Lunar eclipse

Du kan sikkert godt huske Bella, Edward og deres barn Reenesme. Kan du så også huske at Jakob blev præget i Nessie, det tænkte jeg nok. Du kan sikkert også godt huske alt det andet du fik af vide. Men nu er det min tur til at fortælle hvad der skete efter alt dette. Det er min tur til at fortælle min del af historien...
Mit navn er Sammira og jeg er 17 år. Jeg flyttede ind hos Esme og Carlisle for et par dage siden. De præsenterede mig for den her dreng, Jakob. Han var helt knust over hans største kærlighed flygtede sammen med sine forældre. Jeg tror nok du ved hvem jeg snakker om. Resten må du jo læse dig til...

19Likes
32Kommentarer
1601Visninger
AA

5. Skoven

Klokken var ikke mange da jeg stod op. Det var ikke fordi jeg vågnede ved at jeg ikke kunne sove mere, men der var ret meget larm nedenunder. Jeg kom hurtigt ud af sengen, fik tøj på og gik trampende ud i gangen. "Der er vist en der har fået det forkerte ben ud af sengen." Jakes flabede smile kom til syne. "Ej, synes du?" Jeg kiggede strengt på ham. Den eneste reaktion jeg fik var et fnis der undslap hans læber. Ko..
Jeg fjernede blikkede fra ham og rettede det mod Jasper og Emmett. "Er det jer der larmer?!" Deres øjne blev straks rettet mod mig og noget skrammel blev hurtig fjernet fra bordet.  "Neeej..?" Suk, man kunne da heller ikke for noget fred til at sove længere. Det er deres skyld hvis jeg bliver gnaven nu.. -.-'
Efter den lange morgen, med mere larm, besluttede jeg mig for at kigge mig rundt i skoven. Og selvfølgelig ville Jake med og det var måske en meget god idé. For man vidste aldrig om der var nogle mennesker i nærheden. Han kunne jo også vise mig rundt. "Er du klar til at gå?" Jakes stemme afbrød mine tanker. Jeg nikkede bare og gik ud af døren som han holdt for mig. "Hvad vil du se først?" Hans brune øjne fangede mine. Jeg trak på skulderne, hvilket fik han til at kigge ned i jorden. "Nu ved jeg det. Du kan møde resten af varulvene klanen..?" Jeg sagde straks ja, for Det var ikke så tit jeg fik den chance. Han trak mig med og min tanker fløj rundt. Hvad nu vis de ikke kunne lide mig? Der var jo rygter om at varulve og vampyr ikke kunne være i samme rum.. Men Jake var jo sammen med os..? Og så var der stanken af våd hund. En varulv kunne jeg klare, men flere? Hvad nu vis jeg ikke kan klare det? Omfg.. Kan ikke klare det. Jake stemme afbrød mine tanker endnu en gang. Man kan da heller ikke få lov at tænke i fred.
"Så er vi her." Jeg kiggede rundt, men ingen varulve at se udover Jake. Men stanken var der, det var tydeligt. "Jeg kigger lige om de er inden for." Jeg gav ham et lille nik, som tegn til at det var okay. Huset som Jake løb ind i, var omringet af en del træer. Sådan rigtig mange. Rigtig rigtig mange. Okay, i har fattet det.

"Se hvad vi har her, drenge.." Lyden af de fremmede stemmer gav et stød gennem hele min krop og jeg havde mest lyst til at krybe sammen. Nej, Sammi.. Tag dig sammen! Istedet vendte jeg mig langsomt om. Der stod 5 stinkende varulve. Altså, de var ikke grimme, men de stank. Virkelig meget. Sådan virkelig meget.. I har fattet det, okay. "Uhm hey. Jeg.." Mere noget jeg ikke sige før jeg var omringet af dem. Stanken gjorde at jeg blev svimmel, hvilket de så som en mulighed for at skræmme mig lidt. I ved, de er sådan ret høje. Mange muskler? Og jeg er bare lille, slet ingen muskler. Eller jo, men i ved. "Hvem har trukket en kold blod med her ind?"

 

Heeeej min små dejliger! Sorry, at i måtte vente så lang tid på så kort et kapitel. Men i kender det sikkert, når man har en syg stor skriveblokering?
Men ja, håber i kan lide det :-*

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...