Catch Me If You Can -2-

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 mar. 2013
  • Opdateret: 29 mar. 2014
  • Status: Igang
Det lort som jeg er indblandet i, er sådan en slags lort, som man bare ikke kan rode sig ud af igen.
Haro er død, Linn er væk, og jeg er mere ensom end nogensinde.
Men det er bedst sådan. Der er en grund til at jeg har holdt mig for mig selv så længe, og det var en fejl at glemme den.

14Likes
18Kommentarer
934Visninger
AA

5. 4.Bla bla bla BANG!

Jeg sidder og glor på Linn, mens jeg overvejer om jeg skal kysse hende af ren lettelse, eller slå hende i hovedet. Jeg hælder mest til det sidste.

"Chase..." Starter hun, men jeg afbryder. "Hvad fanden laver du her?! Du skulle tage hjem, og så gør du bare det modsatte din dør! De kunne have fundet dig, og fanget dig, og så ville jeg være nødt til at redde din lille røv igen!"

Linn åbner munden for at sige noget, men rynker så panden. "Har jeg en lille røv?" Jeg sidder og koger. "Ja! Ja du har! Mikro-lille!"

Hun sukker. "Chase, undskyld hvis jeg gjorde dig urolig." "Urolig?! Jeg var ikke urolig, men sur, for du skal gøre hvad jeg siger!" Hvæser jeg, mens jeg glor ondt på hende. Jeg har stadig fat i hendes skuldre, og står over hende på alle fire. Det ser nok lidt underligt ud, men det gør alt jeg foretager mig jo efterhånden.

"Jamen..." Starter hun, men jeg afbryder igen. "Linn, de tror jeg har slået dig ihjel!" Hun ser på mig med dobbelt så store øjne som hun plejer, og hendes øjne er altså enorme i forvejen, så nu ligner de tekopper. Ligesom i den der hund Fyrtøjet. Jeg gad godt have en hund der var så stor. Så ville der sgu ikke være nogen der turde at overfalde mig. Linn ryster kort på hovedet.

"Chase, vil du ikke lige fjerne dig?" Jeg hæver et øjenbryn. "Næ." Hun rynker panden. "Vi bliver gennemblødte." Jeg trækker på skuldrene. Jeg er jo allerede gennemblødt. Hun begynder at vride sig, men jeg rør mig ikke ud af flækken. Jeg leger statue. Dem var jeg bange for da jeg var mindre, fordi de gloede på mig. Haha, jeg ville have været død af skræk, hvis jeg havde set mig selv nu. Hjemløs, på flugt, og sidder og holder en lille porcelænsdukke-pige.

Linn skal til at åbne munden, da jeg hører noget. Jeg ligger hånden over hendes mund, og lytter. En lavmældt mumlen. En der hæver stemmen. En rallen. En snerren. BANG!

Jeg spiler øjnene op, og ruller væk fra Linn. Så hurtigt at jeg er ved at vælte kommer jeg på benene.

BANG! Noget suser lige forbi mit øre. BANG! Strejfer min næse. Sigter godt men rammer skidt!

Jeg griber fat i Linns håndled, trækker hende op og løber. Mit hoved snurrer efter slaget, og mine bukser er virkelig ubehagelige, men det må jeg tænke på senere. Linn snupler efter mig, og vi løber begge alt hvad vi kan. Jeg glider næsten, da jeg vil dreje, men Linn trækker den modsatte retning, så ingen af os vælter. Der går et øjeblik før vi kommer op i fart igen, men så styrter vi afsted.

BANG!

SKRIG...

Og vi vælter. Eller Linn gør... Og jeg ryger med.

Forfærdet ser jeg på hendes ansigt som er fortrukket i smerte. Hun ligger med tårer i øjnene, og ryster. "M-mit ben..." Hulker hun, og jeg ser ned af hende. Fra hendes ben strømmer blodet frem. Jeg skal til at flå hendes bukseben af, for at se på såret, men endnu et skud, får mig til at kaste mig ind over Linn. Menneskeskjold. Endnu et skud, og endnu et.

Skudene stopper, men jeg rører mig ikke. Bliver liggende ind over Linn, mens jeg forsigtigt stryger hende over kinden, og tysser på hende. Hendes ben spjætter lidt. Jeg åbner munden for at sige noget, da en eller anden griber mig i kraven, river mig væk fra Linn og slynger mig ind i den nærmeste container. Jeg hører det før jeg mærker det. Det ordenlige klonk da jeg ramler ind i denne container.

Hurtigt er jeg på benene igen, nok lidt hurtigere end manden forventede, for han hyler højt, da jeg hamrer hånden ned i knolden på ham. Auch, han er fandme tykpandet. Han krummer sig nok sammen til at jeg kan hoppe op på ryggen af ham, og ligge min ene arm om halsen på ham. Jeg trækker til, og han kommer med en rallende lyd mens han bakker bagud. Et lille dump lyder da han taber sin pistol. Med hvilje går han direkte ind i muren på bygningen der ligger ved siden af baggården, så jeg næsten bliver mast flad. Så flyt dog din fede røv, tykke svin!

Så er vi begge ved at blive kvalt. Mig fordi jeg bliver trykket mod muren, og ham fordi jeg, ja, prøver at kvæle ham. En skarp smerte jager igennem mit bryst. Ikke så underligt, når manden nu har hamret sin albue ind i det. Jeg mister grebet om mandens hals, donker hovedet ind i muren, og lander på jorden.

Altså, er den her dag den officielle 'smadr-Chases-hoved-ind-i-alt' dag? Jeg tager mig til hovedet, med et støn, og skal til at rejse mig, da noget koldt og skarpt bliver presset mod min hals. Jeg skærer tænder, og kigger op på manden, der står med et bittert udtryk i fjæset. Sveden pibler ned af min pande, og ned i mit øje, og til jer som ikke har prøvet det, det sviger!

Manden grinede. "Se nu her knægt-" BANG! Wow, der er mange banger i det her kapitel, hva'? Og mandens øjne ruller om i hovedet, og han falder ned over mig. Mørk varm væske flyder fra hans knold ned i mit hår, og jeg kæmper for at få ham væk.

"F-flyt dig så, dit f-fede læs!" Jeg får endelig skubbet ham væk. Det store sår i hans hoved undrer mig lidt. Hvem havde skudt?

Jeg kigger mig nysgerrigt omkring, og bliver chokeret over det jeg ser.

Linn. Selvfølgelig ikke bare Linn, hun er ikke så chokerende...

Men, hun sidder, med tårer i øjnene... Og en pistol i hånden...

 

_________________________________________________________________________

YAY, jeg er dygtig!xD
Chase: "Ikke rigtig.. Hvor længe har det lige taget at skrive det her? Et halvt år?"
HOLD MUND, JEG ER STOLT!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...