Catch Me If You Can -2-

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2013
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Igang
Det lort som jeg er indblandet i, er sådan en slags lort, som man bare ikke kan rode sig ud af igen.
Haro er død, Linn er væk, og jeg er mere ensom end nogensinde.
Men det er bedst sådan. Der er en grund til at jeg har holdt mig for mig selv så længe, og det var en fejl at glemme den.

14Likes
18Kommentarer
997Visninger
AA

6. 5. Linns kvaler.

Linns synvinkel:

Mine hænder ryster. De er smurt ind i blod, ikke mandens, men mit eget. Chase havde været forbløffet... Oprevet over hvad jeg havde gjort. Jeg ved ikke helt, måske føler han sig skyldig? Det ville på en måde overraske mig. Jeg har set hvordan han er, og hvad han kan gøre, og det er ikke noget 15-årige drenge normalt kan. Derfor ville det undre mig, hvis han følte sig skyldig, over at jeg havde slået nogen ihjel.

Da han kravlede hen til mig på alle fire, efter han havde fået manden væltet af sig, havde han revet pistolen ud af hånden på mig. Først troede jeg han ville råbe, eller slå mig, eller bare et eller andet. Men det gjorde han ikke, selvom jeg måske havde ønsket han ville. Han trak mig ind til sig, noget der overraskede mig meget. Så begyndte jeg at græde. Jeg kunne ikke se hans ansigtsudtryk, men jeg kunne forestille mig, at han havde et bittert udtryk i ansigtet, som om han lige havde spist noget surt slik.

Nu sidder vi i en gyde, et godt stykke fra hvor det var sket. Chases hoved viler tungt på min skulder, og en rolig snorken kan høres fra ham. Jeg vil også gerne sove, hvis bare jeg kunne. Skylden gnaver i min mave, og jeg vrider mine hænder. Det var ikke fordi jeg havde lyst til at skyde manden, men hvad kunne jeg have gjort? Chase var næsten mast under ham, og han skulle til at dræbe ham. Jeg handlede i øjeblikket, og tænkte ikke før bagefter.

Et halvkvalt hulk undslipper mine læber, og jeg ryster på hovedet. Chase hvide hår kilder min kind, og forsigtigt kigger jeg ned på ham. Han ville have set rolig ud, hvis ikke det var for rynken i hans pande. Altid på vagt, også i søvnen. Det er sikkert noget han er stolt over, men jeg synes det er lidt sørgeligt. Han kan aldrig slappe af.

***

Det går op for mig, at det alligevel lykkedes mig at sove, da jeg vågner, ved at nogen, den nogen hedder Chase, ryster mig.

"Linn! Linn for fanden, vågn nu!" Jeg rynker panden. Mine øjenlåg åbner med en dirren, og jeg kigger på Chase. Han har stadig den rynke i panden. Jeg løftede hånden og glattede den ud, som jeg har gjort før. Chase ser overrasket ud, og sukker så af mig.

"Hvordan går det med benet?" Jeg rynker selv panden nu og kigger ned på mit ben, hvor bukserne er flænget op til knæet. Det er blodigt og gør ondt, men Chase fik taget kuglen ud. Han havde listet sig ind på en restaurant og taget alt deres toiletpapir, hvilket jeg ville have grint af, hvis ikke mit ben gjorde så ondt. Nu er benet viklet ind i toiletpapir.

Han sukker og sætter sig overfor mig.

"Hvorfor tog du ikke hjem da jeg sagde det?" Der kom det jeg har ventet på. Spørgsmålene. Jeg ser stædigt på ham. "Fordi jeg ikke ville. Jeg bestemmer selv hvor jeg tager hen, du kan ikke sige hvor mine ben skal gå." Jeg kniber munden sammen og glor på ham, på den måde som han altid kigger på... Alle?

Først tror jeg han vil blive sur. Men næ, Chase gør aldrig hvad man tror. Noget der minder om et grin kommer frem på hans ansigt. Han har størknet blod i hovedet.

"Jeg smitter af på dig Linn. Men jeg ved nu ikke om det er godt. Du skal helst gøre hvad jeg siger." Grinet forsvinder og bliver erstattet af en panderynken. "Men nej, jeg skal ikke bestemme hvor dine ben skal gå... Men nu kan du ikke gå nogen steder."

Jeg smiler.

"Men jeg mener det altså. Jeg er på flugt her Linn, du er kun i vejen. Endnu en til at passe på, og tænk hvis de fik fat i dig? Jeg hader at have dårlig samvittighed.." Så mumler han noget med at han aldrig skulle være startet på 'den lorte skole'.

Vi sukker, samtidig. Livet er ikke nemt.

"Nå, har du nogle ideer til hvordan vi kommer videre hva' Linnie? Dig med et blodigt ben ude af funktion, og mig med blodige klatkager i fjæset." Jeg ryster kort på hovedet. Det er ham der har planerne. Jeg er her bare. Ja, jeg er nok til besvær. En hindring. Jeg har selv set hvad han kan uden folk til at være i vejen. Slippe ud af er topsikret fængsel med tusind betjente, kameraer på alle gange, og meget få udgange. Ja, jeg ved godt han har været i fængsel, der er nyheder overalt. Billeder af Chase så alle kan se ham, også hans forfølgere. 

På det billede på skærmene står Chase med et flabet grin og kigger ind i kameraet, som om det var et skolefoto. Selvfølgelig. Sådan er han bare.

"Chase?" "Huh, hva', ARGH!" Jeg krammer ham hårdt, og det jeg kan se af hans hals er helt rød. "Jeg har savnet dig. Tak." "Hey du! Det her er ikke en klam tøsefilm, lad være med at være så sentimental! Jeg reddede dig kun fordi jeg ikke havde andet valg!" Jeg læner mig tilbage og smiler. "Ikke en tøsefilm? Du rødmer ellers som en forelsket pige." Han skærer tænder, og ser nu vred ud.

"Linn, jeg bryder mig ikke om at folk rører ved mig. Vær sød at lade være." Jeg rynker panden, forvirret. 

Han begynder at vikle toiletpapiret af mit ben, og synet giver mig kvalme. Benet er hævet, og såret er grønligt. Da jeg ser op på Chase finder jeg ud af at det er slemmere end jeg troede. Han ser helt betuttet ud. Ligner ikke en der aner hvad han skal gøre. Det er første gang jeg ser det ansigt på ham.

"Jeg finder noget mere toiletpapir." Mumler han let, og rejser sig. Jeg ser uroligt efter ham. Jeg vil ikke være alene.

 

_______________

Tilgiv miiig! XD

Chase: Nej, dræb hende.

Jeg opfandt dig, luk skuffen albino! <.< Ellers giver jeg dig kjole på!

Chase: Ehe, elsk hende!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...