Love do blind - Twilight & One Direction

One Direction hitter over alt, og de er større og mere kendte end nogensinde. De fem unge drenge nyder kendislivet. De fem bedstevenner holder sammen og fortæller hinanden alt, men det ændrer sig hurtigt, da bandets mystiske medlem Zayn Malik støder på den anderledes og spændende Renesmee Cullen, ved første blik er der allerede kemi, mellem de to. Sammen med resten af Cullen familien er de flyttede til Englands hjerte, nemlig London.
Renesmee er ikke som andre piger og tildeles er hendes familie det heller ikke. Kan Zayn klarer at Renesmee ikke er som andre piger, og kan Renesmee holder på sin hemmelighed over for en dreng hun elsker?
- Dette er vores bud på Crossover-konkurrencen. Vi har blandede Twilight og One Direction sammen.-

31Likes
25Kommentarer
2482Visninger
AA

3. Kapitel 2

Efter en lang første skoledag, på den nye skole. Klokken viste 14.40 på min hvide iPhone, coveret om min iPhone var USA’s flag. Nå, men jeg smid mig direkte i min seng, da jeg trådte ind på mit værelse. Dagen i dag havde vært okay, men en hård. Min klasse er sød nok, men drengene kan godt være lidt underlige og pigerne en del dumme i hovedene. Jeg tror det eneste der er i de pigers hoveder, er et åbenbart "Verdenskendt" Boyband, som jeg ikke har hørt om, One Direction hedder de vidst, tror jeg det var det de sagde. Nå lige meget.  Ikke alle pigerne skriger over dem, for der var en unik pige i blandt, de skrigene og dumme piger.

 

Hende her hun var unik, hun var speciel på sin egen måde. De andre piger i klassen har langt eller helt kort hår, men hende her havde skulderlangt blondt med lilla striber i. Hendes øjne er blå og klare. Hun finder sig ikke i noget, hvis folk bagtaler hende eller irriterer hende, så skal man til, at stikke af. Alt det fandt jeg ud af i dag. Og så fandt jeg også ud af hendes navn, Idige Threadgood. Lidt gammeldags, men stadig virkelig sødt. Idige kom jeg til, at sidde ved siden af. Så hun er min nye sidemakker til, næsten alle vores fag. Bortset fra musik, hun har idræt og jeg har musik, så det er det eneste vi ikke har sammen. Hun er den lidt mere drengede pige, der går i bukser og elsker og se sport. De andre piger er virkelig pigede, okay det er jeg så også lidt selv, men… What ever. Jeg burde lave de lektier vi har fået for, bare i dag. Sukkende rejste jeg mig fra min super dejlige seng. Derefter bevægede jeg forsigtigt hen til min mega seje pink skoletaske. Med virkelig sløve bevægelser åbnede jeg tasken, og hev de bøger frem jeg skulle bruge, en engelsk bog og en matematik bog og hæfte. Jeg skal læse 20 sider til i morgen i engelsk og til om to uger, skal en 10 opgaves matematikaflevering være færdig og klar til at aflever. Suk. Hader skolen allerede. Jeg smid det hele på mit skrivebog og begyndte, at læse de 20 sider til i morgen.

****

Efter to timers lektier, var jeg færdig med engelsk til i morgen og halvvejs med matematikken. Det der fik mig til at stoppe, var min tørsten efter blod der vækkede sig. Hurtigt var jeg kommet nedenunder og åbnede køleskabet. Mine øjnesøgt efter noget dyreblod. Hurtigt greb jeg fat i en flaske med blodet i. Jeg lagde flasken ind i mikrobølgeovne og satte den til to minutter. Det skulle gerne være nok. Hurtigt hoppede jeg op på bordet og ventede på mit blod. Jeg hørte, med min mega gøde hørelse, ud fra entréen, at der kom en ind af døren. Under end et minut, stod onkel Emmett med to kæmpe poser supermarkedet poser i armene. Han smilet til mig, sikkert fordi han kunne lugte blod haha, ej jeg har et godt forhold til onkel Emmett. ”Hvad skal vi med alt den mad? Når vi bare drikker dyreblod?” ser spørgende på ham. Emmett griner bare og begynder at pakke tingene ud af den ene pose. Da han er færdig med den første, begynder han med den anden, som ikke indeholder mad, men dyreblod på flaske.

En lille lyd melder, at min flaskeblod er færdig. Hurtigt tager jeg flasken ud og hælder det op i et glas, der ligner krystaller udenpå. Hurtigt begynder jeg at drikke af det. Nu tænker du nok, hvordan jeg får mad i skolen, men det gør jeg faktisk. Jeg kan godt indtage menneskemad og det smager også meget godt. Jeg skyllede hurtigt glasset af, og gik ind i stuen hvor alle sad. Min far sidder og spiller på det store hvide klaver vi har til, at stå i hjørnet af stuen. Min mor sidder ved siden af og lytter med. Rosalie sidder og ser tv sammen med Alice, Jasper, Carlisle og Esme. De sidder og ser et eller andet mærkeligt noget med en læge og flere andre læger. Aner ikke hvad det er og, jeg er også ligeglad. ”Jeg går en tur, er det okay?” spurgte jeg bare ud i rummet, men de andre vidste godt, at jeg snakkede til min mor eller min far. Min mor vendte sig bare kort om og nikkede så hurtigt, med et smil. Jeg smilet igen og vendte snusen mod gangen. Hurtigt greb jeg min pinke hue, mit hvide tørklæde og min sorte læderjakke på, samt nogle nuttede knæhøje vinterstøvler. Jep vinteren i London er brudt ud.

Jeg smækkede hoveddøren efter mig, og begav mig over mod parken. Igennem mine dejlige og seje vinterlæderjakke, kunne jeg ikke mærke kulden. Jeg nåede parken rimelig hurtigt. Med forsigtige skridt gik jeg ind af åbning der var. Mit blik landede på alle træer, blomster, børnene der legede, de voksne der sad og snakkede og så fuglene der sang og fløj væk. Alt der bevæget sig var mit blik på. Jeg var så optaget, at jeg ikke så hvor jeg gik før jeg stødte ind i en. I stedet for, at lande på jorden, som normale mennesker ville, greb jeg fat i personen der stødte ind i mig.

Zayns P.O.V

Endelig en fridag! Det har både mig selv og drengene brug for. Bare at kunne slappe af og gør hvad man vil. Jeg har så valgt, at gå mig en tur i parken, da jeg virkelig har brug for noget frisk luft og alt det. Mit fokus lå overhovedet ikke på hvor jeg gik. Men det kom det ret hurtigt til, da jeg stødte ind i en. Personen greb fat i mig, med et rimelig hårdt og fast greb. Normalt falder man på numsen, men ikke denne person. Jeg så på personen, jeg var stødt ind i og så en lidt lille pige, nok på 15-16, måske 17 år, stå foran mig. Hun havde bronze/rødligt hår og chokoladebrune øjne, lidt som mine egne. Hendes ansigt var lidt hjerteformet, hendes næse var lille og sød. Hun åbnede munden forsigtigt og skulle til, at sige noget, som kunne ligne en undskyldning, men jeg kom hende i forkøbet. ”Det er min fejl, så du skal altså ikke undskylde,” jeg sendte hende et strålende smil. Hendes øjne var virkelig spændende og anderledes. Deriblandt var de også meget fangene.

Hendes læber lyste op i et fantastisk smil. "Det var ligeså meget min fejl, jeg skulle have set mig for" sagde hun forsigtigt, mens hun stadig smilte. "Det er i orden" sagde jeg hurtigt. Hun grinte stille da jeg sagde det. Da hun grinte lød en lille, sød perle latter i mit øre, og det da jeg hørte på det kunne jeg ikke lade vær med at trække lidt ekstra på smilebåndet. Jeg stod og studerede hende lidt mere, mens vi bare stod i stilhed. Hun havde en speciel pink hue, et helt sne hvidt tørklæde og en sorte læderjakke på. Hun havde også nogle knæhøje støvler, jeg vil tro at det var vinterstøvler. Som jeg også nævnte før så havde hun et lille pænt ansigt, som var pyntet med en lille og sød næse.

Hurtigt kom jeg i tanke om, at det mok var en god ide at fortælle mit navn og sådan. For jeg gætter bare nu, men jeg tror godt nok ikke hun er fan ellers vil hun havde skriget mig op i hovedet med det samme. Hurtigt rakte jeg min hånd frem, som hun tøvede en del ved at tage, men tog den forsigtigt. ”Mit navn er Zayn, Zayn Malik,” sagde jeg med et smil og ventede bare på hendes navn. ”Renesmee, Renesmee Cullen” svarede hun med et smil. Jeg smilet en del og skød det ene øjenbryn i vejret, Renesmee? Det er da et usædvanligt navn. Hun så nok mit løftede øjebryn for hun var hurtigt til at svare på mine tanker. Ellers så var hun nok tankelæser, hehe. Ej, så dum er jeg altså ikke. ”Min mor blandede hendes mor, Renee og min fars mor Esme navne sammen,” forklarede hun hurtigt, det fik mit undrende blik væk. En lidt mærkelig tavshed var imellem os.

"Ehm....Jeg skal til hjem igen" sagde hun forsigtigt, hun vendt sig om og skulle til at gå, da jeg forsigtigt tog fat i hendes hånd led. Hun vendte sig forsigtigt om, da hun mærkede mit tag. "Hvad?" sagde hun forvirret og meget nervøs, mens hendes stille forsvandt mens et mere forsigtigt ansigts udtryk kom frem. "Jeg ville bare sige farvel" sagde jeg stille, inden jeg forsatte "Må jeg få dit nr. så kan vi skrives ved" sagde jeg forsigtigt, jeg ville ikke virke for ivrigt. "Jo selvfølgelig, det er 54 67 94 65" sagde hun stille, mens hun blev mere og mere rolig. Hurtigt skrev jeg det ind på min telefon. ”Tak, nå vi ses hvis,” smilet jeg har på læben, er helt umulig, at tvinge væk. Hun nikkede stillede og sagde farvel og begyndte, at gå, men hurtigt vendte hun sig om og vinkede kort til mig. Jeg løftede hånden og vinkede igen. Inden jeg lagde min telefon tilbage i lommen, ringede jeg Louis op. Den ringede kun to gange, inden den blev taget.

”Hvad så Zayn!” Lyden af Louis stemme fik mig til at grine lidt.

”Hey Lou, er det okay jeg komme på et lille besøg?”

***

Jeg åbnede døren hjemme ved Louis og Harry. Hurtigt smid jeg mine sko og min jakke. Derefter gik jeg ind i stuen, hvor Harry lå og dovnede, i den anden lå Louis. De fyldte det hele, så der var kun lænestolen og gulvet til mig. Suk. ”Hey i to dovne trolde” jeg sagde det med et grin i stemmen. Harry kiggede bare fornærmet på mig og Louis grinede bare.

”Hvorfor er du så glad mester?” lød det fra Louis, han så på mig med et mega nysgerrigt blik. Jeg grinede bare og satte mig afslappet i lænestolen. Hurtigt kom jeg i tanke om nummeret jeg havde fået. Med øvede finger strøg de over tastende på min telefon. Hurtigt fik jeg skrevet til Renesmee, som hun hed.

Mig: Hey Renesmee, jeg tænkte på om vi kunne ses i morgen eller sådan noget? – Zayn Malik

Jeg tøvet ikke et sekund på at trykke på send. Med et stort smil så jeg op på Louis og Harry der gloede på mig. ”Hvad?” spurgte jeg undrende om. ”Du smiler bare så stor. Har du fået dame på?” spurgte Louis drillende om. Jeg smilede bare hemmelighedsfuld, som svar på hans spørgsmål. Det var ikke godt at vide om jeg havde fået dame på eller ej. Men nu har jeg også lige mødt Renesmee, men der er stadig noget speciel over hende, eller faktisk mere. Hun er anerledes og så unik. Hendes øjne der stråler at lykke og fred. Hendes kridhvide tænder der kan lyse et helt rum op, når hun smiler. Hendes klokkeklare stemme der kan få en fyr, som mig, til at drømme sig væk i hendes stemme. En brummen fra min hånd, fik mig væk fra mine mærkelige tanker, hurtigt vendte jeg blikket ned mod min mobil, hvor der var en sms tjekkede ind.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...