvsikre. Jeg hørte noget skratte lyde og så hans stemme.

"Jo, klokken 14.30 kan jeg være på skolen, hvis det er okay?"  

 

***

 

De få minutter til klokken vil slå 14.25 to røv langtid. Lige nu sad jeg i et overfyldt klasselokale og havde fransk. Idige lå og halvsov hen over bordet. Skole ikke det bedste hun ved. He. Klokkens larmende klokke lød igennem hele klasselokalet. Hurtigt var alle elever til at pakke deres ting sammen og ned i deres tasker, og videre ud af døren. Med et tempo der overhovedet ikke lignede de andres, pakkede jeg mine ting sammen. Derefter gik jeg ud af klassen. Idige var gået, da hun skulle til kampsport. Jep hun går til det og hun er mega god.  

Da jeg kom ud fra skolen, så jeg hurtigt en virkelig fed bil, federe end Tante Alices gule Ferrari. Vinduet i siden hvor man styrer rullede ned. Bag ruden i bilen, kom Zayns charmende og drillende smil frem. ”Hey Renesmee,” smilede han og gjorde tegn til mig om, at jeg skulle hoppe ind, ved siden af ham, efter jeg havde sagt hej. Hurtigt gjorde jeg som han sagde og derefter kørte han. Snakken gik faktisk rimelig godt.

”Nå Renesmee hvor gamle er du så?” han spurgte med en drillende stemme. Jeg kom med et nervøst grin, men fik det skjult godt og hurtigt. Hvad kan jeg svare? Jeg ligner jo en på femten. ”jeg er femten, hvad med dig”, ”Femten!” hurtigt træder han, på bremsen, så vi lige nødartigt ikke kører over for rødt. Med et overrasket blik så jeg på ham. ”Er du kun FEMTEN!” hans stemme lød en del oprevet. ”Jeg troede du var 17 eller 18!” den her gang lød hans stemme en smule sur. ”Zayn hvorfor har du noget i mod jeg kun er femten?” min stemme rystede en del.   

__________________________________________________________________________

Det her kapitel blev en anelse kort. :)

Nå, men hvad synes i om, at Zayn har noget i mod Renesmees alder? 

Smid en kommetarer og husk at like. :)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...